mandag den 5. maj 2014

Strik i fællesskab - Kelim del 7 - Montering


På denne skønne mandag morgen, har jeg monteret min Kelim cardigan. Det er dejligt morgenarbejde, og så tager det ikke så lang tid. Det passede faktisk lige med en kop morgente, men jeg stille og roligt, syede hullerne under ærmerne sammen, hæftede ender og syede min opklipningskant ind.


Det første jeg altid begynder med er at sy maskerne under ærmet sammen med maskesting, det er en monterings form jeg foretrækker på steder, hvor der ikke er en stor slidbelastning, eller et sted, hvor en søm er træls - så som under ærmer, tåen på sokker og når en bluse er strikket fra siden, med montering af to stykker der er syet sammen over ryggen. Man arbejder i hver maske 2 gange, det første systing gennem masken er klargøring, og den næste, løfter man af.

Med Knit Pro pinde, er det meget let, mit arbejde hvilede på wiren, så det var bare på med pindene, og nu er jeg klar til at sy. På forreste pind, syr jeg gennem første maske, som vrang, lader masken blive på pinden. (det er klargøring, altså første halvdel af en maske, jeg syr.)

Det samme gør jeg på bagerste pind, her gør jeg det blot som ret, masken bliver på. Nu er der forberedt en halv maske i hver maske.

Del 3 på foreste pind, sy gennem masken som ret, og løft den af. Pas på du ikke strammer garnet for meget, eller holder det for løst.


På bagerste maske, sy du gennem som vrang. Gentag trin 1-4 til alle masker er syet.


Når du har syet gennem alle sting, har du en fin aflukning, den matcher dog ikke stingene 100% da der er en maskeforskydning på en halv maske.


Nu skal der hæftes ender, hullet ved ærmet, syr jeg til med maskesting, som før.


Enderne hæfter jeg med maske sting på vrangsiden. Det vil sige, jeg følger blot en maskes/trådens vej gennem strikketøjet, over ca 8-10 masker (mere i ikke uldgarner).


Kan du se hvilen tråd jeg følger?


Du kan se trådens vej her.


Så er der bare tilbage at sy klippekanten ned.


Det gør jeg med kastesting, i og i hvad der svare til hver 3.p. 


Så er der bare tilbage at vaske trøjen, jeg bruger Wrapture med Jasmin duft, købt hos Rasmilla. Jeg vasker på uldprogram uden skyld, og slynger efterfølgende på 800 omdrejninger (vask lige prøven først, hvis du er i tvivl om du tør vaske i din maskine). 

I næste uge, og som jeg efterfølgende få billeder ind, vil jeg poste et par blogposts med de Kelim Cardigans der er blevet strikket her i de sidste mange uger. Følg også med på Facebook, hvor der allerede er billeder.

Se link til alle dele af denne Strik i fællesskab her

Tak for denne gang, til Juli strikker vi sammen igen....