onsdag den 27. juli 2016

Top 5 strikkebøger - Bohus Stickning på nytt

link til forlag http://www.bohuslansmuseum.se/produkter/bohus-stickning-pa-nytt-the-revival-2/

Som inspiration og læringsbog er denne bog for dig, der kan lide det historiske islæt og smuk farverig mønsterstrik.

Det der fascinere mig er disse skønne diagrammer, der er tegnet i 50'erne og 60'erne, ud fra dem kunne strikkedamerne der strikkede til manufakturen, strikke de smukkeste Bohus mønstre. Jeg linker her til min Pinterest mappe med Bohus, for at du kan få en mere ægte fornemmelse af HVOR LÆKKERT det er. 

Bogen handler blandt andet om, overgangen fra Emma til Solveig, hvor Solveig måtte lære sig en masse nyt, for at Bohus strikningen blev ved med at være lige så unikt og perfekt som under Emmas tid. Bohus, er kendt for at være noget af det ypperste inden for strikningen. 

Bohus strik er kun Bohus strik, hvis der strikkes efter de givne mønstre, i tyndt lækkert angora garn på pind mikro tynd. Bare fordi du tilsætter et par vrangmasker til dit mønsterstrik er det IKKE Bohus strik!

Tilbage i 2009 var jeg på kursus i Bohus Strik, det kan du læse om her


Bohus Lækkernes 
I 2009 var jeg så heldig at se alle disse skønne bluser live, det var blusen øverst til venstre ved siden af pigen med kraven, der var udgangspunktet for de pulsvarmere vi skulle strikke. Allerede dengang besluttede jeg mig for at en hel bluse strikket på p 1,5 og 2 mm ikke var noget for mig, men at jeg en dag skulle eje en Bohus sweater... Nu 7 år senere, har jeg samme holdning, jeg kommer ikke til at strikke på de tynde synåle, men en kan jo regne en opskrift om ;-) 

I bogen finder du en del opskrifter, du kan se dem her på Ravelry

Jeg drømmer lidt om denne her

Har du prøvet Bohus strik før? 

Drømmer du om at eje en Bohus sweater?