Knap 400 strikkere havde tilmeldt sig min Strikke Bootcamp - et online kursus, hvor deltagerne hver uge i 5 uger fik en strikkeopgave og en video lektion.
Lektionerne var sammensat ud fra de strikke spørgsmål som jeg ofte får, når jeg er ude og undervise, eller i al almindelighed møder strikkerne derude i det danske strikkeland.
De 5 lektioner var alle ca 30 min lange og havde følgende tema:
- Undgå hullet under ærmet
- Montering
- Vendepinde
- Hæft ender
- Knaphuller
Dette var min første Strikke Bootcamp - og fordi det var første gang, jeg skulle sammensætte et online kursus via e-mail, valgte jeg at gøre det gratis, denne éne gang, for at prøve teknikkerne af.
- Kunne jeg lave videoer, der kunne kommes ind i en e-mail, som var ca 30 min lange?
- Var der overhovedet interesse for sådan en Strikke Bootcamp?
- Kunne deltagerne åbne filerne?
- Var materialet fyldestgørende?
- Hvor lang tid tager det at sammensætte et video kompendium (laaaang tid)
- osv
I fremtiden når jeg laver mine 5 ugers Strikke Bootcamps, vil der være betaling på. Hvad min Bootcamp kommer til at koste, har jeg ikke besluttet mig for endnu - hvad synes du er en fornuftig pris for 5 uger med 5 lektioner i flere teknikker?
Strikkede du med?
Hvilken af de 5 lektioner var din favorit?