Vithard og jeg havde aftalt at vi skulle mødes i dag, så kan kunne får garn og opskrift. Vi mødtes inde på Cafe Retro i Jægersborggade på Nørrebro. En skøn cafe, fantastisk strikkelys, god kaffe, supreem betjening... Ja og så er Nørrebro mennesker altså bare nogle dejlige nogle af slagsen. Hyggeligt sted!
Billdet er til Mette... men beskriver nu meget godt den hyggelige stemning... (Det her er jo så hjemme i stuen)
Som sagt handlede det om Yogibuksen aka Yogipants. Jeg har fået strikket lidt på mit bærerstykke, jeg kan kun strikke på det når der er ro omkring mig, for diagrammet er ikke helt enkelt. Godt dobbeltstrik så er ret så enkelt. Til sådan et stort strik, som bukserne jo er - er det fedt, at der veksles mellem kompliceret og meget lette strikketeknikker og mønstre. Og hvorfor så ikke starte med det svære?
Sidst nævnte jeg, at jeg var i tvivl om farvevalget, det er jeg så ikke længere. Ikke det mindste, og hvem her går op i moderigtige farver??? Ikke mig... Den grønne er bare så... dejlig grøn og lækker, grøn bliver man aldrig træt af, grøn kan man ikke få for meget af... Grønne bukser - er glade bukser!