Viser opslag med etiketten kystvejen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kystvejen. Vis alle opslag

torsdag den 7. maj 2015

Franske Anemoner - Have tips ønskes


I sommers fik jeg denne skønne buket af min veninde Sima, smukke franske anemoner. 

Jeg er helt vild med blomstens vilde form og de smukke farver hver blomst rummer. Derfor vil jeg også rigtig gerne have dem i min have.

Som du jo nok ved er jeg ikke super fantastisk i haven, jeg vil helst have en have der sådan mest passer sig selv. 

Egner de franske anemoner sig til dette?

Kan jeg bruge dem som bunddægge? 

Short in English
This summer I got this beautiful bouquet of my friend Sima, beautiful French anemones.

I absolutely love flowers of the wild type and the beautiful colors of each of them holds. So I would really like to have them in my garden.

As you probably know, I am not super great in the garden, I would like to have a garden that most keeps  it selves.

Is French anemones the way to go?

Can I use them as base?



mandag den 15. september 2014

Weekend


Hen over weekenden har jeg brugt det meste af tiden på at få vores hus til at ligne et hus igen... Men jeg har også strikket disse prøver. Begge i vævestrik, begge i baby alpacca fra BC-Garn.



Vores tilbygning er endelig færdig, det er skønt at kunne tage rummet i brug, nu skal der bare lidt flere møbler til, lidt lækre tæpper på gulvene og nogle billeder på væggene.

Haven må vente til foråret, men jordbunken, den må væk snart, for den er for træls at sidde og kikke ud på. 

fredag den 23. maj 2014

Så blev det sommer


Vi nyder alle 4 levet ved vandet, og nogle mere end andre... hvis ikke lige det var fordi Simba var en kat, ja så ville jeg kalde ham en vandhund. Han drikker vandet - havvand - det er lidt skørt. Først var vi ret nervøse over det, men efter som han ikke bliver syg, går det jo nok.


Elsker at vi kan sidde ude og nyde disse smukke aftner igen, farverne, duften, lydene alt er bare så dejligt stille og beroligende, nærmest meditativt.


Og så er der tanglopper, de er sjove og smager vist godt, Louie og Simba bruger halve dage på stranden med at fange og æde. Tror de har droppet at få en svane.

mandag den 12. maj 2014

Hverdagsbilleder fra livet på Kystvejen


I dag får I lidt hverdagsbilleder, læg mærke til hvem der lige kan snige sig ind i billedet ;-)

Det er noget af et vejr vi har haft over de sidste dage. Her i Strøby Egede har vi haft nogle af smukkeste syn, se bare himlen... Ved godt Simba forskønner den en del, min lille fotomodel, der fluks sprang ind i billedet.


Vi har også gang i byggeriet - igen... Udestuen er revet ned, fundamentet er ved at blive gjort klar til at vi bygger et par meter ud. Næste projekt er haven... her skal vi plane ud, rive hækken op, sætte hegn og lave terrasse.


Det gamle forfaldne beton vil vi gerne beklæde med noget composit, så vi kan have glæde af stykket her i mange år endnu. På vores altan over tilbygningen vil vi bruge det her, men vi ved ikke helt om det også skal være det vi bruger i haven. Det er pænt og lækkert, og kan tåle havgus, men også mega dyrt... vi er i tænkeboks. Har du beklædt beton med træ eller composit, så vil jeg rigtig gerne se nogle billeder. Send mig en mail på knitting@bykaae.dk eller link i en kommentar.

tirsdag den 29. april 2014

I en stresset hverdag, er en smuk solnedgang og legesyge katte nok - til at få mig helt ned i gear


I går var bare en helt fantastisk dag, Michael og jeg arbejder  begge hjemmefra om mandagen, hvilket er super dejligt. I går havde jeg så travlt med at strikke, strikkede faktisk fra morgen til ret sen aften... Sådan er det med deadlines, de skal overholdes... Det var så fedt bare at kunne sidde ude hele dagen, med sit strikketøj, ind i mellem kom Michael ud med vand, frokost, kaffe mere vand osv til mig... Man skulle have en assistent tænker jeg ;-) Dette her var synet i dages sidste minutter ude.


Louie her, han nyder det også, som en anden hest vælter han sig rundt i sandet... Sandbad er nemlig så skønt... Han ruller rundt, kaster sand op, det er ret sjovt at se på.


Nabons kat Milla, kikkede også forbi, mere end en gang, hende og Iblingerne er bare de bedste venner, de suser rundt og er et sødt lille trekløver. 


Louie på jagt efter tanglopper, fluer og andet flyvende eller hoppende... I dag er det ikke svanerne han er på lur efter. 


Selv om de nu var her, de kommer trofast forbi, morgen og aften. Enkelte dage ligger de ude foran huset hele dagen og snadre. Det er med at nyde det, for når badebroen i parken kommer op, så forsvinder svanerne :-( 

I dag strikker jeg på lidt hemmeligt strik til Kreativstrik September udgaven, det er blåt som havet, blødt som de blødeste skyer og så lækkert lækkert... Mere kan jeg ikke afsløre i denne omgang. Håber istedet at I vil nyde billederne fra i går... 

fredag den 18. oktober 2013

Det river og rusker



Er vågnet til et dejligt blæsevejr, en smuk himmel, og den skønneste duft af kulde, våd jord og hav... Det kan kun blive en god dag. 

