Mens jeg sad på job og svedte tikkede dette billede ind på mobilen, Michael og tømmeren er begyndt på vinduerne... når de er færdigmonteret og fuget, kan vi begynde at lægge gulv, altså og så lige når jeg er blevet færdig med at male spær...
Da jeg kom hjem, måtte jeg straks op og se, og ud på taget af udestuen, bare for at få fornemmelsen af, hvordan det bliver når vi får bygget en terrasse oven på. Jeg var lige ved at tude, for det bliver da bare helt perfekt...
Og som om det ikke var nok, vores granit plade var klar til at komme i ude på badeværelset, nu skal der bare låger i.
Det væghængte toilet er vi også klar til... det ligner mere og mere et hjem. Malearbejdet er vi ikke så langt med, der er meget der skal males endnu, jeg glæder mig til at kunne dele flere billeder med jer i nær fremtid.