fredag den 12. april 2013

Bella Baby

Alle jer der strikker Bella baby, ved hvad jeg mener når jeg siger "genial 3rsm spids på bladene"

SIFs grafisk gobelin del 4


Så er 4. og sidste del klar, jeg ville ønske jeg kunne fremvise et stykke strik, men ak, jeg har ikke været flittig nok. Jeg er nemlig startet på en anden model med grafiskgobelin blot i glatstrik... Del 4 indeholder aflukning, så når du når der til klikker du bare på billedet, og læser hvordan du lukker af.
Tak for denne gang, det har været en fornøjelse. Næste SIFs kommer i sommerferien....

Customize del 2


I dag har jeg 2. del af et 3 delt kursus hjemme hos mig. Der arbejdes både med beregning af egen tænkt opskrift, og med tilpasning af opskrift. Det er ikke et af de kurser, hvor der bliver talt meget, der regnes, strikkes, måles og så regnes der lidt mere. I ugens løb, er der blevet regnet lidt mere, og strikket lidt mere der hjemme, der er blevet mailet, og trævlet, startet om... Læringsprocesserne er i gang. Jeg nyder virkelig disse workshops, hvor der er tid til fordybelse, jeg kommer til at slå flere op, og jeg er så heldig, at jeg har lånt den skønne Rasmilla butik igen. Så hold øjnene åbne, Customize bliver slået op inde i KBH inden så frygteligt længe... Men jeg vil lige høre stemningen - er Juni en god måned til workshops?

Bella baby Lene Holme design

Ikke mindre end 2 af mine veninder er gravide, begge venter piger, så nu skal der lige strikkes lidt babytøj. Til den ene har jeg valgt Lenes smukke og klassiske design, Bella baby fra babystrik på p 3. Jeg strikker den som top, vi går jo varme tider i møde. Garnet er Arwetta Classic fra Filcolana.
Mon ikke det er klaret i et snuptag, babyer er jo ret små... Ikke som ærmer til kæmpe lange voksne... ;-)