Viser opslag med etiketten design for Sandnes Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten design for Sandnes Garn. Vis alle opslag

fredag den 9. januar 2015

Charlotte Kaae design for Sandnes garn er i det norske blad Hjemmet


På Tusinde ideer kunne jeg i går læse at mit design for Sandnes, i denne uge er at finde i det norske ugeblad Hjemmet. Tak fo det Marry-Ann. Vil du gerne strikke min genser (sweater)? Og sidder du ikke lige i Norge, så skal du bare have fat i Silk hæftet, det har de i garnbutikkerne, der forhandler Sandnes garn.

Short in english
My pattern for Sandnes Yarn is published in a Norwegian Weekly magasin this week. The patter is from the lovely booklet Silk 

Rigtig god weekend jeg glæder mig til næste uge, hvor jeg vil dele et par tips og tricks med jer i forhold til at strikke prøver, når I skal finde på farver til en cardigan i flere farver... Frem med pinde, garn og saks for nu skal der strikkes og klippes. 

fredag den 3. oktober 2014

Design i silke for Sandnes Garn


I dag var der post fra Norge, farvekort og et hæfte fra Sandnes Garn, hæftet hedder Silke og har nummeret 1412. På forsiden finder du mit design, en lækker oppe fra og ned raglan-sweater, med et smukt og luftigt rillemønster tilført bobler i grafisk mønster.

Garnerne jeg har brugt i designet er de ultra bløde Alpakka silke og Silk mohair, jeg valgte at strikket dem sammen på P 6,5 mm.

Temaet for hæftet er Bohemer og luksus, farvetonerne er holdt i de dush og sarte farver, min model er nok den med mest knald på farven.

Jeg har ikke selv før købt Sandnes Garns hæfter, nok mest fordi det ikke lige var det min lokale garnbutik havde på lager. Men nu hvor jeg sidder med dette smukke hæfte i hånden, skal jeg bestemt have flere. Hæfterne er smukt stylet, fotograferet og layoutet. 

Og ja - det er et af de hæfter man kun kan købe, hvis man køber garn til en opskrift. Sådan er det! Til gengæld får jeg jo et vildt lækkert hæfte med 17 opskrifter - tørstrik til det næste lange stykke tid, en fin ordbogside med de gængse strikketermer på Norsk, svensk, dansk, islandsk, finsk og tysk... Der er vaske-råd, monteringstips og meget andet godt... Prøv et Sandnes hæfte næste gang du vil forkæle dig selv.

Nu går jeg bare og glæder mig til næste gang Sandnes Garn har en freelance opgave der kommer min vej. I mellemtiden har jeg et samarbejde med dem, når jeg skal til Norge og undervise her i efteråret - Der sponserer de garn til mine workshops, så jeg ikke selv skal slæbe med og gennem det kæmpe told apparat.