Jeg er storforbruger af strikkebøger mit strikkebibliotek er rummer over 200 bøger, i dag giver jeg dig min top 5 liste over bøger, der vil forbedre dine strikketeknikker og gøre dig til en super strikker.
Dette indlæg indeholder affiliate links - hvilket betyder at du støtter mit arbejde med at skrive blogs, lave gratis undervisnings videoer og meget andet, hvis du gør din handel via disse links - 1000 tak for din støtte.
Alle links er fikset, beklager bøvlet.
Alle links er fikset, beklager bøvlet.
No1 Cast on Bind off
Det er den bog jeg bruger mest af alle mine teknik bøger, en bog om at slå op og lukke af. Som du allerede ved, findes der mere en 100 måder at slå op og lukke af på, denne bog giver dig nogle af de fineste. Der findes flere bøger om emnet, men denne har efter min mening de bedste foto vejledninger og beskrivelser.
Hvorfor slå op og lukke af på flere måder tænker du måske?
Fordi, det sætter dit strik på et helt andet niveau og giver en flottere finish.
Går du med en designer spire i maven, er denne bog uundværlig, Shirley Paden er en fænomenal underviser og designer. Det var den første bog jeg købte om design, og jeg bruger den stadig. Er der noget jeg er i tvivl om, ex. hvor dyb skal en v-hals være i de forskellige str, så er dette bogen jeg trækker frem fra hylden.
Med denne bog i hånden får du en grundig gennemgang af konstruktioner og beregninger. Der er arbejdsark og manualer til alt hvad du har brug for, når du vil designe til kvinder. Som titlen siger så er dette en workshop i design. Bogen rummer også en række smukke opskrifter som du kan tilpasse så de passer dig.
Formgivning med vendepinde er genialt. Du får en langt bedre pasform når du bruger vendepinde i dit strik. I denne bog gennemgås en række teknikker i forhold til at strikke vendepinde (eller venderækker som nogle kalder det - det gør vi ikke her... pinde = strikkepinde rækker = noget der sker i hækling🙊) Bogen gennemgår Wran & turn / Slå om og vend, German short rows / tyske vendepinde (min favorit i uld), Yarn over / slå om, Japanese short rows / Japanske vendepinde (disse er særligt gode hvis du strikker i tyndt garn) og Twin stitch Shadow wraps /vend med tvilling masker.
Ud over de flotte foto vejledninger til teknikker rummer bogen også en lang række designs.
En super flot mønsterbog, der tager dig med ind i et farverigt univers bundet op på de traditionelle fair isle mønstre (Fair Isle strik er ikke bare mønsterstrik med flere farver, det er en særlig kombination af mønstre og farver... I vores iver for at oversætte, er Stranded knitting blevet til Fair Isle på dansk... Fair Isle er en del af Stranded knitting - mønster strik med flere farver.)
Denne bog giver dig en god forståelse for at arbejde med farver og sammensætte mønstre. Du får et hav af teknikker, når det kommer til at strikke med flere farver. Og vigtigst af alt, du får en bedre forståelse for hvilke garntyper der egner sig til at strikke farverigt mønsterstrik med og hvilke du ikke skal vælge.
No5 Strikkebiblen
Titlen siger det hele - en strikkebibel, en grundbog i teknikker. Bogen henvender sig til begyndere, øvede og garvede strikkere. Jeg har selv bogen på engelsk, og er glad for at se den er blevet oversat til dansk. Bogen rummer en række mønstre, vejledning til teknikker og små opskrifter, der fører dig gennem teknikkerne mens du lære dem. Det er ikke den bog jeg bruger mest lige nu... Men for bare 5 år siden, var den fremme næsten dagligt. Jeg anbefaler den til dig der er ny strikker, eller har strikket i længere tid, men trænger til at få pudset teknikkerne af.
Det var 5 af mine favoritter når det kommer til strikkebøger der gør dig til en super strikker!
Vil du støtte mit arbejde med at udvikle gratis materiale til dig der strikker?
Køb din næste bog fra SAXO via dette link (eller de links der er i dette indlæg).