Viser opslag med etiketten Sommerhus strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommerhus strik. Vis alle opslag

mandag den 5. januar 2015

Mandag = Montering


Her ligger den så, Michaels sweater, den mangler kun monteringen, altså sammensyning under ærmerne og at få hæftet ender, måske skal den have det lille mærke med mit logo på også, men det er jeg ikke helt sikker på endnu. 

Til montering har jeg brug for:
En nål der passer til garnets tykkelse, jeg bruger en stump nål med et tykt øje.
En saks
Og hvis du som jeg har ladet maskerne hvile på din wirer, så skal du bruge nogle pinde at skrue på.

Billederne læses fra højre mod venstre, jeg kalder dem A, B, C, D og E, øverste billede er 1 og nederste er 2.
Sammensyning foregår på retsiden!
A: før maskerne frem på pindene, og tråd garnet (jeg har min ende, gemt fra da jeg satte ærmerne til).
B1: sy gennem første maske på forreste pind, som skulle du strikke den vrang, lad masken blive på pinden.
B2: sy ligeledes gennem første maske på den bagerste pind, som skulle du strikke den ret, lad masken blive på pinden.
C1: sy gennem første maske på forreste pind, som skulle du strikke den ret, lad masken glide af pinden.
C2: sy gennem første maske på forreste pind, som skulle du strikke den vrang, lad masken blive på pinden.
D1: sy gennem forreste maske på bagerste pind, som skulle du strikke den vrang, lad masken glide af pinden.
D2: sy gennem forreste maske på bagerste pind, som skulle den strikkes ret, lad masken blive på pinden,
Gentag fra C1-D2 til alle masker er syet
E: resultatet af sammensyning med maskesting under ærmet = smukt og uden søm.


Til denne sweater, har jeg brugt hele tre foreskellige teknikker, i forhold til at hæfte mine ender. Ender hæfter man på vrangsiden! Først skulle jeg have hæftet en ende i det mørke, med den mørke, til det brugte jeg maskesting
Efterfølgende skulle jeg hæfte ender, hvor jeg har sat de nye farver til. I og med at jeg har strikket mønster strik, er der nogle lange ender på vrangsiden, dem syr jeg igennem, ca 12 systing den ene vej, og så syr jeg tilbage gennem dem igen. Det er vist på første dobbeltbillede. 
Mine ender klipper jeg i ca en negls højde, og flosser garnet op med min nål. På den måde undgår jeg at garnenderne titter ud på retsiden, når den er i brug.
Ved min ribkanter, hæfter jeg på en tredje måde. Læs mere om den teknik her


Nu ligger den og hygger sig i vaskemaskinen. Jeg vasker på 30 grader og på uldprogram, efterfølgende centrifugerer jeg op 700 omdrejninger. Jeg vasker med Wrapture der er et Eculan produkt, der hæmmer utøj, produktet skal ikke skylles ud, derfor kommer jeg det i beholderen til skyllemiddel. Jeg bruger det også til alt mit delikate vask. 

Affiliate link til Wrapture - Når du køber via dette link, støtter du mit arbejde med at lave gratis vejledninger. 

Det er naturligvis en rigtig god ide at vaske din strikkeprøve i maskinen, før end du smider en hel trøje i!

Held og lykke med monteringen.



Vil du gerne lære mere om montering så har jeg det perfekte undervisnings kompendium til dig lige her 
I dette video kompendium lære du at sy dit strik pænt sammen, du kommer til at arbejde med maske og madrassting, kombineret sting.
Du kommer til at sy en sidesøm, en skuldersøm og en ærmekuppel. Derudover lære du at lave en skrå skuldersøm med vendepinde, så du slipper for at lukke af i trappetrin - hvilket giver en pænere finish.
Til alle opgaver er der en undervisningsvideo på dansk, Jeg anbefaler at du arbejder i et tykt uldgarn, eks Peruvian highland wool fra Filcolana på p 4 mm.
Kompendiet kan kun bruges når du er på internettet for at få adgang til videoerne, der alle er på dansk.
Lær at sy pænt sammen, hjemme i din sofa, i dit eget tempo.
Rigtig god strikkelyst







