fredag den 4. november 2016

Tips til julestrik - sådan når du dine projekter inden jul


Julen er den mest fantastiske og fortryllende tid på året. For mig har der altid været noget særligt magisk over julen. Men noget af det der kan tage magien fra mig, er stress...

Kalenderen siger 4. november og det er tid til at du begynder at tænke på dine strikkede julegaver, hvis du skal nå dem inden juleaften... uden stress

Her får du mine bedste tips til at nå dine gaver inden d. 24 dec... i år.

Nr 1.
Dan dig et overblik, hvad skal der strikkes og hvor mange skal der strikkes til?

Nr 2. 
Lav en tidsplan for hvert produkt... Det tager altid længere tid end man regner med.

Nr 3. 
Før en strikkekalender, hvor du skriver din progression ind, så kan du redigere din plan undervejs... Måske må moster Erna nøjes med en hue og ikke den sweater du først havde tænkt.

Nr 4. Har du alt hvad du skal bruge? Det er død træls at finde ud af at du mangler pind 2,5 lørdag aften, når du havde planlagt at strikke på mors sokker i weekenden.

Nr 5. Strikker du i denne periode mere end du normalvis gør, kan du blive godt øm, husk din strikke træning.



Julestrikkehygge med veninderne, tag på café og få et dejligt glas gløgg og nogle gode klejner... mens I sammen strikker på jeres julegaver/pynt.


Over på KnitPurlHunter kan du læse et humoristisk blogindlæg (på engelsk) om det stressende arbejde med julestrikken... Det er en sød og sjov lille historie jeg fandt til dig, da jeg ledte efter lidt strikke julehumor på onkel Google

Jeg håber dette blogindlæg hjælper dig til en mindre stressende tid med dit strik her i måneden op til jul. Hvad er dit bedste tip i forhold til de strikkede julegaver?

Rigtig god strikkelyst.