Her i december har jeg strikket en hel masse, jeg har i den grad glædet mig til at dele det med jer - men måtte jo pænt vente til Pakkekalenderen var slut.
Det første jeg vil dele med jer er denne skønne grå herrer sweater... OG JA den er grå, som i farveløs... Jeg har nemlig fået et yndlings grå, farve 956 Koksgrå melange Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Her er den strikket sammen med 954 og 955.
Min plan er at denne sweater sammen med en cardigan til kvinder og to trøjer til børn i samme mønster men forskellige garntyper, skal i min booklet Sommerhus strik der kommer til at indeholde omkring 10 opskrifter der egner sig til at blive strikket i sommerhuset mens du slapper af.
Bookletten har som alt andet været længe undervejs, her får tingene lov til at modnes, opskrifter bliver taget ud, nye kommer til og først når jeg er tilfreds kommer det til tryk.
Jeg vil samle 4 trøjer/swetrer som har sammen mønster, men strikket i forskellige kvaliteter, farver og faconer... For sådan et familie sæt kan også blive for 80'er sæt agtigt, og det skal det altså ikke være.
Til mænd bliver det en tyk sweater i uld og blot i grå - Så kan alle være med. Til kvinder vil jeg strikke en cardigan der skal klippes op på tynde pinde, overvejer New Zealand lammeuld Fra Filcolana eller Fin ull fra Rauma. Begge garner egner sig til at man kan klippe cardiganen op, og begge garner findes i ufattelig smukke farver... Lammeulden er den tyndeste af de to - der må nogle strikkeprøver til. Til børn/unge vil jeg lave en meget farverig trøje til de yngste og en mere "hip" til teenageren.
Har du nogle ønsker til hvad du har lyst til at strikke til familien når du er i sommerhus?