Knitwork årets fedeste strikkefestival!
Og det siger jeg altså ikke bare fordi at den lå i København, og at vores stand #Garnselskabet vandt publikumsprisen for fedeste stand.
Men hvorfor så?
nr 1 Man skulle ikke rykke sig ret langt for at komme fra stande, til madsted, til undervisning, til hyggeområder og tilbage til standene for at shoppe mere.
nr 2 Det meste undervisning foregik i skurvogne lige ude foran kulturhuset på pladsen. Der var god plads i lokalerne max 15 kursister på holdene.
nr 3 Standene, Knitwork havde fået bygget små træhuse til os alle, de satte en god og hyggelig ramme om de små butikker.
nr 4 Kaffe og mad, det er nok Københavns billigste kaffe man kan få i kulturhuset, men bedst af alt. Med en #knitwork16 kop fra Bruuns keramik i hånden, så fik du alt det kaffe/te du kunne drikke. Maden indeholdt sunde ting, ikke bare lidt blad salat, agurk og tomat. Nej rigtige grøntsager og lækkert dims til. Eneste nedtur over maden er min kød kræsenhed.
nr 5 Knitwork gør en dyd ud af at tænke ud af boksen og komme med nye tiltag, 2015 lignede på mange måder ikke 2016.
nr 6 Festivalen er ikke kæmpestor, men en tilpas størrelse, der gør at du kan huske hvem du har talt med, hvor hvem er og stemningen er afslappet.
Følg #knitwork16 og se selv med
Som du ved lavede jeg årets hue til Knitwork. Huen var en konkurence, hvor du som strikker kunne strikke og deltage. Vinderen af præmien på 1500 kr til Tante Grøn blev Alice.
Misforstå ikke mit blogindlæg, jeg holder utroligt meget af alle de danske strikkefestivals... Alle har deres særpræg, der gør dem til noget helt særligt. Det der er vigtigt er at du finder den der matcher dig bedst. Mit match er helt sikkert Knitwork i København, men det afholder mig ikke fra at komme på de andre. Strik Bornholm var en kæmpe oplevelse og en dejlig festival, der var bare lidt langt mellem standpladserne og undervisningsstederne. Fanø der jo er Danmarks nr 1 strikkefestival er også helt genial, den er kæmpestor og Christel gør meget ud af at vælge undervisere og standholdere ud, der matcher hendes koncept.
Det var de 3 store. Men ud over dem er der rigtig mange små super hyggelige, kender du til en der kommer i 16 eller 17, så skriv endelig i en kommentar herunder, så flere kan få glæde af den. Skriv også lige hvorfor du synes det er en god festival.