tirsdag den 25. december 2012

Hovsa

Måske havde det været klogt at starte sokken fra tåen, når nu jeg strikker i restgarn... 1 cm før indtagningen til tåen løb jeg tør for garn... Træls, nu har jeg trævlet op, og er begyndt igen... Med 4 cm ben, nu er jeg ved hælflappen igen.

Sokke anatomi del 4 indtagning og vrist

Når hælen er vendt med venderækker, tages der masker op langs hælflappen. Jeg har taget 14 m op på hver side.
Indtagning formgivning af vristen: strikkes over de opsamlede masker
Lls ( løft 2 masker ret af og strik dem drejet ret sammen)' strik til de sidste 2 masker på pinden, 2 r sm ( 2 ret sammen)
På vristen, strikkes der uden indtagninger. Jeg tager ind over alle omgange ind til der igen er 24 m over hælen.
Fortsættelse følger



Sokke anatomi del 3 venderækker

Venderækker, vendepinde eller forkortet rækker. Kært barn har mange navne, på en sok, giver de hælen form, så den folder sig ind under foden. Her strikker jeg, hvor jeg folder garnet om den næste maske, tilbage på venstre pind med masken, vend og strik. Nu en lille beskrivelse af hvad jeg har gjort her.
Strømperene er strikket over 48 m, hælen er strikket over 24 m.
Over hælens 24 masker, har jeg nu lavet et lille regnestykke, hvor 24 er delt med 3 ( hælen deles i 3 dele). Dvs 8 gange 3.
Strik 16 m, fold om næste maske, vend, 8 vr, fold om og vend. Strik nu til masken med dit omslag. Tag omslaget med op på pinden, og strik det med din maske, slå om næste maske og vend. Fortsæt på denne måde, til alle masker på pinden er strikket, du slutter på en ret pind.
Fortsættelse følger



Sokke anatomi del 2 helflap

I dag er jeg blevet færdig med benet og strikker nu hæl. Bemærk at jeg strikker uden en ribkant for oven.
Sokken er over 48 masker. Til hælen deler jeg og strikker over 24 masker:
Hælflap i vaffelmønster
P1 1mla, 1r, 1 mla, gentag til sidste m, denne strikkes r
P2 1 mla, vr over alle m
P3 2 mla, 1 r, 1 mla gentag til de sidste 2 m, disse strikkes r
P4 som p 3
Gentag disse 4 p til hælen er lige så lang som bred.

Når jeg vælger vaffelmønsteret over min helflap, er det fordi at dette mønster med løsaf masker, er med til at forstærke, og give et mere fast stykke.


Fortsættelse følger,



Vinderne af d 23 og 24 december

Vinderen af den 23. December er nr 99 Julie Jensen sagde ...
Så fin så fin, krydser fingre :-)23. dec. 2012 22.57

Og den 24. December er nr 128 Jette sagde ...
Fantastisk flot gave. Den vil jeg gerne vinde. Sådan et sæt kunne jeg godt bruge. 24. dec. 2012 14.01

Tillykke piger, send mig en mail på knitting@bykaae.dk skriv jeres låge nr i emnefeltet og jeres adresse i mailen.