Viser opslag med etiketten Skønne sokker - hug en hæl klip en tå. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skønne sokker - hug en hæl klip en tå. Vis alle opslag

onsdag den 3. februar 2021

Er der gået hul på dine håndstrikkede sokker? Her viser jeg dig hvordan du kan lappe store huller og stoppe de små.

 

Lær at lappe og stoppe huller i sokkerne

Det bedste er at stoppe skaden inden den er blevet for stor, men ind i mellem, sker det bare at hullet er blevet så stort at det næsten er umuligt at stoppe, og så må der er en lap til. 

I dette blogindlæg lære du både at lappe og stoppe dine huller, og ja du kan lappe og stoppe andet end bare sokker, disse tips gælder på alt strik ;-) 


Lær at lappe og stoppe huller i dine sokker over på bloggen www.bykaae.dk

Store huller VS små huller og slidte områder. 

Et stort hul vil jeg altid strikke en lap på. I videoen her viser jeg præcis hvordan. 
Kort fortalt, så sættter jeg min strikkepind, ind i maskerne under hullet, i strikkeretningen naturligvis. Jeg stikker pinden ind i hver maske, ind til jeg er ca 3-4 masker uden for hullet, hvor det er bredest. 
Derefter syr jeg en hjælpesnor sådan at jeg har en lige line at følge, mens jeg strikker lappen op og sammen med strømpen, der er altså ikke noget syarbejde efterfølgende. 



Små huller og slidte områder, fikser jeg altid med maskesting, til sidste i videoen her viser jeg hvordan jeg syr maskesting på slidte områder, mens jeg i denne video, fikser et lille hul. Et større hul kan også redes med maskesting, men der skal du være mere tålmodig, i denne video viser jeg hvordan

onsdag den 27. januar 2021

Kaninører på din sokketå kan let undgås


Undgå kaninører når du lukker din tå af

Når du lukker tåen af med maskesting, oplever du sikkert at der kommer en lille tut i hver side, de såkaldte kaninører. Her viser jeg hvordan du undgår dem helt. 



Det er særligt når du strikker sokker på tykke pinde at problematikken virkelig bliver at se. I tyndt garn er det ikke lige så tydeligt, og måske spiller det slet ikke en rolle. 

I videoen oven over viser jeg hvordan jeg let undgår at få kaninører når jeg lukker af med åbne maskesting. 


Hvorfor er det overhovedet kaninører opstår? 

Når du lukker af med maskesting, skaber du en ny pind - en række af masker, og den første og sidste af disse masker, vil kunne ses som små tutter, der stikker højere op, en den omgang du lige kommer fra.  



trin 1
når du er færdig med at strikke din båndtå og skal til at lukke af, så lad garnet hænge, og gør klar ved at trække første maske over næste maske, strik til der er 2 masker tilbage for forreste del og træk sidste maske over masken før. Gør det samme på den anden side

trin 2
luk nu af med helt almindelig åbne maskesting som vist i videoen øverst. 

Huskeremsen til maskesting
forreste pind, ret og af - vrang og bliv.
bagerste pind, vrang og af - ret og bliv. 


Drømmer du om at blive en ørn til at strikke sokker, så er mit 5 uger online kursus måske noget for dig. 











torsdag den 21. januar 2021

3 måder at strikke hæl på, en gratis miniworkshop om at strikke sokker

 



Fødder er forskellige, derfor er det nødvendigt at kende til flere måder at strikke hæl på.


Tag f.eks Michael og mig, Michael har en lav vrist og en smal fod, på ham sidder timeglashælen (også kendt som bommerang og fish kiss lip hæl) rigtig godt, men på min fod spænder den hen over vriste. Altså jeg kan sagtens få sokken på, men maskerne hen over foden er mega udspændte. 

På min høje vrist passer en kilehæl eller Sweet tomato hælen super godt, men Michael nærmest svømmer i en sok med den hæltype. 

