tirsdag den 10. oktober 2017

Velkommen til verden lille Leia


Mandag d. 25. sep 2017 kl 13:54 kom vores lille pige til verden. Leia er sund og rask, en velskabt baby der målte 50 cm og vejede 3750 g.

Michael og jeg tog 14 dages fuld barsel sammen, hvor vi bare har nydt vores 3somhed. I denne uge, er vi begge startet op på job igen. Michael på fuld tid, men hjemme fra, og jeg med 1,5 time om dagen. Som enkeltmandsvirksomhed, kan jeg ikke bare lukke 100% ned i 6-12 mdr. 

Tiden på job, bruger jeg til at tjekke mails, jeg siger dig der er mange, 3 uger uden at åbne sin mailboks, det skaber kaos. Så skal der skrives et blogindlæg hver uge - beklager at jeg i denne uge ikke har overholdt min intention om at udgive om mandagen... Så arbejder jeg lidt mere på min bog, skriver opskrifter og ja det er det. Som du nok kan regne ud, går det ikke hurtigt. 

De næste par mdr, er det sådan jeg arbejder, 1,5 time om dagen, mens vores lille guldklump snupper en lur. 

ELSKER livet som mor, hun er så skøn vores lille pige, jeg kunne bare sidde og kigge på hende dagen lang... Mon ikke alle mødre kender det?