fredag den 2. januar 2015

Sommerhus strik - farveprøver


I dag har jeg gang i farveprøver til den børnetrøje jeg gerne vil matche Herrer sweateren fra Sommerhus strik. For rigtigt at kunne se farverne, må prøverne være ret store, derfor besluttede jeg hurtigt at lave prøverne som huer. 
Første farveprøve kom af pindene i morges, og næste prøve er på pindene nu. Samme farver, blot i en anden rækkefølge. Jeg strikker i Arwetta Classic fra Filcolana. 

mandag den 29. december 2014

Sommerhus strik - Herrer sweater


Her i december har jeg strikket en hel masse, jeg har i den grad glædet mig til at dele det med jer - men måtte jo pænt vente til Pakkekalenderen var slut.

Det første jeg vil dele med jer er denne skønne grå herrer sweater... OG JA den er grå, som i farveløs... Jeg har nemlig fået et yndlings grå, farve 956 Koksgrå melange Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Her er den strikket sammen med 954 og 955

Min plan er at denne sweater sammen med en cardigan til kvinder og to trøjer til børn i samme mønster men forskellige garntyper, skal i min booklet Sommerhus strik der kommer til at indeholde omkring 10 opskrifter der egner sig til at blive strikket i sommerhuset mens du slapper af. 

Bookletten har som alt andet været længe undervejs, her får tingene lov til at modnes, opskrifter bliver taget ud, nye kommer til og først når jeg er tilfreds kommer det til tryk. 

Jeg vil samle 4 trøjer/swetrer som har sammen mønster, men strikket i forskellige kvaliteter, farver og faconer... For sådan et familie sæt kan også blive for 80'er sæt agtigt, og det skal det altså ikke være.

Til mænd bliver det en tyk sweater i uld og blot i grå - Så kan alle være med. Til kvinder vil jeg strikke en cardigan der skal klippes op på tynde pinde, overvejer New Zealand lammeuld Fra Filcolana eller Fin ull fra Rauma. Begge garner egner sig til at man kan klippe cardiganen op, og begge garner findes i ufattelig smukke farver... Lammeulden er den tyndeste af de to - der må nogle strikkeprøver til. Til børn/unge vil jeg lave en meget farverig trøje til de yngste og en mere "hip" til teenageren. 

Har du nogle ønsker til hvad du har lyst til at strikke til familien når du er i sommerhus?

torsdag den 26. september 2013

Skal passe Rasmillabutikken i dag


Spændende om det bliver i aften hos Rasmilla jeg får strikket sommerblusen færdig, det kunne jo være rigtig dejligt... 
Jeg passer butikken hele dagen og aftenen... Og som en ekstra lille overraskelse, så tager jeg et par kits med ind, som fra i dag kan købes i butikken, eller her hos mig... Jeg skal bare lige have dem på siden. Arbejder på en webbutik mulighed- der er lidt knas med løsningen... Så det er ikke endnu, kun via mail knitting@bykaae.dk 
Pulsvarmere 120kr
Tørklæde 320kr




mandag den 2. september 2013

God mandag-morgen strikkere


Endelig er jeg færdig med at strikke på forstykket, ryggen går så meget hurtigere. Når ærmerne er strikket, har jeg plads på pindene, til at glatte ud og vise blusen, så I endelig kan se snittet rigtigt, og ikke alle de her close-up billeder.

I sidste uge fik jeg tegnet mit diagram ind, elsker mit nye program "knitting Chart Editor" designet af StitchMastery. Alt er på engelsk, hvilket ikke er et problem, efter som teksten kan ændres. Bruger-manualen er perfekt, og med den i hånden og forumet på Ravelry... Så er det let at lave de fedeste diagrammer. Dette er nu ret enkelt.