Så når du har strikket en sok der sidder dårligt og endda efter en opskrift, er der større sandsynlighed for at det er hælen den er gal med, end f.eks din strikkefasthed, eller måltagning. 


I videoen oven over, viser jeg og gennemgår detaljeret, hvordan jeg strikker de 3 forskellige hæltyper. og hvil du følger linket her har jeg en gratis pdf til dig med hele workshoppen. 

Hvilken hæltype er for mig?

Svar:
Når det kommer til hvilken type hæl der passer dig særligt godt, må du først se på dine fødder, mere specifikt på din vrist.

På billede ser du forskellen på en normal og en høj vrist, den høje vrist har mange flere centimeter rundt end den "normale" og en lav vrist vil have færre centimeter. 

Noget der kan indikere om din vrist er lav, normal eller høj, er dine sko. Strammer de altid over foden når de er nye, har du en høj vrist. Synes du at du let "svupper" rundt i dem selv om de passer i længden har du en lav vrist. 

Men hvilke hæltyper passer så mig? 

Lav vrist: Timeglashælen som er med i workshoppen og afterthougth hælen passer din fod særligt godt.

Normal vrist: Heldige dig, du passer stort set alle typer.

Høj vrist: Alle typer af kile hæle, Sweet tomato passer din fod (Kilehæl og Sweet tomato hælen er med i workshoppen).

GRATIS PDF









mandag den 19. marts 2018

5 tips der gør dig til en bedre sokke strikker (video på dansk)🎥

De fleste af os skandinaver elsker et par gode håndstrikkede varme og lækre sokker. 

Mange af os har også en sokkeopskrift som vi har strikket efter i årevis, nogle endda årtier. Når jeg er ude og undervise i at strikke sokker, er det langt de fleste der foretrækker de gode gamle strømpepinde, hvorimod nye strikkere, altså som i nye strømpe strikkere, de foretrækker magic loop. 

De 5 problematikker jeg oftest høre:
  1. Hvorfor er mine sokker for løse / stramme?
  2. Hvorfor får jeg huller når jeg samler masker op langs hælen?
  3. Hvorfor poser mine sokker i hælen / hvorfor strammer hælen?
  4. Hvorfor bliver mine tå op sokker for stramme i benet?
  5. Hvorfor får jeg sådan nogle riller, der hvor jeg skifter pind (stiger)?
Til de 5 problematikker findes der faktisk nogle ret enkle løsninger. 



1. Når sokker bliver for stramme eller løse, kan der være flere ting på spil, for du har jo naturligvis tjekket strikkefastheden ikke? Problemet er ofte at ben er forskellige og det er fødder også. Opskrifter er lavet til standard fodlængder med dertilhørende standard ben omkreds. Men vi ved jo alle at der findes tynde, tykke og lige midt i mellem ben, og det er de der lige midt i mellem ben, som opskrifterne er skrevet til. 
Når sokkerne er for løse, fordi du har tynde ben, så kan du slå færre masker op, den letteste metode, er bare at måle på de sokker der er for løse, og så fjerne de overskydende masker. Det betyder naturligvis at du skal regne lidt ved hælen og tåen / tåen hælen senere... Men det er nu let nok, de fleste hæle er strikket over halvdelen af sokkens masker, og mellem vendingerne har du lige så mange masker som din hæl er bred (ca 3-5 cm).
Når sokke er for stram fordi din læg er bred, så skal der flere masker til på benet, men tages gradvist ind på vej ned mod anklen - på mine tykke ben, der starter jeg med 80 masker og slutter med 60 nede i anklen, jeg tager ind over 2 omgange fordelt over 5 cm lige inde anklen. Du gør det modsat, strikker du tå op, så tager du ud op ad benet. 

2. Huller langs hælen når du strikker hælklap fra skaftet og ned, er en kendt problematik. Den løses lettest ved at lade være med at strikke kantmasker, og når du når til overgangen mellem hæl og top, så strikker du et par ekstra masker op i hver side. 

