mandag den 19. februar 2018

Strikke Bootcamp 2018 - Bliv en ørn til at strikke sokker


Sidste år lavede jeg min første Strikke Bootcamp, hvor knap 400 strikkere deltog. 

Den første Bootcamp var et forsøg, hvor jeg prøvede nogle forskellige ting af, i forhold til at sammensætte et online kursus. 

I år går vi i dybden med at strikke sokker, men inden jeg sammensætter min undervisningsplan, vil jeg rigtig gerne vide, hvad du gerne vil lære - i forhold til at strikke sokker. 

Strikke Bootcamp 2018 kommer til at køre over 5 uger
  • hvor der hver uge er et nyt kompendium med en eller flere undervisnings videoer. 
  • Desuden er der tilknyttet en lukket Facebook gruppe, hvor jeg holder live Q&A en gang hver uge, og dagligt tjekker ind og svare på spørgsmål og giver hjælp. 
  • I gruppen kan du vise din progression, vi hjælper og hepper på hinanden. 

I næste uge kommer der mere info om Bootcampen, og du vil kunne skrive dig op, helt uforpligtende til dette dybdegående 5 ugers kursus med mig. 

HVAD DRØMMER DU OM AT LÆRE I FORHOLD TIL AT STRIKKE SOKKER?