mandag den 7. maj 2012

Flytterod = ingen strikketid


Jeg har ingen strikkebilleder at vise fra min ellers lange weekend. Men jeg kan da vise mit nye arbejdsværelse frem. Jeg får et dejligt lyst rum med en fantastisk udsigt. Der skal bare lige gøres lidt (eller rettere - det troede vi). Loftet stod i råt træ, der er ikke højt til loftet, så beslutningen om lyse lofter, gav næsten sig selv... Ud og købe maling Panelhvid fra triptrap, skulle være godt og nemt at arbejde med... Jeg har for en del år siden ludbehandlet et gulv fra bunden, og svor jeg vær færdig med lud, elsker looket, men hader processen.


Udsigten, jo jo, den er god nok, det er havet bag træerne.


Panel hvid, er ikke nemt, det er præcis lige så besværligt som lud. Michael og jeg arbejde i to dage på loftet, og det blev bare grimt. Et hvert penselstrøg, er at se, en hver lille fejl, bliver som i eventyret om Snedronningen, kun tydeligere... Vi tog tilbage til lejligheden i dårligt humør, det var slet ikke sjovt at sætte i stand. Dagen efter besluttede vi, nye lofter, det er løsningen, og tænk, nu er det sjovt igen, Da vi gik i gang med at brække ned, fandt vi også ud af det var det helt rigtige, alt træ i huset, var knas tørt, og gik meget let fra hinanden. 

I dag mandag, skal jeg ikke arbejde på huset, jeg har nemlig en opskrift, som der skal skrives, garn der skal bestilles, og en bluse der skal strikkes på, så mon ikke tirsdag byder på strikkebilleder.