3. Når hælen ikke passer... så er det igen fordi, sokker er skrevet til standard fødder, men nu er det nu engang sådan at nogle af os har en høj vrist, og andre en lav - de færreste af os har en lige midt i mellem størrelse. Timeglas hælen passer godt til dig med en lav vrist, mens hælklap passer godt til dig med en høj vrist. Og strikker du norsk mønster strik på dine sokker, men anvender en opskrift, der bare er til glatstrik, ja så mangler du lidt elastik - tilføj flere masker. 

4. Min sok fra tåen op strammer i ribben (aflukningen)... Den er god nok, du har lukket fast af, det skal du ikke, du skal bruge en elastisk aflukning, en ribaflukning eller en syet aflukning. 

5. Stiger eller riller der hvor du skifter pind... Det er en klassiker, det handler om at du et øjeblik, mens du skifter pind og tager garnet op for at strikke igen, mister trådspændingen. Dette kan løses meget let. når du har strikket 2 masker på den nye pind, så strammer du let til i garnet - ikke for meget, bare lidt. Gør det hver gang. 



Hent min gratis pdf "det skal du vide inden du strikker sokker her"

mandag den 5. februar 2018

Lær at strikke den perfekte tå der passer til din type fod - Stjerne tå ⭐️🙌🏼⭐️


I forbindelse med mit Strikkeløfte for 2018 om at strikke 24 par sokker inden året er omme... 

har jeg gang i en masse sokke teknikker. De første teknikker jeg arbejder med er forskellige tå typer og starter en lille serie både her på bloggen og på Youtube Kunsten at strikke den perfekte tå... STJERNE TÅEN er den første jeg har arbejdet med i år.

Som altid elsker jeg at del mine erfaringer med dig her på bloggen. Så du kan lære at strikke den perfekte tå, der passer lige netop til din type fod!



I videoen kan du se hvordan du strikker en Stjerne tå og lære lidt om hvilken af de 5 fodtyper den passer. 



Stjerne tåen som jeg har strikket her, passer rigtig godt til Keltisk (5) og Græsk (3) fodtype. 

De er vist på min fod, jeg har en blanding af Egyptisk (1) og Græsk (3) fodtype, min nr 2 tå er en my millimeter længere end min storetå. 

Den går også godt til den Egyptiske... men er ikke den ultimativt bedste - det er Lisbeths fodform til gengæld!

Hvilken type fod har du?


Vejledningen på Stjerne tåen kan du hente helt gratis lige her  Der har jeg også gemt videoen i 😉

Husk at tjekke dit reklame filter på din mail, opskriften kan ende der. Godkend mailen, og i næste mail, kommer et link, hvor du kan downloade opskriften. 

God strikkelyst


mandag den 15. januar 2018

Charlotte Kaae's top 5 sokkebøger 2018



Tilbage i 2015 skrev jeg dette blogindlæg og anbefalede disse 5 sokkebøger - de er bestemt stadig blandt mine favoritter, men jeg har også fået nye bøger i reolen. 
Her får du min nye top 5 over sokkebøger som jeg synes er mega fede.


Op art sokker, er en sokkebog for den øvede strikker, der gerne vil udfordres. Eller dig der elsker at lære nyt og ikke er bange for at skulle gå på Youtube for at finde teknikkerne, der er brugt i de forskellige sokker. Jeg har bogen på engelsk, men den findes også på dansk.  Bogen har de fineste diagrammer her er lagt op til lækkert farvestrålende strik. I forhold til mit strikkeløfte for 2018 - hvor jeg skal strikke 24 par sokker, så er der bestemt et par - nemlig dem der hedder Fibonacci der skal på mine pinde. 
Læs mere om strikkeløftet her 


Min skønne Kollega Sys Fredens laver i samarbejde med Klematis små fine hæfter, der gør at alle kan være med. Strømper og Sokker er bestemt værd at ha i reolen, dette er IKKE en bog for dig der aldrig har strikket sokker før, men en samling opskrifter, det er ikke en teknik bog. Fra bogen vil jeg gerne strikke sokker på tværs.


