mandag den 15. august 2016

Sådan bruger du maskemarkører

Som ny strikker, kan de der maskemarkører være en underlig ting! 

Hvad er meningen med dem?

Og hvordan bruger jeg dem?


Efter som jeg er ret vild med strikke-gear, har jeg naturligvis også RIGTIG MANGE maskemarkører. 

De fleste har jeg købt, men jeg er også rigtig heldig, i og med at mine Strikkefolk sender mig gaver i form af smukke håndlavede markører. TAK!

Klik på mig jeg er en video!

I denne video fortæller jeg lidt om, de markører du sætter på pindene og dem du sætter i strikketøjet. 

Jeg er ret vild med Frk Frost's markører til store pinde, jeg har flere sæt fra hende. 

De smukke i rav, er som et fint lille smykke på mit strik, dem har jeg fået af Lone Grove.  

Og så er der alle dem du kan købe hos din lokale garnbutik CLOVER er helt sikkert min favorit når det kommer til de fabriksgjorte, de holder rigtig godt, og de fås både i store og små, som hængelåse og de runde til at sidde på strikketøjet. 

Den lille bi har jeg købt hos Rasmilla, den passer op til p 5 mm, den er god som omgangs markør, hvis du har gang i mange markører. 

Dette er ikke et sponsoreret indlæg, det er bare produkter jeg er vild med, for de fleste af produkternes vedkommende kan du købe dem i din lokale garnbutik, for andre, så som de håndlavede og de søde bier har jeg linket til dem jeg normalt handler hos.

Lærte du noget nyt om markører i dette indlæg med tilhørende video?

Bruger du selv markører og hvilken er din favorit?