mandag den 7. oktober 2013

Nu kan jeg endelig løfte sløret for én af hemmelighederne


Lige om lidt kommer der en ny lækker strikkebog, "Mange Masker" og i den har jeg en opskrift, det er der faktisk rigtig mange andre der også har. 

Annette Danielsen er kvinden bag projektet. Og da hun ringede til mig for et lille års tide siden, spurgte om det var noget jeg ville... blev jeg over-glad, og mega nervøs. Tænk Annette Danielsen ringede til mig, vildt ikke ;-) Sidenhen er vi blevet rigtig gode konkolegaer, hvilket er super skønt, Annette er mega inspirerende, og klog på mange ting. Nå men at skulle holde et design hemmeligt og ikke mindst et bogprojekt, det har  altså været rigtig svært, men det lykkes... Designet er hemmeligt lidt endnu... 

Hvad jeg nu kan er at invitere til reception på Kvindemuseet i Århus d. 8 nov kl 15-17, her kan du købe bogen, se alle modeller.


Mange Masker's modeller bliver udstillet på Kvindemuseet  i Århus indtil begyndelsen af december.  I Januar -februar udstilles de på Horsens industrimuseum. 

Kreativedage i Fredericia


Så kom mine 1000 postkort med en lille opskrift på... Glæder mig til at dele dem ud på Strikkebogen.dk standen d. 26 okt. Kom forbi og få signeret en bog/hæfte, se hvordan du strikker fletstrik og få et postkort med teknikken beskrevet på. 
Ses vi i Fredericia? 

Strikkehæfte til børn



Min morgenstrik er et tæppe, strikket i grafisk gobelinstrik. Tæppet er til det ene af mine to børnehæfter, nemlig det til piger. Lige nu har jeg strikket 10% på tæppet, så der er lang vej igen. Glæder mig til at strikke øjnene, til at få en lang nok wirer på mine pinde, så jeg kan glatte tæppet ud :-) 
Den lille Simba han er en fræk lille kat i dag, han løber konstant med mit garn, så får det en ordentlig rusketur. Louie er ikke rigtig til garn, han er til banderoler de er det skønneste legetøj, men når jeg kommer og vil tage et billede, så er han den der er løbet.