Jeg er ved at vinde de 3 ganer i højre side op. Det er til en Yoga wrap. Mønsteret er tegnet, jeg har regnet en del, nu mangler der bare et par enkelte beregninger, og så kan jeg gå i gang.
Det var da jeg gik i gang med at vinde garnet til blusen op, at det slog mig, at yoga sokkerne selvfølgelig skulle matche... så nu må jeg lede efter sokkegarn der matcher. Det er den gule der er svær at finde, I følge Gitte (Uldgalleriet i Helsinge) er gul den farve der sælges mindst af, og derfor også den der er færrest garner i, så nu vil jeg søge lidt efter klar gul sokke garn...
Billedet er forresten taget inde hos Lisbeth (Bettedesign KBH centrum) Det blev taget den aften der var workshop med Bente Geil (Geilsk Silkeborg). Det var en skøn aften, der bød på latter, nye teknikker (bl.a. Sno kanten på snabelsutskoen, og et stort garn køb)...