lørdag den 29. maj 2010

taljesjal # 3


Mit talje sjal er nu blevet så langt at det er muligt for mig at nåle det fast på min gine, for at give et indtryk af det ønskede resultat.

Jeg er endnu ikke nået midten, så derfor har jeg fæstnet det på taljens side.

Det virker også tykt, det er klart når jeg strikker rundt, for senere at klippe op og strikke kant på. Så I må se bort fra at det her er i dobbelt tykkelse.



Jeg kan ret godt lide blad mønsteret oven på det dyriske reptil mønster. Planter, reptiler og geometriske former er hvad jeg holder mig til i denne omgang.

Midten bliver, hvis ideen holder, en stor blomst. Jeg overvejer om der skal tages lidt ud ved midten, så midt stykket er bredere. Det er en overvejelse, som jeg ikke helt har på plads endnu.







2 gange skal sjalet kunne nå rundt om livet, og så skal der kunne bindes en flot knude, ikke mindst skal de vimpel formede spidser kunne hænge løst ned, uden at virke stumpe.



Hvis det kun skulle en enkelt gang om livet ville det reptil mønsteret stykke være alt for kedeligt, og der måtte ske flere mønster skift.
Ellers skulle der måske bare være noget broderi oven i, lidt frihånd og et drys perler og palietter.
Jeg tror nu nok at der skal perler og palietter på det færdige taljesjal under alle omstændigheder.


Taljesjal # 2 ~ TVstrik


Jeg strikkede på mit taljesjal i går, mens vi så tv. Det er som skabt til tv, jeg fik strikkede 10 cm i løbet af aftenen - Fantastisk.
Nu mangler jeg endnu 20 cm i dette reptil mønster inden der skal ske noget nyt, og mere opmærksomheds krævende. 180 cm langt skal det være, så der er noget vej endnu. Efter det opmærksomheds krævende midter stykke, er det endnu 55 cm Reptil mønster - Altså et par tv-aftener, og så afslutningen.
Jeg overvejer faktisk om jeg skulle sy en vinter jakke i mørkt kogt uld, der kunne matche dette taljesjal og mine cykelhjelm ørevarmere. Sådan en kropsnære en, der når lige ned over hoften, The Anorak Way, med en høj hals. Jeg har en Hawaleschka Anorak nu i kogt uld den er jeg super glad for, men den er slidt helt ned, og jeg må have en ny jakke til vinter.