Og lige et tak til alle jer der efterspørger Dimseriere der ude på bibliotekerne, jeg sender rigtig mange i disse dage - så tak :-) og selvfølgelig tak, til alle jer der køber den hjem til egen strikkebogssamling :-) 

Rigtig god fredag til jer alle 

torsdag den 4. juli 2013

Livet ved vandet

Vejret i dag er kajakvejr, så Michael og jeg har været ude på en dejlig tur. Der er en del teknik der skal trænes inden jeg kan ro alene. Traditionen tro sluttede vi med en svømmetur 15 grader er vandet, glæder mig til varmen får fat. 
Dagens semisunde frokost: græsk feta, dadler, ristet rugbrød, mandler, frisk basilikum, pesto og skåret  grønt til. Hvem der bare havde fået lavet en ny omg rabarbersaft... 

tirsdag den 2. juli 2013

mandag den 24. juni 2013

Vi elsker vor land men ved midsommer mest

Man kan vel begynde at kalde det en tradition, når vi nu på vores 2. År i Strøby Egede, er med naboen i Solgårdsparken til Sankt Hans. Jep det er min trøje for Karen Noe som naboen er i, den er rigtig fin til hende. Fedt når nogen kan bruge det man strikker :-)
"Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans" hvornår pokker, blev Johannes døberen til en Hans? Det er dagens spg i religions undervisningen i 5. Kl. Sammen med en masse andre Sankt Hans spg. Sidste religions time, sidste idræts time... Sidste uge.

torsdag den 20. juni 2013

Hedetur

Puh ha det var en varm dag... Vandet er helt perfekt, køligt, stille og rent. I morgen skal jeg ud i min første tur i kajakken...  Er ret spændt. Ib har fået iblinger = min veninde Jane har en hunkat der hedder Ib, hun har fået killingen... Så nu skal vi have kat.
Min aftale med Nanna måtte jeg aflyse, de 3 modeller ligger og pynter på mit spisebord...

fredag den 24. maj 2013

Rabarber

Jeg har en ting med rabarber. I ugens løb, er det både blevet til kage, saft og sigtet rabarbergrød. Mormors kopper kom frem, og grøden blev næsten som hun lavede den...
Hvad er din yndlings rabarber ting?

lørdag den 11. maj 2013

I haven

Hygger mig i haven igen i dag. Nu med at så, plante ud og... Ja fjerne mælkebøtter. Michael graver vores havekompost ned, så vi kan få græs på det stykke.
Om jeg har strikket i dag? 
Jo det har jeg da, hele 2 timer

fredag den 10. maj 2013

Det sure med det søde

Haven skal tæmmes og det er lidt af en opgave. Et år uden havearbejde, betyder at ukrudt har magten.

Der er kun blevet strikket til morgenkaffen, i pauserne, i bilen til XL-byg og til frokosten. 

Gæt hvem der har magten nu ;-)

mandag den 15. april 2013

Svaner svaner svaner

Her til morges stod vi op før fuglene, de store svaner lå med hovedet foldet ned bag den ene vinge. I samme sekund vi åbnede døren for at få luftet ud, vågnede svanerne. Den lille mørke prik på billedet i højre hjørne er et vikingeskib... Hvem der bare havde zoomlinse.

onsdag den 10. april 2013

Hej mor-mis

En af vildkattene er begyndt at komme tættere og tættere på... Men hvordan mor-mis kommer op på taget er mig en gåde.

mandag den 8. april 2013

Mosekonen brygger

Og det er eg tyk bryg... Se lige man kan jo knap ane kajakkerne på det store billede. Savner horisont

fredag den 11. januar 2013

Så kom den :-)

Jubii nu kom den endelig vores pejs. Nu skal vi bare lige vente 3 lange døgn før vi kan tage den i brug. Vi glæder os.

fredag den 28. december 2012

Vand vand vand

Ahh haa oplevelsen har været stor i dag. Vi har vandet hele vores kæmpe vindue... Nu ved vi hvor vandet kommer fra, og jeg må nok hellere give en undskyldning til tømmerne - Undskyld! Det er nemlig vinduesrammen der er utæt, så det er Rationell jeg skal være træt af.

søndag den 2. december 2012

Træls

Det snee jublede jeg i morges da jeg så ud... I 2 minutter var jeg i gigantisk julestemning. Og så så Michael det... Vi er vandskadet IGEN, og samme sted... Vi er ikke lykkelige husejere i dag. Der kommer vand ind hvor vi har bygget ud og sat nye vinduer i.
Katastrofehåndtering, op med affugter, ringe til tømmeren.
Det er møj træls!

lørdag den 1. december 2012

1. December

Hvor er det fedt at se, hvor mange der deltager i pakkekalenderen fra den skandinaviske strikke/hækle/broderi verden.
Min lørdag går med at male trappen, 2 lag er nu ved at være rullet på. Mosaikken er lagt, nu skal den tørre i et par dage, inden fugen skal i. En lille tur ned i vandkanten har jeg også nået. Og så var der en skøn pakke fra Lene Holme Samsøe i min postkasse, den vil jeg dele med dig i morgen.