Viser opslag med etiketten bykaae workshop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bykaae workshop. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2018

Lær at strikke de fineste I-Cord kanter (Workshop eller hjemme i sofaen)

Min Nye workshop I-Cord guf er en succes, der er allerede booket flere workshops rundt om i landet. 

Og som du jo ved, så er jeg begyndt at sælge kompendierne til mine workshops, således at du, der ikke har mulighed for at komme på workshop - også kan lære noget nyt.

Forskellen på at komme på workshop og så "bare" købe kompendiet er naturligvis stor. 


På workshoppen kan du se og mærke på en masse forskellige strikkeprøver, og så snakker vi meget mere om teknikkerne og om hvor og hvordan de kan bruges - her kan jeg hjælpe hver enkelt kursist til at finde den perfekte kant til det projekt de har i tankerne. 

Med kompendiet på din smartphone eller tablet, har du teknikkerne og kan prøve de forskellige I-Cords af. Men du må selv finde ud af hvor og hvordan du vil bruge dem. 


I min kursuskalender kan du se hvornår jeg holder workshoppen I-Cord guf igen, kalenderne opdateres løbende. 

Du kan købe kompendiet lige her 

mandag den 25. juni 2018

Udbud af foredrag, kurser og workshops om strik fra Charlotte Kaae


Dette er for dig der gerne vil booke mig
Denne side opdateres jævnligt

Forskellen på et kursus og en workshop:
En workshop et en kort introduktion til en eller flere teknikker eller et emne. Varighed 3 timer.
Et kursus går i dybden med en teknik, eller et emne. Varighed 6 eller flere timer. 

PT udbyder jeg følgende:

Foredrag (+ Foredrag med mini workshop)

Kunsten at kunne slå op og lukke af 1,5 time
Et foredrag med miniworkshop, hvor deltagerne får indblik i opslag og aflukninger, hvorfor er det at foretrække at kunne mere end ét eller to? Deltagerne får lov at prøve kræfter med et opslag og en aflukning. Der ud over får de mulighed for at hente min powerpoint med endnu 2 opslag og aflukninger som de kan øve sig på selvstændigt. 

Mit farverige univers 1,5 - 2 timer
Et foredrag med miniworkshop, hvor deltagerne får lov at få en smagsprøve af, hvor legende let det er at sammensætte farver til det næste strikkeprojekt. 
Deltagerne medbringer garnrester i forskellige farver og sammen laver vi 3 farvecirkler, og Charlotte viser hvordan du kan arbejde med de farver du elsker aller mest, også selv om det er skrig gul, og du slet ikke tør strikke en skriggul trøje. 

Mit strikkeliv 1 time
Et foredrag om mit liv med strik. Jeg fortæller om arbejdet med mine bøger og opskrifter. Om min passion for at lave strikke videoer på Youtube og hvorfor jeg bare ikke kan lade være med at strikke.

Workshops

Strikkede motiver  3 timer 
En workshop med udgangs punkt i min 3. bog Strik & Mal.  Vi strikker sjove motiver af garnrester, efter snorlige grafiske linjer - Al strik er i ret-strik. En sjov, legende let og anderledes måde at strikke med flere farver på. 
Motiverne der strikkes efter, kan enten være nogle jeg har valgt, eller også kan du selv få lov at lege med perle og lave et motiv du vil strikke efter. (Der kan kun strikkes efter motiver lagt på en firkantet perleplade og alt må hænge sammen).

Det siger kursisterne om denne workshop 


Se flere billeder og læs hvad andre synes om workshoppen og teknikken her

Strik med mange farver 3- 4 timer NY

Min nyeste farveworkshop, med afsæt i den traditionelle farvelære arbejder vi med farver - mange farver. 
Alle kursister medbringer hver 6 eller flere farver garn (rester 10 - 20 gr) i garn passende til pinde 3 - 3,5 mm. 
Denne workshop er en afspringer af min populære workshop Krydretstrik (denne workshop er sat på pause, men kommer igen). 

