fredag den 10. maj 2019

Online sommer strikkeskole (uge 26 og 27 2019 - Patentstrik fra begynder til øvet på 14 dage)


I uge 26 og 27 sommeren 2019 har jeg den fedeste online strikkeskole til dig der gerne vil lære patent strik (også kendt som Brioche strik) 🤗

Drømmer du om at strikke nogle af alle de smukke patent mønstre og opskrifter? 

Så er min online sommer strikkeskole lige noget for dig. I år arbejder vi med patentstrik, fra begynder til øvet på bare 14 dage.

Undervisningen er online, så det er ligemeget om du er hjemme eller på ferie, du kan sagtens være med.

Men hvad er patentstrik Charlotte?
Patentstrik er en strikketeknik, der i udseende når du strikker patent ret, eller paten vrang, kan minde lidt om en rib.

Teksturen, er blød, chunky, luftig og meget elastisk. En ribstrikket prøve og en patentstrikket prøve i samme garn, vil have en stor størrelses forskel - patentstrikkeprøven vil være bredere, men kortere.

Patentstrik var i 2018 - og er nok stadigvæk den mest trendy strikketeknik.

Strikketeknikken, er anderledes fra almindelig strik på flere måder. Du strikker kun hver 2. maske på pinden, mens den maske du ikke strikker løftes af pinden, samtidig med at den får et omslag. Det lyder svært, men er super nemt. Se bare videoen her.

Teknikken er en hybrid mellem dobbeltstrik og 1 ret 1 vrang rib, men i stedet for at få et stykke strik, der er hult som dobbeltstrik, så får du et stykke strik der minder om en rib, men mere fluffy og let.

Patentstrik, er vendbart, hvilket er super lækkert, når du strikker halstørklæder, eller sjaler.

Patentstrik, kan strikkes med 1 eller flere farver, og ved at skifte mellem at strikke patent ret og patent vrang, kan du strikke de fineste mønstre. Har du lyst til at prøve kræfter med et super let patentmønster, skal du se dette opslag



PROGRAMMET kort foratalt

I uge 26 er programmet sat sådan op at du arbejder med basisteknikker inden for patentstrik. Det vil sige, patent ret, patent vrang, indtagninger i patent, udtagninger i patent og så selvfølgelig opslag og aflukninger der er gode til patentstrik.

I uge 27 går du skridtet videre, der kommer du til at lære at strikke 2 farvet patent, patent med snoninger og andre patent mønstre.

Du vil lære at samle tabte masker op i patent og redde en fejl såsom en patent ret, hvor det skulle være en patent vrang og omvendt.

Læs mere og køb din plads for bare 275 kr lige her

fredag den 3. maj 2019

Hvordan strikker jeg et ærme i en ærmekuppel oppefra og ned med vendepinde? (SÅDAN GØR DU)

Ærmegab med ærmekuppel er nu engang bare det mest feminine og for en del af os det der ser pænest ud på vores krop. MEN AK, det kræver montering og det holder mange fra at strikke konstruktionen. MEN IKKE MERE.... Jubiiii

I 2 kommende design har jeg arbejdet med at strikke den traditionelle ærmekuppel, men istedet for at strikke ærmet nedefra og op for så at sy det i med maske og madrassting... Så har jeg strikket masker op langs ærmegabet og strikket mit ærme oppefra.

Teknikken er ganske enkel. Du syr skulder og evt sidesøm. Når det er gjort strikker du masker op, hele vejen rundt langs ærmegabet. Efterfølgende formgiver du ærmets top over skulderen med vendepinde - og VUPTI så har du et ærme, helt uden montering... Ja altså lige bortset fra skulder og evt sidesøm (men det er jo også de letteste at sy sammen - ikke) 

I videoen her gennemgår jeg detaljeret hvordan teknikken er er - trin for trin. 

Denne ældre video på min Youtube kanal, er et super supplement til videoen om at strikke ærmer i oppefra. Her viser jeg hvordan du kan strikke din skuldersøm, så den er skrå og meget let at sy sammen. Igen er der vendepinde med inde i billedet. 

Derfor synes jeg også lige at du skal have denne video om at strikke verdens måske letteste og pæneste vendepinde - Tyske vendepinde aka German short rows. 

Hvis du kunne bruge dette blogindlæg til noget, så er det super dejligt med en kommentar under indlægget, og har du ønsker til teknikker, skal du ikke holde dig tilbage, skriv en kommentar - tak for du læser med. 

Indlægget kan deles på Facebook, og vidste du at du kan sende det til din veninde via beskeder på Instagram, snup bare linket og sæt det ind i beskeder - Super let. 



