tirsdag den 25. oktober 2011

Kreative dage


LØRDAG:
Så er det lige ved at være nu - at det sker... Alt er ved at være pakket og klart. Bøgerne er hos Rasmilla, tror de kommer i bilen torsdag morgen, meget tidligt. Alle modellerne er også i Sannes butik, så de bliver også først pakket torsdag. Jeg glæder mig i den grad til at hygge mig med alle pigerne. Vi kommer hele to bilfulde i Rasmilla Konvojen. Vil du gerne komme og prøve mine modeller, og købe bogen, så kom til Rasmilla standen hal E, stand 4306. Jeg er hos Rasmilla hele lørdag, hvor du kan komme og spørge til alt om opskrifterne og orginalgarnet. Jeg kan hjælpe dig med at sammensætte farver til dine magiske nøgler, eller bare en lille snak om løst og fast.

Kommer du på messen lørdag, og har givet et svar på denne blogpost, med teksten JEG VIL HA EN BOG, så er du med i lodtrækningen om en bog, bogen kl. 15:00 trækker vi lod mellem svarene på bloggen, ved at skrive jeres navne, så kom kl. og hent bogen. Bemærk, dette gælder kun folk der kan afhentet bogen Lørdag kl 15 Stand 4306 i hal E

SØNDAG:
Som I nok husker har jeg flerfarveværksted hos Garniture om søndagen Det er i hal E 4310, altså lige ved siden af Rasmilla. I "værkstedet" kan man komme og få hjælp til at strikke flerfarvestrik med magiske nøgler. Jeg er i værkstedet" fra kl. 10-12 og igen fra 13-15. Hvor jeg strikker på pulsvarmere efter samme teknik som der er brugt til mange af opskrifterne i bogen. Her får du også mulighed for at købe et strikkekit med pulsvarmerne, hvor der er en grundig beskrivelse af, hvordan man laver magiske nøgler og strikker flerfarvestrik. Garniture har min bog med, og jeg vil vise et par af modellerne i alternativt garn.

Ø-strik


I søndags var jeg på workshop i Uldgalleriet med Anette Danielsen, hvor vi strikkede prøver ud fra nogle af de teknikker hun bruger i sin nye bog Kunsten at strikke en ø. Vi strikkede hele dagen, kun afbrudt af en skøn frokost, som kun Gitte kan finde på at servere.


Vi strikkede og strikkede, og snakkede. Jeg lærte faktisk et par nye trix, og dette er det bedste... Jeg tror ikke Anette har noget i mod at jeg deler lidt ud. Når man lukker af, så har den sidste maske det med at danne sådan en lidt lang træls ting, der minder om en snabel. For at undgå dette, anbefalede Anette, at man kunne strikke de 2 sidste masker ret sammen, og derefter trække lænken over (hvis det er en lænke aflukning). Det er et super trix, som jeg straks har taget til mig.


Og så er Anette bare sej, hun har total tjek på tingene, og er sprudlende at være sammen med. Glæder mig allerede til fredag, hvor jeg skal se hende igen til kreative dage. Det jeg var aller mest benovet over, var at hun lige kunne hive modellerne frem, fra ALLE bøgerne... Jeg må se at komme i gang med at samle min kuffert med modeller.... For det gør en forskæl, lige at kunne trække en model på, mens man taler om den.

Jeg kan lige afsløre at Anette har doneret en gave til den julekalender der kommer til at være på bloggen i december... det samme har Gitte, og mange mange andre... GLÆD DIG! Det bliver en fed kalender.