Tå op mini sokker 3 timer NY











En workshop for dig, der er i tvivl om det der med at strikke sokker er noget du kan finde ud af, og om det overhovedet er noget for dig. Eller dig, der har lyst til at prøve at strikke sokker fra tåen og op

Du lære:
8-tal opslag, udtagninger til tå, kilehæl med hælklap og en usynlig ribaflukning.

Medbring
Rester af strømpegarn (210 m på 50 g)
Rundpinde 2,5 og 3 mm 60 cm + 2 strømpepinde 2,5 mm (der er mulighed for at låne)
saks
nål, der passer til garnet (uden spids)



3 hæltyper 4 timer NY












En workshop for dig, der gerne vil lære en ny hæl. Du behøver ikke at have strikket strømper før.
Du bestemmer selv om du vil strikke tå op eller skaft ned sokker. Vi strikker minisokker.

Du lære følgende hæltyper at kende:
kilehæl med hælklap
Sweet tomato hæl
timeglas hæl

Medbring
Rester af strømpegarn (210 m på 50 g)
Strømpe pinde eller Rundpinde 2,5 og 3 mm 60 cm + 2 strømpepinde 2,5 mm (der er mulighed for at låne)
saks
nål, der passer til garnet (uden spids)







fredag den 5. maj 2017

Rejsedagbog fra Strikkefestival på Færøerne 2017


For 2. gang er jeg inviteret til Færøerne for at undervise, på deres smukke forårs strikkefestival

Det her er en strikkerejse jeg har set frem til i meget lang tid... Da jeg forrige år besøgte Færøerne for første gang, blev jeg fuldstændig bjergtaget af den smukke natur, og den fantastiske imødekommenhed jeg mødte overalt hvor jeg kom - og vidste bare at jeg måtte tilbage her til. 

Har du lyst til at læse mere om min første strikkerejse herop, så skal du læse med her og her. Hvor jeg skriver om Bindifestival 2015. 

  

Onsdag formiddag mødtes jeg i CPH lufthavn med Jeanette Bøgelund,  Stine Hoelgaard og Vithard  Villumsen


Vi var alle inviteret til Færøerne for at undervise på Strikkefestivalen i Fuglfjord. Som sagt er det min 2. tur herop, og Stine og jeg er blevet enige om at tage et par dage ekstra heroppe og først tage hjem tirsdag. 
Onsdag - Søndag brugte vi alle i Fuglefjord, og da vi søndag formiddag fik sagt farvel til de 2 andre, gik turen videre mod Thorshavn, hvor vi skulle finde overnatning og ellers bare lade os inspirerer. 


Godt at vide Færøerne består af 18 øer, der bor folk på de 17 af disse. Du flyver til Vagar i Thorshavn når du flyver til Færøerne. Det er relativt let at komme rundt med bus, når du lige får sat dig ind i bus afgangene og destinationerne. Der er en lille tidsforskel på 1 time, uret sættes tilbage. 


Kulturhuset er ligesom omdrejningspunktet for hele festivalen, der er her vi mødes til frokost og fest. Og nede på havnen, der er de smukkeste skulpturer, denne er min favorit. Alt efter hvor man som beskuer står og ser på værket, kan man opleve samspillet mellem kunst og natur på forskellige måder. Jeg valgte et motiv, hvor du i venstre hjørne, kan se at vi ikke er i en helt lille by, her er nemlig en kæmpe fiskemel fabrik i udkanten af byen... og det er lige over bag den vi boede under festivalen. 


Her boede vi. Vi var så heldige at få lov at bo alene i et hus. Når du er til Festival i Fuglfjord er det nemlig sådan at du bor på B&B hjemme hos folk privat. Vi havde ønsket at bo sammen, så vi kunne have lidt kollegial hygge.

Som alle gode strikkefestivals med respekt for sig selv, var der et SKØNT salgsområde, hvor alle fik styret deres shopping gen. 
Mange af standene, havde fokus på det traditionelt færøske, og dem faldt jeg naturligvis for. Jeg er vild med deres dragte. De er ikke så overdådige som de norske, men er stadig fyldt med en masse lækkert og smukt håndværk, hvor alle typer håndarbejde er anvendt. 
Traditionelt færøsk strik med de traditionelle mønstre, til uhyr billige priser, jeg var ret lun på de strikkede tæpper og puder... Men min kuffert var for fuld til at tage store ting med hjem. 
Og sidst men ikke mindst garnet. Navia er et af mine færøske favorit garner.  Lidt er der også kommet med hjem i min kuffert. Den traditionelle 100% uld i en mega lækker grøn farve + den nye Silkiull, består af 75% uld og 25% silke.