Favorite socks var der en af mine kursister på mit forrige sokkekursus hos Rasmilla, der havde med - bogen rummer bare de fineste designs. Et par jeg mega gerne vil strikke er et par hvor sålen har en anden farve end resten af sokken - du kan se den her . Ann Budd er en af mine favorit designere, du må bare tjekke hendes Ravelry ud.


Sock Architecture er som sådan ikke en opskriftsbog, men mere et langt kursus i at finde den perfekte hæl, der passer netop til din fod. Bogen er på engelsk og er GIGA NØRDET. Den er bestemt kun for dig, der kan lide at designe selv og gerne vil arbejde med strikkerpøver. Denne bog danner rygraden i min workshop med hæltyper.


Sokker fra hele Norge, er en bog jeg endnu ikke har i reolen, men savler i min telefon, hver gang Nina deler billeder på Instagram fra hendes nye bog... 

Særligt det her billede fik mig til at drømme om sokker i stakkevis til vores lille familie. Bogen er bestilt, nu venter jeg bare på den lander i min postkasse, og så skal der bare strikkes sokker.

Har du en favorit sokkebog, så del gerne titlen herunder - IKKE links, da disse går i spam og bliver slettet. 

Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop andre bøger på Saxo via dette link og støt mit arbejde med gode strikkevideoer



onsdag den 14. december 2016

Den mindste Julesok

Endnu en lækker jule DIY... Denne gang til dig der elsker at strikke sokker.
I denne video kan du lære at strikke magic loop, væve garnet ind når du strikker mønster og sidst men ikke mindst, lære at strikke den enkle bonde-hæl (After Thougth Heel). 

Du skal bruge:
Rundpind 2 mm - 80 cm
2 farver strømpegarn, her er brugt en rød og en hvid Arwetta Classic fra Filcolana
Julemusik efter eget valg og måske et par småkager :-)

Hent opskriften på Ravelry, den er helt gratis, glem ikke at tilføje den til dine favoritter, så hjælper du mig med at blive set på det kæmpe store Ravelry - TAK 

Se hele videoen her...

Ca 30 min ren julehygge...
Støt mit arbejde med at lave gratis undervisnings videoer ved at købe en af mine opskrifter...

Tak for et dejligt år her på bloggen. 
Og Rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår til alle.

Frem til Januar blogger jeg ikke, men er at finde på de sociale medier:
Instagram @bykaae
Facebook @Bykaae
Twitter @Bykaae
Youtube Charlotte Kaae



onsdag den 5. oktober 2016

Hyggesokker opskrift på trapperne


Inden længe vil du kunne købe opskriften på mine hyggesokker, der er strikket fra tåen op. Lige nu er sokkerne ved at blive teststrikket en sidste gang, og jeg arbejder på en række videoer, der trygt og sikkert guider dig gennem tå op sokken, lige fra opslag, til kilehæl og til den smukke kant... I videoerne får du også lidt tips og tricks til at strikke mønster. 

Bliv skrevet op til mit nyhedsbrev og få mulighed for at spare 50% på mine nye opskrifter når de udkommer. 

tirsdag den 17. maj 2016

Sokken passer ikke - Red hvad reddes kan!

Kender du det? 
Du har brugt 1000 år på at strikke et par sokker, med smukt mønster på skaftet, og så kan de L****Sokker ikke komme op over hælen...


Denne teknik har reddet mig flere gange, ikke kun ved sokker, men også når ærmerne på en sweater er for lange eller for korte. Når Ribben er slidt, og jeg vil erstatte med en ny.

På mine sokker havde jeg brug for 10 ekstra masker. 
Det har jeg regnet ud ved at gøre denne beregning:
min strikkefasthed på 10 cm = 30 m på 1 cm = 3,0 m

Jeg er  knap 24 cm om min vrist

24 cm x  min strikkefasthed i cm, 3 m = 72 m

Mit mønster går op i 14 det nærmeste tal, er 70 (70/14 = 5).
Jeg tager 10 masker ud.



