I dag bliver den færdig, i dag får jeg regnet alle beregningerne igennem igen, får skrevet opskriften, og sendt den til Nanna. Det er i værttilfælde det der var udgangspunktet, da jeg satte mig ved computeren her til formiddag. Og det går faktisk også meget godt. Jeg ved der er flere af jer der ude der venter i spænding. Så tak for alle de søde beskeder I har sendt til mig på Facebook og her på bloggen. Tak for alle tilbudene om at kunne teststrikke den for mig. Tak til Nanna der har testet, og fundet fejl og mangler, og er kommet med mange gode tilføjelser. Har snup hapset et billede af hendes smukke version.