I år har jeg flere nye workshops, og jeg fik lov at undervise i 3 af dem, den første er min nye farve workshop, hvor det virkelig handler om at få sat farver sammen. "Charlotte Kaae's farverige univers - sæt farver på dit strik".
På denne workshop arbejder vi med farvelære, laver lækre farveforløb, lære at bruge kameraet i din smartphone som farveguide. Og så leger vi med striber, både som vikleprøver men i den grad også via en hjemmeside, hvor du kan se dine farver sat sammen i tilfældige striber. Til sidst strikker vi en prøve på nogle striber vi har sammensat. Alt i Alt en super sjov workshop for dig, der er tændt på at arbejde med farver i dit strik. 
Denne workshop afholdt jeg to gange. Denne gang fik jeg også lov at prøve på engelsk, der deltog nemlig en amerikansk kvinde på min workshop.

"Slå op og luk af" er en af mine nye workshops, og her fik jeg altså sat mig selv på prøve... Ikke nok med at der er mange teknikker at huske på, så er der jo lige det der med at strikkere ikke strikker ens, og på Færøerne er det ikke en undtagelse, de strikker nemlig spejlvendt. VENSTREHÅNDS MEKKA. Her takker jeg lige min skaber for at jeg faktisk er venstrehåndet, og hurtigt kan sætte mig ind i maskernes anatomi. Og så var jeg heldig at der var en færøsk strikkeunderviser med på holdet, der kunne hjælpe når det blev rigtig svært. Selv fik jeg lært at slå op på færøsk maner. En teknik jeg glæder mig til at vise dig på min Youtube kanal i meget nær fremtid. 

Vidste du at der findes mere end 100 måder at slå op og lukke af på? Hvis du gerne vil prøve kræfter med nogle af mine favoritter, har jeg samlet 6 opslag og 6 aflukninger i et kompendium på dansk med videoer som du kan købe for bare 35 kr på Ravelry køb her

Den sidste af mine workshops handlede om knaphuller "Kunsten at strikke det perfekte knaphul"... Jeg har kogt mit ugekursus ned til en 3 timers workshop, hvor vi gennemgår 3-5 knaphuller... Perfekt knaphul med foldet kant er bestemt en af mine favoritter. 

Søndag formiddag rejste Stine Hoelgaard og jeg videre til Torshavn, hvor vi straks forelskede i den gamle bydel med de fine træhuse og græs på tagene. 

På Færøerne har de tradition for at kunne bidrage til husholdningen med håndstrik. Vi fandt en butik der samlede håndstrik ind fra hele landet, herfra bliver håndstrikken solgt, butikken får 10-30% af prisen, resten går til strikkeren. På hvert stykke strik, står der hvem der har strikket og i hvilket garn. Du kan se mere på deres hjemmeside lige her.

Naturligvis måtte vi også forbi de populære strikdesignere Gudrun og Gudrun og min personlige favorit Steinum

Færøerne har været fantastisk 
 Tak for denne gang.




mandag den 5. september 2016

Strik Bornholm 2016

For anden gang er jeg på Bornholm og undervise på Strik Bornholm. Jeg startede ud med at åbne festivalen med et Mikro foredrag på den første strikkecafe. 

Jeg valgte at broadcaste dette via min Facebook side, sammen med et par smugkig med ind på mine workshops.


Det næste projekt var 2 Mikro workshops på Woolspires stand.
Først et lækkert opslag og dernæst en intro til Gobelin Strik. Det var helt fantastisk at se tilfredsstillelsen hos strikkerne, når det gik op for dem at et opslag eller en aflukning, kunne være med til at gøre deres strikketøj mere lækkert.
Tak til alle de søde damer, der kom forbi og sagde hej mens jeg sad på standen.




