mandag den 27. april 2020

Undgå hakket ved omgangens start

www.bykaae.dk
Alle får det! et hak der hvor de har slået op og igen når de lukker af - sådan er det når du strikker rundt. MEN det kan super let undgås. Jeg giver dig mine bedste tip her under. 

Hvorfor er det der kommer hak? 
Svaret er helt enkelt - når vi strikker rundt strikker vi i en spiral form - Derfor!


Det første hak jeg selv for alvor blev opmærksom på som ny strikker, var det hak der kommer ved omgangens start. Grunden til at jeg opdagede det, var ikke så meget hakket i sig selv - men den forbandende lange "snor" der kom mellem sidste og første maske. 

Jeg lærte hurtigt at ved på første omgang, at bytte om på sidste og første maske, så kunne jeg både skjule den lange snor, men også undgå hak. Denne metode er synlig, men meget pænere end slet ikke at gøre noget.

MEN der er flere måder at gøre det på, min favorit er er at strikke den første maske på omgangen med begge tråde.

I videoen oven over gennemgår jeg flere metoder til hvordan du på første omgang retter op på hakket, men også hvordan du let kan gemme det i din hæftning. 




Hakket ved aflukningen er i den grad også til at få øje på, men det var ikke det første der generede mig som ny strikker, jeg kunne let gøre hakket mindre ved at sy tråden ned. Med tiden blev jeg dog klar over at denne lille operation kunne gøres meget mere raffineret.

Ved at sy noget der minder om et kædesting, rundt om første aflukningsmaske med tråden fra din aflukning, og så sy tilbage i den sidste aflukningsmaske, bliver overgangen helt usynlig. 

I videoen oven over viser jeg dig hvor let det er. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


mandag den 20. april 2020

Har du siddet og strikket for meget under COVID19 og er du blevet øm?

www.bykaae.dk



I dette blogindlæg har jeg samlet de videoer jeg har lavet i årenes løb, der alle afhjælper alle de ømme strikkemuskler. 

For du kender det helt sikkert, den der ferie, eller weekend med vendinderne hvor der blev strikket igennem. Eller som nu under Corona eller COVID19, hvor du måske har haft lidt meget tid med dine strikkepinde. 

Det kan også være du har haft dårlige arbejdsstillinger mens du har siddet på dit nye hjemmekontor... En af mine kollegaer fortalte hvordan hun måtte sidde på en af børnenes Trio Trap stole, fordi køkkenbordet var lidt højt, eller en anden der har søgt arbejds ly alle mulige steder i huset, væk fra børn og mand. 

For mig er øvelserne vigtige, og sammen med en daglig god lang gåtur, hvor jeg kommer lidt op i tempo, der undgår jeg at min krop bliver øm og stiv. 



Særlig fokus på nakke og skuldre 


Særlig fokus på hænder 



En kombi af nakke, skuldre, hænder og arme

Selv strikker jeg rigtig meget - det er jo lige som mit arbejde, lige som at jeg sidder mange timer ved computeren. Og jeg synes  ikke det er nok for min krop bare med de her øvelser og lange gåture. 

Derfor går jeg til yoga 1 gang om ugen og hjemmetræner med Youtube yderligere 1 -2 gange. Selv følger jeg en amerikansk kanal med yoga Yoga with Adriene. Og så har jeg 2 danske som jeg også er glad for, nemlig Sofie B og Karen.

Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke-tip" 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


mandag den 13. april 2020

Sådan regner du ud hvor stort dit sjal bliver

www.bykaae.dk
Jeg er ret vild med strikkede sjaler, også selv om jeg ikke bruger dem som sjaler, men bare tørklæder. 

Min favorit konstruktion er og bliver trekantsjalet strikket oppefra og ned. Jeg har ret mange opskrifter på trekantede sjaler også et der er GRATIS. 

Haslev sjal som jeg designede tilbage i 2016 i forbindelse med et lokalt strikkeevent Strikkefest i Haslev. Sjalet kan du finde lige her.

Når det kommer til at strikke et oppefra ned trekantsjal, er det SUPER LET, som i virkelig let, begynder let! særligt hvis du strikker glatstrikning eller retstrikning. Med et mønster kan det straks blive meget meget mere kompliceret og udfordrende. 

Rigtig mange har skrevet og spurgt mig:
Hvordan kan jeg regne ud hvor mange masker og hvor mange pinde jeg skal strikke for at få et trekantsjal der passer?



Og det er faktisk slet - slet ikke svært at regne ud, når bare du har din strikkerøve og kan helt basis matematik, hvor du ganger. I denne video viser jeg dig præcis hvor let det er!

Hent gratis pdf med formlen her


Og skulle du brænde for meget mere om sjaler, så har jeg her i foråret et 5 uger langt online kursus om at strikke sjaler, her lærer du også de matematiske formler for mange flere sjalstyper. Læs mere her 

Strikke Bootcamap 2020 - Skønne sjaler, er 5 uger hvor du bliver en stjerne go' sjals strikker




I denne video viser jeg hvordan jeg bruger mine trekantsjaler, oftest bruger jeg dem som tørklæder.

mandag den 6. april 2020

Dobbeltstrik - fine kanter og montering i dobbeltstrik (Fra min online strikkeklub)

www.bykaae.dk
I min online medlemsklub som igen netop er åbnet op for salg af pladser havde vi på vores sidste modul om dobbeltstrik. En af kursisterne Birthe, vil rigtig gerne strikke en jakke, men frygtede monteringen i dobbeltstrik. 

I dag giver jeg dig en lille smagsprøve af hvordan det ser ud når jeg underviser live i min medlemsklub via Facebook. 

I forvejen før vi gik live havde medlemmerne en uge for inden modtaget et undervisningskompendium om basis dobbeltstrik på mail, og i det dertilhørende modul i den lukkede facebook gruppe har vi arbejdet med emnet. 



Onsdag aften kl 20:30 samles vi til live undervisning i den lukkede Facebook gruppe og ud fra de spørgsmål der har været til dobbeltstrik gennem ugen. Det har bla. været om at få kanten fin og så om sammensyning af dobbeltstrik.  

Det er ikke alle i gruppen der ser med mens vi er live, men de der gør har mulighed for at stille spørgsmål imens og som du kan hører er der ind i mellem en livlig debat i gang. Teksterne fra live videoen er ikke med her, men da jeg læser højt kan du nok fornemme det. 

Denne gang er det medlemsklub nr 4 som starter op, og som medlem har du adgang til alle de materialer vi har haft siden start - arbejder vi med et emne der ikke lige er dig, er der massere af "gamle" emner at tage fat i f.eks. det om dobbeltstrik. 


Hvis du overvejer om min online strikkeklub er noget for dig kan du læse mere her. Jeg lukker for salg d. 13. april kl 20:00,  og der er max 250 pladser. Næste gang jeg åbner først for pladser igen til efteråret. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.