torsdag den 9. august 2012

Min første texstil messe


For snart et år siden (i weekenden) var jeg med Nanna på messe i Vejle. Et lille år forinden, gik jeg sygemeldt med stress, i den periode fik jeg ideen til at lave en strikkebog. Da jeg havde postet min første blogpost om det, gik der kun får dage, så kontaktede Nanna mig, og fortalte at Filcolana gerne ville sponsere mig med ALT og jeg mener ALT det garn jeg skulle bruge...


Og er der noget federe for kreativiteten en uanet mængder af garn, at jeg kunne vælge mellem alle kvaliteter alle garner alle farver... Det satte virkelig gang i kreativiteten, og jeg fik hurtigt aflivet et par modeller, men fik så sandelig også lavet en masse nye. Og når jeg så sidder her i dag, og flere firmaer har fået øjnene op for mine strikkede modeller, og den måde jeg kan lide at lave strikke design på - Ja så er det Nanna jeg takker, for at have hjulpet med at skabe vejen. Jeg er dybt taknemmelig, taknemmelig for at Nanna så mig, at vi svinger utroligt godt sammen, at hun altid tror på mine designs, at jeg fik en kreativ legeplads i Filcolana, og senere flere steder... hos Karen Noe, Mohair by Canard, BC-garn og Hendes Verden


Nanna og Slavi :-)


På et år har min bog solgt rigtig godt, og alle de penge vi havde brug på selv at lave og trykke den blev tjent hjem i løbet af 4 måneder. Nu er den ved at blive oversat til engelsk, hvor den kommer som e-bog. Den er solgt i over 150 eksemplarer til de danske biblioteker, den fik en fantastisk lektørudtale...  Adlibris har taget den ind i deres onlinebogbutik. En masse dejlig garnforretninger har den i deres butikker, og booker mig til at holde workshops i det der med de mange farver og de magiske nøgler - JEG ELSKER DET! Og nu hvor den er ved at nærme sig udsolgt, overvejer jeg hvad der skal ske... Skal vi genoptrykke, eller bliver det en e-bog?

Jeg kunne ikke være mere glad for hvordan tingene er gået for min start ud i at være strikkedesigner. Nu går jeg ned i tid på mit lønmodtager job, og overlader flere opgaver i min 5.klasse til mine kollegaer. jeg går 20% ned i tid, hvilket udløser en undervisningsfri dag. Min undervisnings frie dag er fredag, Det bliver skønt at kunne bruge flere timer på at få stablet ByKaae firmaet ordenligt på benene... og meget spændende at se om det med tiden kan blive en levevej.

Særligt tak for alt den hjælp jeg har fået, og stadig får til... Michael, Rachel Søgaard, Sanne Aka Rasmilla, Heidi Beckmann, Inge, Astrid, Susan, Vivian, Lela, Liv, CPH knitwork, strikke cafeen hos Rasmilla og alle jer der dagligt læser min blog, og inspirere mig til at fortsætte. et stort TAK. :-)

Glæder mig til messen i weekenden, og se hvad den bringer af nyt til endnu et strikke år...