(REKLAMER - Når du shopper via linket i foto reklamen ovenover, støtter du mit arbejde med at lave gratis videoer, der gør dig til en super strikker)


fredag den 26. april 2019

Ribopslag og Ribaflukninger der er pæne (videovejledninger)

Video vejledninger på dansk til forskellige rib opslag og rib aflukninger + ekstra tips til en smukkere rib. på www.bykaae.dk

I denne blogpost har jeg samlet nogle af mine favoritter fra min Youtube Kanal, når det kommer til ribopslag og ribaflukninger. 

Derudover giver jeg også et par ekstra tips til det der med at strikke rib.


I denne video viser jeg hvordan du super let kan lave en usynlig ribaflukning uden at skulle huske alt for mange trin. Den er elastisk og super smuk, denne aflukning får dit strik til at se virkelig professionelt ud - ja næsten som købt. 


Det første ekstra tip handler om at stramme din rib op, uden at gå op i pind, men blot ved at bruge et lille let trick mens du strikker. Denne teknik gør en verden til forskel. 


Italiensk opslag til 1 x 1 rib, er første del af denne video, men i den efterfølgende del, viser jeg hvordan du meget let kan trylle den om til en 2 x 2 rib - GENIALT, hvis jeg selv skal sige det. 



Strikker du sokker og ønsker du bare et super elastisk opslag, så er det dette opslag, du er ude efter, det kan give sig helt enormt og trækker sig fint sammen igen - altså lige med mindre at det er strikket i alpakka eller i plantefibre, så er det slasket, men i uld og diverse strømpegarner, er det mega elastisk. Og det bedste ved dette opslag, er at du kan bruge det til alle maske fordelinger i en rib, altså en 3 r 1 vr rib, eller 2 r, 1 vr, du bestemmer. 


Ekstra tip nr 2, når du strikker rib rundt, ser det ofte sådan her ud når du har lukket den sidste maske, det viser jeg her hvordan du let og elegant kan rette op på i din hæftning.


2 farvet ribopslag, den bruger jeg selv når jeg strikker 2 farvet patentstrik, eller hvis jeg i ribben på vanter eller på en sweater vil strikke en 2 farvet rib. Den er ikke super let, men heller ikke det sværeste. 



Den letteste måde at lave et usynlig 1 x 1 ribopslag på er denne - men vær opmærksom på at den ikke er lige så elastisk som de andre. Det kan være en fordel at begynde på en pind der er 1-1,5 nr tykkere end den du skal strikke med.


Hvis du kunne lide dette blogindlæg vil du elske dette Kompendium med opslag og aflukninger 


 
35 kr 


tirsdag den 9. april 2019

Hæft ender på mange måder

Der findes et hav af metoder til at få hæftet dine ender i dit strik på.

Jeg har forsøgt at indsamle dem jeg synes er bedst - der findes naturligvis flere end dem jeg har med her.

Når jeg underviser i montering, lander spørgsmålene ofte på det med at hæfte ender pænt.

Hvordan hæfter jeg pænt i omvendt glat, i tyk garn, i tyndt garn, i mohair, i mønsterstrik, i perlestrik, i retriller, i rib og-så-videre. Spørgsmålene er mange. Derfor har jeg indsamlet en lang række metoder til at få hæftet ender i strik på de bedste måder.


I denne video, der er en del af materialet, kan du lære at hæfte dine ender i 2-farvet patentstrik, en video der virkelig har været efterspurgt. 


En introduktion til at hæfte ender, her fortæller jeg om flere af metoderne, hvad du skal være opmærksom på og hvilke faldgrupper der er, i forhold til garntyper. Det er nemlig ikke ligemeget om du hæfter i et ubehandlet uldgarn, et blødt babymerino, silke eller bomuldsgarn.


Når du køber mit undervisningskompendium Hæft ender på mange måder, får du mere end 15 metoder, så du kan finde den endehæftningsmetode, der passer præcis til det du er ved at strikke.

Du kan købe re-play versionen af mit 1 time lange online kursus her, hvor jeg underviste live i en lukket Facebookgruppe, her er en række gode spørgsmål fra kursisterne, som jeg også svare på - inkluderer kompendium med 15 metoder. Denne lektion incl kompendie koster bare 100 kr køb her

Du kan også nøjes med kompendiet for 60 kr køb her

fredag den 22. marts 2019

R:E:D: Rescue Endangered by Design (jeg er med i et nyt bogprojekt)

For knap et år siden, ringede min kollega Lisa Renner til mig.

Hun og 2 andre stærke kvinder var kommet på en ide til en bog - en bog der skulle gøre en fordel for nogle af verdens mest truede dyr.

Lisa spurgte om jeg havde lyst til at lave 4 designs til bogen - om jeg havde - det kan du tro.