I denne video lære du at:
Sætte en livline i.
klippe i dit strik, med henblik på at stykket skal sys sammen med et nyt.
Tage masker ud jævnt fordelt.
sy det nye til det gamle.

Kunne du lide dette blogindlæg og tilhørende video? Var der noget nyt, du kunne bruge?


Kender du en der kan have gavn af dette indlæg er du mere end velkommen til at dele.

Støt mit arbejde med at lave gratis videovejledninger ved at shoppe via foto-linket 
herunder tak❤️

mandag den 18. april 2016

Skønne sokker - Hug en hæl, klip en tå Workshop


Vil du gerne strikke sokker der passer præcis på din fod?

Så skal du med på en af mine Skønne sokker - hug en hæl, klip en tå workshops, den næste er hos Rasmilla - Onsdag d. 20. april kl 18 - 21. Læs mere og køb din billet her.

Del 2, handler om at strikke forskellige hæltyper, så du finder netop den hæl som passer på din fod. 

Når du kender din favorit-hæl, kan du let bytte den hæl der står i en opskrift ud med din hæl. 

Vi ser på hæltyper der er strikket fra tåen op og fra skaftet ned efter. 
Hælflap med kile
Bonde hælen / afterthougth heel
Timeglas hæl
Lommehæl

Du kan deltage på dette kursus, hvis du har været på del 1, eller hvis du er lettere erfaren med at strikke sokker.

SES VI HOS RASMILLA PÅ ONSDAG?

mandag den 8. februar 2016

Tykke sokker i 100% uld - Holder det? Del 3

teststrikker søges
Teststrikker søges

OK det bliver til en opskrift - jeg lover det :-)
Men først vil jeg rigtig gerne have lov at fortælle om de sidste 10 dage, og have lov til at få tid til at opskriften bliver teststrikket.

Del 1 og 2 af denne undersøgelse ud i om uld egner sig til indendørs hyggesokker finder du her og her.

Der er allerede blevet strikket 3 sæt her i huset, men min søde strikkedame Ingeborg, har problemer med opskriften, derfor vil jeg rigtig gerne have den i hænderne på 5 teststrikkere - Har du lyst til at teststrikke, så send mig en mail på knitting@bykaae.dk


I videoen kan du se, hvordan mine sokker ser ud efter 30 dages hardcore slid. Som skrevet tidligere, bruger jeg mine sokker dagligt og faktisk hele dagen, efter som min arbejdsbase er hjemme. Når jeg er ude har jeg dem med, ind i mellem har jeg også haft dem på i et par sko, når jeg lige skulle ud med skrald, ned på stranden osv.

Garnet jeg har strikket i er Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Sokkerne er strikket tæt, jeg er helt ned på p 3,5 mm.


Järbo garn har netop sendt mig noget Raggi, som jeg også vil strikke op i, således at du kan vælge om det skal være en sok der skal i en sko eller et par hyggesokker. Sammen med garnet har Järbo sendt mig de sjoveste strømpepinde,  Neko Strickspiel hedder de. Kender du dem, har du noget at sige om den type pinde?




tirsdag den 26. januar 2016

Tykke hygge sokker i 100% uld - Holder det? Del 2


Mit eksperiment med at strikke sokker til indendørs brug i 100% ren uld, ser ud til at holde meget godt. Her på dag 20 i brug, er de stadig fine. Naturligvis kan du se de bliver brugt, det ville kun være underligt hvis du ikke kunne. Læs første indlæg om mit eksperiment her.

Sokkerne har været vasket 2 gange. Jeg har vasket på koldt uldvaskeprogram i maskinen og slynget på fulde omdrejninger. Inden du vasker 100% ubehandlet uld i din maskine anbefaler jeg at du strikker en prøve, som du måler, vasker som du ønsker den skal vaskes, og så måler igen - for at se hvordan din maskine og uld samarbejder.


