fredag den 27. juli 2012

City chic leggies for Mohair by Canard - så er jeg i gang


Endnu en dag med fantastisk vejr, og det nydes i den grad. Det er et strikketøj der er til at holde ud at sidde med i varmen, og mønsteret er så let, at det nærmest strikker sig selv. 
Noget der ikke "strikker" sig selv, er det snonings diagram jeg er ved at tegne i excel, jeg bruger knitting symbols by CET, jeg har ikke tegnet snonings diagram i excel, og det er heller ikke helt nemt, det tog mig en hel time at finde ud af at få tegnet det fint. Nu er det gjort, i morgen skal jeg skrive opskrift, og strikke igennem... 1. august er jo lige om hjørnet.

Vinderen af juligaven på bloggen er.....


En vinder er fundet Merete Sinding, med kommentar nr. 32 blev af trukket blandt 56 kommentarer. Stort tillykke til Merete, og tak til Lene, for at have doneret denne skønne bog, så jeg kunne give den væk her på bloggen.  Glæd jer for jeg har mødt mange dejlige mennesker der ude, som gerne vil være med til denne månedlige give away, der gør det muligt at forkæle jer.


Merete Sinding sagde ...

Unnasvej@gmail.com


Jeg er netop ved at færdiggøre tværstrikket poncho af Lene - min datter har stået på sidelinjen og ønsket sig en model " fra hende der har lavet din mor"


Vi har fået kattekilling i haven - nåååår


I vores have har der hele tiden været en stor fed vildkat, i mange farver, utrolig sky. For nogle uger siden, fik den killinger inde hos naboen... Og nu er denne kære lille killing flyttet ind i vores have... Nåååårrrr effekten er på sit højeste, den er for kær. Den kan ikke en gang mijave rigtigt endnu.


Den er ikke helt så sky som sin mor, men helt tæt på kommer den nu ikke, billedet her er taget med godt med zoom på. Her sidder den og holder øje med os mens vi er ved at grille.


Da jeg gik lidt tættere på, for at få et bedre billede, så satte den i fuld 4-spring, det ville den ikke være med til. Men da kyllingen begyndte at afgive en dejlig duft, ja så var den altså tilbage igen... Og hvis du kender katten fra Shrek, ja så ved du hvorfor vi endte med at give den lidt kylling ved bordet.