I dag skal der arbejdes ved computeren, for tirsdag, onsdag og torsdag, er jeg i Kbh og passe Rasmilla butikken, en hyggelig lille ekstra tjans... Skønt at have tid til at hjælpe sin veninde! Og hyggeligt at møde alle jer der kommer ind og hilser på. 

Rigtig god mandag. 

lørdag den 31. august 2013

Strikkeprøver til en lækker vinterbluse

Jeg vil lave en lækker blød og festlig bluse. Pasformen er inspireret af 1933'erne, hvor blusen virkelig viste ens figur. Den er kort, til lige under navlen... (Ikke 90'er kort, hvor man skulle vise sin navle). Taljen bliver flot fremhævet, der er venderækker over brystet, og en lækker detalje på halsudskæringen. Ærmerne er trekvart lange.

Garnet er fra Filcolana 1 tråd Cinnia 100% merino og 1 tråd Indiecita 100% alpaka. Jeg strikker på p 4 mm. 

torsdag den 22. august 2013

Feminin sommerbluse

Blusen tager form, forstykket inspireret af nederste billede tv, er snart færdig. Det er på tide jeg finder ud af, hvordan jeg vil have min hals. Blusens form, er inspireret at billedet nederst th, jeg er vild med den store hals, men synes ikke den passer så godt til min blondebort i midten af blusen.... Så der skal tænkes og tegnes...
Først går turen til Kbh ind, til Rachel Søgaard, hvor jeg skal på et lille privat kursus i at skrive opskrifter... Glæder mig til at blive klogere... Rachel redigere rigtig mange strikkeopskrifter, og er en haj til formulering... Og så er hun den sødeste og mest venlige lærermester... Det kan kun blive godt. 

mandag den 19. august 2013

Morgenstrik

Bil florlette bluse i Rasmillas yndlingsgarn, og Brushed lace, er denne uges morgenstrik. Jeg forventer ikke at blive færdig med den, bare jeg får forstykket færdigt, så er jeg glad. De mange knopper som du ser i det mørke stykke, sidder endeligt i hænderne ( 7 i 1 på RS, 7 vr sm på VS). 
Dagens arbejde står på 13 design oplæg, til sommer 2014. Jeg har tegnet ét....  Når jeg tegner 13, er det ikke alle 13 der bliver til noget, der skal være noget for de 3 firmaer at vælge i mellem. Noget af det er hemmeligt, frem til det udgives, og andet kan jeg skrive og tage billeder af til bloggen som jeg har lyst til :-) 
Så selv om jeg ikke kan blogge frit om alt længere, så er der stadig en masse jeg kan blogge om, og dele med jer. 
Ud over designoplæg, så skal min kursus og workshop side opdateres.... Jeg skal lave workshopmateriale til Dimserier... 
Selvfølgelig skal jeg så også strikke på min sweater med applikation :-) men det bliver vist først i aften. 

torsdag den 8. august 2013

Dagen før dagen

I morgen går turen til Vejle, jeg er bare SÅ spændt.
I mellemtiden har jeg lige lidt arbejde der skal klares, forstykket på Tilfældige striber, vil jeg gerne have færdigt i dag.
Så er der en opskrift der skal gradueres. En trøje der skal monteres. 
Dimserier kommer med fragtmand. Og så skal der pakkes til weekenden

tirsdag den 6. august 2013

Tilfældige striber og blød gobelinstrik

Mit morgen-strikketøj er mit yndlingsstrikketøj i disse dage, de pink farver går lige i nydelsescenteret, også er det et nemt strikketøj, der bare lige kræver lidt af mig når jeg strikker knopper (7i1 m på rs, og 7 vr sm på vrs). Knopperne er jeg helt vild med, de er kendt fra det smukke ultra tynde blondestrik fra Estland.
Hvad strikker du på her til morgen? Og hvad er det perfekte morgenstrik for dig?

