mandag den 17. oktober 2011

Kreative dage i Fredericia - søndag hos Garniture


Jeg sidder og arbejder lidt på det jeg skal have med til Kreative dage i Fredericia. Garniture har booket mig søndag, til at fortælle om flerfarvestrik, magiske nøgler, og hvordan man kan arbejde med farver ud fra ens egen smag. Jeg har lavet en opskrift på lange pulsvarmere. De kan strikkes med mange forskellige farvevalg. Den første er total multifarvet, jeg har brug alle de tilsendte farver, fra det meget multifarvede og vilde, arbejder jeg mig langsomt mod et mere afdæmpet udtryk i pulsvarmerne.
Selve arbejdet med pulsvarmerne tager noget længere tid en beregnet, der er 2.5 timer strik i en, efter som at jeg vil gerne vise en masse forskellige, - så jeg har pænt travlt med det i dag. Opskriften er lavet og er skrevet ind, så det er bare strikke arbejdet. Ja og så nerverne, det er første gang jeg skal stå på en stand til kreative dage, og jeg er vildt nervøs.  Jeg har efterhånden holdt en del workshops, men aldrig en så åben, og stor som denne.