lørdag den 1. december 2012

1. December

Hvor er det fedt at se, hvor mange der deltager i pakkekalenderen fra den skandinaviske strikke/hækle/broderi verden.
Min lørdag går med at male trappen, 2 lag er nu ved at være rullet på. Mosaikken er lagt, nu skal den tørre i et par dage, inden fugen skal i. En lille tur ned i vandkanten har jeg også nået. Og så var der en skøn pakke fra Lene Holme Samsøe i min postkasse, den vil jeg dele med dig i morgen.

Låge nr. 1 fra Lisa Renner


Jubiii 1. december er her endelig, og endelig kan jeg begynde at dele de über skønne gaver med alle mine læsere.
For at vinde dages skønne gave fra Lisa Renner Lisa, har pakket en skøn pakke, med hendes skønne bog Close, samt garn i en valgfri farve til denne skønne kjole.

For at deltage skal du blot skrive en kommentar til dagens post, og i morgen trækker jeg lod. (husk at følge med og se om du vinder) 





Michelle
Kjolen Michelle er strikket som en hyldest til Michelle Obama.
Jeg var meget berørt af valget af Barack Obama til Præsident i 2008. Jeg fulgte parret Obama tæt
i den følgende tid. Da tiden kom til deres første møde med kongressen, blev den nye førstedame
kritiseret for at bære ”a sleeveless dress”. En kjole uden ærmer var ikke tradition i denne
sammenhæng.
Hvis det var en tradition, kan man undre sig over at ingen har haft omtanke til at briefe den nye
præsidentfrue om dette. Men af sted til kongressen i den smarte kjole drog hun.
Det var almindeligt kendt at Michelle passede sine trænings timer og derfor ikke havde noget, der
behøvede at blive gemt af vejen. Hun kunne med frejdigt sind vinke præsidentielt til folket fra en
”sleeveless dress” Og måske var dem der stod forrest for at kritisere det katastrofale kjolevalg,
blot misundelige sjæle, der ikke selv kunne hoppe i sådan en kjole og vinke til folket med
alverdens tv-stationer på sidelinjen.
En hyldest skal lyde til Michelle Obama, til hendes gerning, hendes familie og hendes træning.
Vi kvinder må unde hinanden at vise vore ynder frem og glædes med hinanden. God december til
jer alle. Nyd det nu bare i fulde drag. Så må vi løbe en ekstra tur til januar.
Lisa Renner, Kolding 1.dec. 2012