fredag den 26. juli 2013

Feminin sommerbluse

Inspirationen ser du på de nederste billeder, mixed media og boxy fit. Øverst ser du mit design ud fra inspirationen. Tilfældige striber i Rasmillas Yndlingsgarn, og et blondestrik panel i Brused lace fra Canard. Simpelt gobelinstrik, i 2 mønstre og 2 forskellige garner...

mandag den 22. juli 2013

En slags sommerferie

I de næste par uger holder jeg en slags sommerferie. Det betyder at jeg ikke blogger dagligt, tager Tlf, eller svare på mails. Selvfølgelig tjekker jeg ind i mellem, for det er kun en slags ferie jeg holder.
Jeg skal strikke på egne modeller. 
Jeg skal skrive et par opskrifter færdig til Filcolana
Jeg skat til trykstart på Dimserier
Lave SIFs på onsdag

Og ellers skal jeg bade, ud i kanoen, læse en god bog eller to, og bare nyde livet. 

Hvad skal du i ferien? 

lørdag den 20. juli 2013

Lørdags hygge i haven

Hoshi ligger til tørre, der er slået op til en bluse i Rasmilla's yndlingsgarn og brushed lace fra Mohair by Canard. Og så skal der trækkes ukrudt. Lige nu sidder jeg i skyggen med et stort glas vand, og vil strikke et par pinde... Inden jeg igen går i krig med mit ukrudt... Jeg vil VINDE!

fredag den 21. juni 2013

Sommerhus strik - hæfte

Arbejder på en sok, til hæftet sommerhus strik, dette er den kortestes model, den kommer i flere længder og str. Det lækre garn er fra strikkegarnet. dk  http://www.strikkegarnet.dk/webshop/strompegarn.html

onsdag den 15. maj 2013

mandag den 25. marts 2013

Strikkeprøve

Det løs strikkede look var lige det jeg var ude efter, men mønsteret, er ikke det rette, jeg vil have mere blondestrik. Mon der er nok garn, til en kort løs trøje 445m har jeg strikker på p12...

lørdag den 20. oktober 2012

Måge muffer


Vejret her i ferien, har været perfekt i forhold til at se på måger, vand og himmel... Og her tænker jeg selvfølgelig på det garn jeg købte inde hos Rasmilla for nogle uger tilbage... Du kan læse om hele ideen her


Jeg ved ikke helt hvordan jeg vil gøre det endnu, men jeg har tænkt at det skal være luffer med nogle gode detaljer, og hvor mange blå farver ved jeg ikke endnu. Men nok mere end 3... Jeg er klar over at forbrugeren i sidste ende, nok er lidt træt af at man ALTID har garn til overs når man strikker en ByKaae ting, og det er også derfor jeg vil arbejde lidt mere i strikke kit's... Men ak, jeg leder efter den perfekte pakkeløsning, taskerne var en træls løsning, folieposer er jeg ikke til... Jeg vil ha en kasse...


Se lige den himmel her, er den ikke fantaaastisk, der er mindst 7 farver i den, ja nok mange mange flere.. mon ikke det kan laves med lidt magisk nøgle'ri.

mandag den 8. oktober 2012

Dejligt strik til togturen

Hold nu op det går stærkt med mit lille kvadratiske gæstehåndklæde. Nu vil jeg tegne 4 nye mønstre, der matcher farmors tern

Farmors gæstehåndklæder

En strikket genstand fra min barndom, jeg aldrig vil glemme, er min farmors gæstehåndklæder. Naturligvis skal der en lille håndklæde kollektion i et hæfte med strik til sommerhuset. Det første i bedste farmorstil.

torsdag den 20. september 2012

Inspiration

I morges lå jeg og kikkede ud over havet, så på mågernes dans i luften. Dagen igennem har jeg tænkt at det må kunne omsættes til strik. Pludselig kom jeg i tanke om farmors mågestel. Hos Rasmilla fik jeg fluks samlet indiecita baby alpaka sammen, og som de så klogt sagde der inde guld til kanten. Nu er spørgsmålet bare... Hvad finder jeg mon på at strikke???