mandag den 4. maj 2020

Fjern fnugger fra dit strik på 3 forskellige måder - let og billigt

www.bykaae.dk
Er der næsten noget der er mere træls end at opdage din næsten nye sweater allerede fnugger?

Jeg har 2 metoder som jeg er særligt glad for. Den helt billige med en engangsskraber og så den lidt dyre metode med en uldkam.



Dygtige Birgitte fra Knitwedo er bare genial når det kommer til at gøre tingene lidt mere lækre!
Se bare den her smukke uldkam i træ, og ja jeg har da også en der er billigere i plast fra Prym, men denne her, den er max lækker og præcis lige så god, den ligger bare lidt bedere i hånden. Jeg har også en lille el-drevet en, men den stod hurtigt af og brændte sammen - den kunne ikke klare Leias lille børnebluse, der var blevet lidt ufrivilligt langhåret. I denne video viser jeg hvor let jeg affnugger Leias sweater med uldkammen fra Knitwedo, Leias sweater er er strikket i den blødeste bløde merino og som du kan se i videoen trængte den virkelig. Blød merino er jo nok den type uld der pealer (fnugger) aller mest.




Er du frygtløs kan du også snuppe en ny engangsskraber og barbere din sweater. Denne behandling egner sig bedst til glatstrik. Men det er let og hurtigt. 


Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke"-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.