onsdag den 4. april 2012

Silke mohair sommertop


Så fik jeg endelig taget et billede, og fik uploaded opskriften til Ravelry shop. Er du en af de mange der har skrevet til mig om "Gul gør glad" som jeg havde i Hendes Verden  tillæg 17 i 2011. Ja så er det nu jeg igen har rettighederne og du kan købe opskriften for 40 kr. her 
Hvis du gerne vil købe den trykt og med garn, kan du købe den hos Rasmilla for kun 140 kr. ex. forsendelse, eller du kan købe den i butikken i Hallandsgade 3 på Amager.

Stencil og broderi


Det skrider godt fremad med min første børnemodel, kjole str. 2 år. I går blev jeg færdig med at hækle kanter og lave stenciltryk, I dag skal der broderes. Når jeg trykker på strik, bruger jeg Pallet fra Panduro, fordi jeg trykker meget køber jeg min farve i liter, og kun primær farver, + sort og hvid. jeg blander selv de farver jeg skal bruge. Men til de der ikke trykker meget, men bare gerne vil prøve det, anbefaler jeg denne pakke med farver. I modsætning til tryk på stof, stryger jeg ikke fra bagsiden, men fra forsiden, med 2 viskestykker over (og uden damp) jeg stryger på lav varme i 5 min.
Kjolen er strikket i Peruvian Highland wool fra Filcolana, et godt solidt uldgarn, som jeg i den grad nyder at strikke med. Jeg nyder de mage farver 48 i alt, det er et garn til en god pris, hvilket betyder meget for mig. Det er ofte jeg kun bruger 20 g af et nøgle, og bruger mange farver. Så tak til Nanna, fordi du har udtænkt et garn til os, der elsker god kvalitet, gode priser og elsker mange farver.