fredag den 22. marts 2019

R:E:D: Rescue Endangered by Design (jeg er med i et nyt bogprojekt)

For knap et år siden, ringede min kollega Lisa Renner til mig.

Hun og 2 andre stærke kvinder var kommet på en ide til en bog - en bog der skulle gøre en fordel for nogle af verdens mest truede dyr.

Lisa spurgte om jeg havde lyst til at lave 4 designs til bogen - om jeg havde - det kan du tro.


Jeg fik lov at vælge de 2 dyr som jeg ville lave mine designs omkring, Jeg valgte den Orangebuget græsparakit og det Tretået dovendyr. Fælles for de 2, er at der er under 100 af dem tilbage i den vilde natur (kilde IUCN Red List )


Da jeg gik igang med at tegne mit design til børn, inspireret af dovendyret, vidste jeg at jeg ville bruge grafisk gobelinstrik igen. Lige nu er designet på pindene, en sweater i glatstrik, strikket i Vintage fra Madeline tosh Seperat strikker jeg en lomme i grafisk gobelinstrik, som skal syes på, mega cute, hvis jeg selv skal sige det.


Mit design til tennagere, er inspireret af dovendyrets pels, jeg bruger teknikken løkkestrik, for at give det look. Jeg strikker i Isager silke mohair, og Alpaca1 sammen med en tråd Prairie fra Madeline tosh

Papegøjen var jo klart et let valg for mig - farverig og lækker. Til teenageren har jeg designet en kort hættetrøje, med broderi på den ene arm og op over hætten. Jeg har strikket i Handspun Hope, et godyl lækkert garn.

Til de små har jeg designet en tunika/vest alt efter om man er dreng eller pige. Her har jeg ikke det hele på plads endnu...

Se flere af bogens projekter her og støt vores projekt via Kickstarter