Trine P aka Knit by Trine P og jeg havde en fest med at lære Woolspires praktikant at strikke. Et pandebånd er da en meget god start ikke?

Lørdag underviste jeg i 6 timer i mit yndlings emne, nemlig farver. 2 af mine favorit strikkere var mødt op. 

Sara og Heidi i deres smukke Garam Masala trøjer fra min bog Krydret strik - Tænk de 2 tøser har strikket næste alle mine designs, og været på stort set alle mine workshops, også mere end en gang... Tænk at være SÅ HELDIG at have så gode folk... Bliver helt rørt. 

Et billede slået op af Malene Rimmen Damkjær (@malenerimmen) den

Søndag sluttede jeg af med mit Neverkont kursus. I skrivende stund overvejer jeg om jeg skal lave dette kompendium om til et kompendium jeg sætter til salg... Men kan ikke helt beslutte mig. 

Var  du på Bornholm, eller er der en anden strikkefestival du skal på / har været på? 

Min næste festival er Knitwork16 i København om små 14 dage (23-25. sep), hvor jeg har et par workshops der stadig er pladser på. Ellers er jeg at finde på vores stand Garnselskabet, hvor du kan komme og købe mine opskrifter og bøger, måske et kit eller 2. SES VI?

mandag den 29. august 2016

Så står resten af efteråret på strikkefestivaler

Det startede rigtig godt med en skøn lørdag i Annette Danielsens lille landsby Todbjerg, hvor hun, hendes familie og naboer inviterede  alle os garngale strikketosser på et brag af en strikkefest. Jeg tror at Strik i Todbjerg er kommet for at blive.


Et billede slået op af TinaRuus (@tina.ruus) den

Jeg tjekkede ind på Vibes B&B med  Rasmilla Crew, total IDYL. Hvor vi blev forkælet af Vibeke og Peter der driver stedet. IDYLLEN bød på høns, kattekillinger og hest med føl på engen. Vores dagligstue var lækker og så god plads til os strikkere. Er du til lækker bondegårds idyl, så er det her altså det perfekte sted at overnatte, næste gang du skal til Aarhus. 


Dejlig start på undervisnings sæsonen, begge mine workshops var mere end udsolgt, det er jo bare den bedste start på sæsonen. Jeg underviste hjemme hos Claus (måske staves det med K, det ved jeg ikke helt). Claus, havde lagt hjem til både undervisning og så kunne tissetrængende strikkegæster låne toilettet. Meget smart, som Annette siger, så var alle naboerne bange for at de strikkegale skulle sidde og tisse i grøfter og hække, så det kom de på forkant med, ved at åbne deres hjem for os - TAK TODBJERG :-)

Jeg ville ønske jeg havde en masse billeder jeg kunne dele med dig, men mest af alt brugte jeg Instagram Stories plus Snapchat og glemte at downloade min storie til min kamerarulle - da jeg kom i tanke om det, var den væk.



Nu i dag, skal jeg planlægge stand på Knitwork 16, sammen med det skønne #garnselskabet Glæder mig til at vise dig, hvad jeg har tænkt mig at have med på vores stand.

Ud over at have stand på Knitwork16 så skal jeg også holde foredrag om at leve af min passion i samarbejde med Woolspire og, og så har jeg et par workshops. De 2 workshops jeg har er Strik og de sociale medier og Krydret strik.


Strik og de sociale medier handler om at komme godt igang med at finde dit kreative netværk på de sociale medier (jeg har fokus på Instagram). Hvordan du med de "rigtige" tags kan søge efter inspiration og dele dit strik med ligestillede. Det er en workshop jeg glæder mig rigtig meget til, jeg er jo selv ret vild med de sociale medier og bruger dem flere gange om dagen. For mig er de en måde at være i kontakt med strikkerne på, en måde at have en finger på pulsen i forhold til events, nye garner, designere og meget meget mere. I mine øjne er de sociale medier, det bedste næst efter garn og pinde der er sket for os strikkere. Workshoppen er fredag aften kl 18-21



Krydret strik, ja det er jo min første workshop, som jeg underviste i første gang i 2011 og er min mest populære workshop. Jeg har i år ændret lidt mere i mit kompendium, end før (jeg ændre løbende i mine kompendier og undervisning, så du kan gå på mine workshops mere end én gang). Denne gang har jeg udvidet mere mere farvelære, dvs  der er skåret af strikke-tiden, men det gør jo ikke så meget, de fleste kan jo strikke... Det er det med farverne der er det der er sjovt. I 2014 slog jeg workshoppen op på ny, men nu på tyndepinde, og det er det vi skal strikke på.  Workshoppen er søndag eftermiddag kl 13-16

Du kan se og købe workshops her,  hvis du bare vil se, hvad der er, skal du klikke af at du har armbånd.


