Over en længere periode har jeg samlet information ind om jeres strømpestrik. Både fra jer der læser med her på bloggen og på Facebook.
Jeg har spurgt til følgende:
Oppe fra eller nede fra?
Hvilken hæl type?
Hvilken tå?
Strømpepinde eller magicloop?
Og sidst men ikke mindst, er der noget nyt du gerne vil lære?
Hvad fik jeg ud af det?
De fleste mere end 70% strikker oppe fra, på strømpepinde og med en hælKlap og båndtå.
De der strikker nede fra anvender oftes magicloop
Mange vil gerne lære at strikke 2 eller flere på en gang.
Undgå hul ved hælen.
Afprøve nye teknikker samt hæl og tå typer.
Webinar eller Hangeout
Med al den information, har jeg nu massere at tage fat på, når jeg lukker op for mine online kurser, de kommer til at foregå som "Webinar" via Google hangout.
De første vil være gratis, da jeg har brug for at teste systemet af. Man kommer til at kunne tilmelde sig, der er plads til 9 personer og det er først til mølle princippet der gælder.
Her er de følgende overskrifter som de første kurser kan handle om.
- Oppe fra og ned på strømpepinde - kom i gang
- Oppe fra og ned med Magic loop på en rundpind - kom i gang
- Oppe fra og ned med Magic loop på to rundpinde - kom i gang
- Fra tåen op med Magic loop på en rundpind - kom i gang
- Fra tåen op med Magic loop på to rundpinde - kom i gang
- Hælklap og indtagninger til vrist - undgå hul!
- Timeglas hæl
- Bondehæl
- Sweettomatoe hæl
- Båndtå
- Stjernetå
- Højre venstre tå
Hvad siger du, er det noget du kunne tænke dig at prøve?
Short in English
This is a post about a webinar abut sock knitting - The webinar is in danish.