Lyt til Lisa Renner på P1 hvor hun fortæller om bogen


Jeg fik lov at vælge de 2 dyr som jeg ville lave mine designs omkring, Jeg valgte den Orangebuget græsparakit og det Tretået dovendyr. Fælles for de 2, er at der er under 100 af dem tilbage i den vilde natur (kilde IUCN Red List )


Da jeg gik igang med at tegne mit design til børn, inspireret af dovendyret, vidste jeg at jeg ville bruge grafisk gobelinstrik igen. Lige nu er designet på pindene, en sweater i glatstrik, strikket i Vintage fra Madeline tosh Seperat strikker jeg en lomme i grafisk gobelinstrik, som skal syes på, mega cute, hvis jeg selv skal sige det.


Mit design til tennagere, er inspireret af dovendyrets pels, jeg bruger teknikken løkkestrik, for at give det look. Jeg strikker i Isager silke mohair, og Alpaca1 sammen med en tråd Prairie fra Madeline tosh

Papegøjen var jo klart et let valg for mig - farverig og lækker. Til teenageren har jeg designet en kort hættetrøje, med broderi på den ene arm og op over hætten. Jeg har strikket i Handspun Hope, et godyl lækkert garn.

Til de små har jeg designet en tunika/vest alt efter om man er dreng eller pige. Her har jeg ikke det hele på plads endnu...

Se flere af bogens projekter her og støt vores projekt via Kickstarter 

1000 tak for din støtte, det lykkes os at indsamle penge til bogen via Kick Starter 

Bogen kommer på Fanø strikkefestival 2019






onsdag den 13. februar 2019

Strikke Bootcamp 2019 Rock din Raglan (ventelisten er åben)


Der er åben for salg 
frem til og med 1. marts kl 20:00

Så er ventelisten åben til årets fedeste online strikkekursus...

Salg åbner mandag d. 18. feb kl 12:00 5 ugers online undervisning med Charlotte Kaae via mail og en lukket Facebook (FB) gruppe. NÅR DU HAR KØBT, du modtager info og bliver lukket ind i gruppen på FB mandag eller tirsdag i uge uge 10, undervisningen begynder onsdag. Husk at du modtager alt info på den mail, du har opgivet ved dit køb. SALGET ÅBNER mandag d. 18 feb kl 12. og lukker igen fredag d. 1 marts kl 20:00.



I år kommer bootcampen til at handle om Raglan konstruktionen. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Både nedefra og op og oppefra og ned ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Leg med ind/udtagninger ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Forhøjet nakke ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Halsudskæringer ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ og meget meget mere. ⠀



Bootcampen kommer bla til at lære dig at strikke et mønster på din raglan⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I år er der igen bootcamp 2 gange, nemlig i foråret og igen i efteråret. ⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Forår uge 10 til og med 14 ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Efterår uge 40 til og med uge 45 (ferie i uge 42) ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ PRIS 250 kr mere info kommer snart ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Vil du ikke gå glip af tilmelding skal du blot skrive dig op til ventelisten lige her
100% uforpligtigende. Alt foregår online over 5 uger, med nye opgaver hver uge. Du kan være med hjemme fra din sofa når det passer dig.



Når du melder dig på ventelisten, modtager du en mail med et link til min nye Raglan mini guide + en guide til at strikke mønster over din Raglan

Andre blogindlæg og videoer om Raglan

  • Sådan Gør Du, Hvad er en Raglan læs her
  • Fotoserie Sy masker under ærmet sammen læs her
  • Klip i strik Se video her
  • Hvordan jeg sætter ærmer til - nedefra og op. Se video her

fredag den 11. januar 2019

Farverig Babystrik Knit a long (strømpebukser)


Er du klar til en Knit a long?

I forbindelse med min nye bog Farverig Babystrik holder jeg en KAL (knit a long) på de fine sparkebuker (strømpebukser om man vil). 

Det hele kommer til at foregå på Facebook i denne gruppe

Sparkebukserne er strikket fra tåen og op med kilehæl, og jeg har naturligvis lavet hjælpevideoer til det hele. 

Opskriften finder du som sagt i min nye bog, den kan du købe hos din lokale garnbutik, på Saxo og andre online bogportaler, på epublis og så kan du naturligvis låne den på biblioteket.


Planen for ugerne er som følger:

Uge 3. Du finder det frem du skal bruge, garn pinde og får strikket en lille prøve. (26 m på pinde 3 mm) Selv strikker jeg i Pernilla fra Filcolana.

Uge 4. Der slår vi op og strikker den første fod - det er det sværeste og jeg giver massere af hjælp.

Uge 5. Vi strikker benet på strømpebukserne færdig.

Uge 6. Der snupper vi en hel fod og et ben. 

Uge 7. samler til krop og strikker den.

Uge 8. Montering og afslutning.