Et billede slået op af Katja Larsson (@mrs_provocateur) den

Men før Knitwork16 kommer Strik Bornholm. Jeg rejser onsdag aften med Bornholmerfærgen fra Køge, og ankommer torsdag morgen i Rønne. Torsdag aften har jeg fået lov at åbne strikkecafeen med et micro foredrag.

Af undervisning har jeg Krydret strik og Neverkont basis, og så har jeg en lille Micro workshop hos Woolspire på deres stand, hvor jeg viser hvordan du let kan komme igang med at strikke Grafisk Gobelinstrik - Kom forbi og læg en perleplade du kan strikke efter, og har du lyst, har jeg min nyeste bog "Strik & Mal - Grafisk Gobelinsstrik" med mig som du kan købe et signeret eksemplar af.



Neverkont basis, er en af de workshops jeg ofte udbyder på strikkefestivals, det er for at have lidt "ekstra" at tilbyde, der er knyttet til en teknik. Jeg har ikke designet i neverkont endnu, kun et lille halsrør og de pulsvarmere som du får opskriften til på workshoppen. Teknikken er super sjov, jeg arbejder og underviser naturligvis med fokus på farvespillet som du virkelig kan lege med i denne teknik.

Når Strik Bornholm og Knitwork er overstået, så er min næste strikkefestival i Norge, hvor jeg skal til Stavanger for 3. år i træk. Det fortæller jeg mere om over på Tusin ideer, der er en Norsk kreablog, hvor jeg netop er blevet inviteret til at blogge fra.

mandag den 22. august 2016

Er du bidt af en gammel hønsestrikker?

Jeg er total stolt over at være inviteret til Golden Days hvor historiker Ove Dahl og jeg skal dele ud af vore viden.

Hønsestrik-workshop
20. september kl. 16-21, Danske Seniorers Hus

Er der noget, der kendetegner 70’erne bedre end hønsestrik?

I anledning af Golden Days inviterer Danske Seniorer strikkeglade medlemmer til en spændende strikke-workshop med den fantastiske og unikke strikkedesigner Charlotte Kaae. 

Charlotte er særlig kendt i det danske strikkemiljø for sine farverige kreationer og Bollywood-strik. Man kan kalde det en opdatering af 70’ernes hønsestrik, men uden de politiske budskaber – i stedet arbejder Charlotte med at ”løsrive sig fra pænheden”.

På workshoppen skal vi arbejde med Charlottes koncept krydret strik samt introduktion til farver.

Inden workshoppen holder historiker Ove Dahl et oplæg om baggrunden for udstillingen og sit eget arbejde med reminiscens.

Program:
15.30 Ove Dahl fortæller (åbent for alle)
16-18 Workshop med Charlotte Kaae (modul 1)
18-19 Aftensmad
19-21 Workshop med Charlotte Kaae (modul 2)

Pris 230 kr. Medlemspris 210 kr.
inkl. kaffe/te og aftensmad inspireret af 70’er-køkkenet.
NB: Der er plads til 30 strikkere, så vent ikke for længe med at købe en billet!

Hvis du vil vide mere om strikke-workshoppen, kan du kontakte Rikke Samssund på telefon 3524 0042 eller mail rns@danske-seniorer.dk

Du køber din billet i Rejsehjørnet på telefon 3537 2422

mandag den 13. juni 2016

Omrejsende med Strik og Gøgl

Min tur til Jylland

Klik på videoen og se et lille minuts hygge

Planen var at jeg skulle undervise minimum 3 stede, og 3 dage i streg, så det kunne betale sig at overnatte i Jylland. Det er en lidt lang tur, her fra Strøby Egede ved Køge. 

