lørdag den 9. april 2016

Månedsgaven på By Kaae - April


Vinderen fra Marts månedsgave
Åh min datter ville dåne hvis jeg kunne love hende en ræve cardigan! Har faktisk lavet ponyvest til hende i egen udgave efter din inspiration, total hit og kan snart ikke hænge dammen mere ;-)
Tillykke Christina Frisk
Du har vundet månedens gave her på bloggen, send mig en mail på knitting@bykaae.dk med din adresse og tlf nr, så kan vi sammen aftale hvilke farver du vælger.

Og nu til denne måneds gave...

I denne månede er det Annette Danielsen og Anne Styrbech der har sponseret månedsgaven. De vil gerne give et eksemplar af deres nye bog Vinterdage, der er en samling af strikke og mad opskrifter.

Annette skriver om bogen
Sidste år udgav vi Mormors Kolonihavehus.
Vi var enormt spændte på hvordan I ville modtage den - det er måske ikke helt normalt at kombinere mad og strik.
Vi ved, at alle strikkere spiser mad, men vi ved også, at det IKKE er alle der spiser mad, der også strikker.
Tilbagemeldingerne på hæftet har været positive  - og hæftet er faktisk lige blevet genoptrykt, så det må vist betegnes som en succes.
Men det er nu ikke kun derfor vi gør det igen.
Vi har lyst til at gøre det igen.
Anne og jeg har kendt hinanden i snart 30 år og vi har fagligt samarbejdet i snart 10 år.
Derfor er det en stor glæde for os "at ligge på disken sammen".

VINTERDAGE indeholder 7 strikkeopskrifter og 6 madopskrifter.
Strikkeopskrifterne er til jakker, bluser og trøjer - til kvinder.
Maden er igen Annes påhit, og igen har jeg været den heldige testsmager. Jeg kan kun sige: UHMM.



Du deltager i lodtrækningen ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg - vinderen trækkes når maj gaven bliver slået op første onsdag i maj.