onsdag den 4. april 2018

3 måder at strikke vrang på (strik vrang begyndere)

Jeg hader bare at strikke vrang! Den udtalelse er en af dem jeg høre oftest når jeg underviser i strik. Måske har jeg en løsning til dig her - så du bliver venner med vrangmasken;-)


I denne video giver jeg dig 3 måder at strikke vrang på, måske finder du en du kan lide (alle 3 er vist i slowmotion).

Den første vrang jeg viser, strikkes ved at holde garnet foran pinden, det er den de fleste her i danmark lære. Den giver en god trådspænding, og de fleste får let et jævnt strik, når de strikker den. Der findes flere måder at holde fingeren på - mit er lidt kejtet, da det ikke er min foretrukne metode... Er det din får du meget hurtigt en mere glidende bevægelse med din pegefinger.

Den anden vrang jeg viser, strikkes ved at holde garnet bag pinden, det er min favorit, og den jeg strikker mest. Med denne vrang er det dog svære at få et jævnt strik, da man let kan komme til at hive for meget i den maske man strikker.

Den tredje vrang jeg viser, er faktisk en kombination af 2 strikkemetoder. Jeg bruger den engelske strikkemetode til vrang, og strikker på den måde baglæns med retsiden ind mod mig, og strikker fra højre mod venstre.
Jeg strikker almindeligt ret, og så engelsk vrang tilbage. På den måde, behøver jeg ikke at vende mit strikketøj. Med denne metode opholder du let et fint strik, da det er let at holde trådspændingen og du arbejder ikke meget i maskerne.

Husk altid at arbejde ude på spidserne mens du strikker, og før så masken helt op på pinden inden du strikker den næste - ellers vil dit strik blive for stramt.

Link til Politikens strikke og hæklebog


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop andre bøger på Saxo via dette link og støt mit arbejde med gode strikkevideoer.