Jeg fik 3 bookinger, hos 3 skønne butikker. Død ærgerligt at den ene ikke kunne trække folk nok. Jeg brugte lidt over en dag til at beslutte om jeg skulle aflyse de to andre, de lå nemlig tirsdag og torsdag. Det endte med at jeg besluttede at tage turen til Jylland, men at overnatte hjemme. Så fik set E20 og E45 en del, Fyn er pænt træls at kører over der ved en 14:30 tiden, de fortjener et spor mere...

Tirsdag var jeg hos Lundagers i Grindsted, og hos Nynne og Co i Hedensted torsdag.

Både hos Lundagers og hos Nynne og Co, havde jeg kursister, som jeg har haft før, og som jeg skal have igen. Det er dejlig at have så gode folk, der gider komme til en workshop mere end en gang. 

Min søde Strikkedame Jette, inviterede på aftensmad tirsdag, og havde da også tilbudt at jeg kunne overnatte, hvis jeg fik lyst. 

Tak for nogle dejlige dage i Jylland

Tjek min kursuskalender her og se om jeg kommer nær dig. 

mandag den 18. april 2016

Skønne sokker - Hug en hæl, klip en tå Workshop


Vil du gerne strikke sokker der passer præcis på din fod?

Så skal du med på en af mine Skønne sokker - hug en hæl, klip en tå workshops, den næste er hos Rasmilla - Onsdag d. 20. april kl 18 - 21. Læs mere og køb din billet her.

Del 2, handler om at strikke forskellige hæltyper, så du finder netop den hæl som passer på din fod. 

Når du kender din favorit-hæl, kan du let bytte den hæl der står i en opskrift ud med din hæl. 

Vi ser på hæltyper der er strikket fra tåen op og fra skaftet ned efter. 
Hælflap med kile
Bonde hælen / afterthougth heel
Timeglas hæl
Lommehæl

Du kan deltage på dette kursus, hvis du har været på del 1, eller hvis du er lettere erfaren med at strikke sokker.

SES VI HOS RASMILLA PÅ ONSDAG?

mandag den 18. januar 2016

Workshops - Foredrag - Strikkafe - Masterclasses & Festivaler


Jeg har netop haft den mest tætpakket uge i hele min tid som underviser. Det har været SÅ FEDT!


Tirsdag gik turen til Ballerup hos de to skønne kvinder Fox & Jane, hvor den stod på en gammel klassiker - Krydret strik. Det var en skøn aften, så skøn at vi kom til at gå 30 min over tid... UPS.


12 februar går turen igen til Ballerup, hvor jeg skal undervise i Grafisk Gobelinstrik - Jeg tror der er en enkelt plads eller 2 tilbage, kig forbi Fox & Janes hjemmeside. Må hellere huske et ur, når jeg skal afsted igen :-) 

SES vi til Grafisk Gobelin d. 12?


Torsdag kørte jeg nordpå til  Græsted, hvor jeg havde Kuffertshow på biblioteket. Det var SÅ fedt at være ude og fortælle om mit strikkeliv, vise modeller frem, og give en masse inspiration og små tips. Nu glæder jeg mig bare endnu mere, til at jeg skal derop igen. På lørdag og undervise i Grafisk Gobelinstrik - er du i deres lokalområde og gerne vil billigt på kursus så der det nu du skal slå til. 

Kontakt BLIK for billet - SES VI?


Lørdag var det ud og se med DSB (bilen er på værksted). Over vandene til Fredericia, hvor Winnie fra Garnkælderen havde invitere indenfor til Grafisk Gobelinstrik. Jeg har Boet rigtig mange år i Fredericia, så det var dejligt at være på hjemmebane. 

Der blev lagt motiver i perler, snakket, grinet, strikket og så blev der lagt planer for alle de designmuligheder der opstod når man bare blev lidt inspireret. Jeg er sikker på at det ikke er sidste gang jeg er i Fredericia for at undervise og jeg er helt sikker på at Grafisk Gobelinstrik er kommet til Fredericia for at blive.

I dag går turen til Oksbøl bibliotek, hvor jeg også skal undervise i Grafisk Gobelinstrik. 

Festen stopper så ikke her!

Torsdag er det Avedøre bibliotek der byder indenfor til Grafisk Gobelinstrik. 

Fredag passer jeg garnbutik for min dejlige veninde Sanne. Og så har jeg vist også fortjent at holde en lille uges ferie.

Foråret
Byder på mere strik, både workshops, kurser, foredrag, strikkafe, masterclasses og festivaler, se mere i kursuskalenderen.

torsdag den 12. november 2015

Strikkehelg i Stavanger 2015 - Strikke weekend i Stavanger 2015


Sidste torsdag gik turen atter en gang til Norge, først til Sandnes husflidslag, hvor jeg havde foredrag om farver. Det var dejligt at se så mange farveglade nordmænd, og gæt lige hvilken farve flertallet havde som YNDLINGSFARVE??? GUL, det er noget der varmer mit farveglade hjerte.


Billederne her har den søde Helle Slente sendt mig. I løbet af aftenen havde vi gang i flere farvelege, en af dem var at finde 5 farver man kunne li' uanset om de matchede hinanden eller ej, og så gå derfra til at få dem til at arbejde sammen.


Fredag aften, havde jeg min første workshop, og her fik jeg prøvet kræfter med en helt ny disciplin - STATIONS STRIK - 7 undervisere = 7 stationer, 10 min på hvert sted, her var både magic-loop, bieser, dobbeltstrik, hestetømmer, gobelinsstrik, hulmønstre og montering i ret-riller.


På min station, var der montering i ret-riller, de flittige nordmænd havde naturligvis nogle fine prøver med som de kunne sy sammen. Alle kender nu den lille remse GLAD - SUR - GLAD - SUR.... Hvis du vil prøve teknikken, har jeg lavet en vejledning tilbage i 2012 som du finder lige her.


Ann Myhre aka Pinneguri havde designet en hue til årets Strikkehelg Stavangerlua'en Klik på linket, og du vil se en masse fine over på Instagram under #stavangerlua.
Opskriften finder du her  Ideen med at give en gratis opskrift har Ann fra Sheatland wool week, det er en genial måde at skabe fællesskab på, noget at være sammen om den første dag på en event.


Alle huer fik en fin tur på den røde løber, og tjek lige ud hvor mange unge der er med på strikkedillen i Norge - Kom så Danmark - mon ungdommen (altså teenagerne) også kommer i gang med at strikke?
Se de vindende huer her


Da jeg kom torsdag, gav Monica mig en lille udfordring, mon ikke jeg kunne fortolke Ann's Stavangerlua til en farverig sag???

Garnet matchede bestemt ikke strikkefastheden, så der måtte regnes lidt, men det lykkes nu meget godt, en meget funky Stavanger Lua (LUA = HUE).  Jeg var skam med på den røde løber, men med så mange fine huer, var min slet ikke i betragtning for en vinder placering.


Lørdag begyndte med Neverkont Basis, en workshop jeg er ret glad for. Det er dejligt at se hvor begejstret folk bliver, når de opdager hvor let teknikken i virkeligheden er. Jeg blev vildt glad, da jeg opdagede at flere af de kursister jeg har haft når jeg har været i Tomter, var kommet for bla at være med på mit kursus - og tænk de har spurgt om jeg har lyst til at komme en 3. gang... Det har jeg naturligvis :-)



Min mest populære workshop på årets Strikkehelg var Krydret strik, og her blev der virkelig strikket igennem. En dejlig farverig farvefest.


Jeg havde mit nyeste design med, endnu et tørklæde med magiske nøgler (OPSKRIFT ER PÅ VEJ). Janicke synes nu det var bedre om jeg lavede den som nederdel ;-P


Søndag sluttede jeg mit ophold af med Grafisk Gobelinstrik, du kan se en lille bid på norsk tv, her kan du også se Bente Geil.

Se mere på Instagram under #strikkehelgstavanger 

Tak til Monica for at du endnu en gang inviterede mig til jeres skønne Strikkehelg i Stavanger, glæder mig til næste år.