Den form for slid mine sokker udsættes for er helt almindeligt hverdagsbrug. Jeg bruger dem hjemme, og jeg har dem med i tasken, når jeg skal ud. De er blevet brugt på flisegulv, trægulv, kokostæpper  og uldtæpper. I snit har jeg dem på 10 timer dagligt (arbejder jo hjemme fra). Til sammenligning har Michael sine sutsko på 3 timer dagligt og det er vist meget normalt. Levetiden er nok længere på sådanne et par sokker hos dig, end de har hos mig.

Ser de stadig fine ud om 10 dage kommer der en opskrift på dem nu her - Min strikkedame Ingeborg er i gang med et par bubblegum pink til billeder.

Holder de ikke må det vente til jeg har fået mit sokkegarn fra Jarbo hjem - her har jeg bestilt nogle super fine farver i deres tykke Raggi.

torsdag den 14. januar 2016

Tykke hygge sokker i 100% uld - Holder det?


Sokker er noget af det jeg har strikket mest af. Som regel er det i tyndt strømpegarn og på tynde pinde (2,5 mm). I december har vi haft vandskade efter stormen, og har som efterfølger af det problemer med varmen. Derfor måtte jeg bare have et par tykke varmende sokker på pindene. Michael har et par i 100 uld fra Hjelholts Uldspinderi - Hjelholts sokkegarn - de holder fint til slid indendøre, dem han har brugt i sko, de holder ikke lige så længe som dem med nylon i. Men det siger jo sig selv.

Det jeg vil have er et par sokker, der kan holde til indendørs slid. Det betyder at jeg i 30 dage vil bruge disse sokker som sutsko. Efter som jeg arbejder hjemmefra, er det ret mange timer de er i brug. Vi har flisegulv i underetagen og trægulv på øverste. 




Lige nu er jeg på 10ende dag og det går godt, jeg er ikke gået igennem, der er ikke mærkbart slid, jeg har vasket en gang. Du kan se videoen og høre mine overvejelser omkring 100% uldsokker. 

Noget af det jeg har tænkt meget over er at gå så langt ned i pind som jeg synes garnet kan bære. Jeg strikker på p 3,5 mm, garnet er Peruvian Highland Wool fra Filcolana.

Skulle det være sokker til at bruge i sko, der ville være udsat for en masse slid, så ville jeg strikke med enten to tråde tyndt strømpegarn f.eks. Arwetta Classic også fra Filcolana. Eller også ville jeg vælge et tykt sokkegarn Så som Raggi fra Jarbo.

Om 10 dage vil jeg lave endnu et blogindlæg om mine erfaringer med at bruge 100% uld til sokker, der bruges som sutsko. Ja jeg ved at jeg kunne filte dem så ville de kunne klare mere slid, men det er ikke det jeg vil.

Hvad er dine erfaringer med sokker strikket i 100% uld? 

fredag den 18. september 2015

Lær at strikke sokker fra tåen op - gratis minikursus


I onsdags, holdte jeg endnu et af mine små gratis minikurser, som du kan se gratis i videoen oven over.

Igen var det sokker vi havde fat i, denne gang fra tåen op. 

I kurset gennemgår jeg en super enkel basis sok strikket fra tåen op på rundpinde, altså med magic loop. 

På kurset lære du; 
  • At slå op med 8-tal's opslag 
  • Lave udtagninger der peger mod højre og venstre
  • Strikke vendepinde på en super simpel måde og på den måde formgive en timeglashæl
  • Timeglashælen bliver grundigt beskrevet, med både video og tegning
  • Til slut ser vi på en elastisk rib aflukning.



Til kurset findes denne opskrift,  ved at købe denne, støtter du mit videre arbejde med at udvikle og afholde små gratis online kurser - købet er valgfrit.


Hent min gratis sokke guide her 





fredag den 11. september 2015

Strik sokker fra tåen op med Charlotte Kaae - Google Hangout

Så er det igen ved at være tid til et Hangout, denne gang omhandler mit Hangout sokker strikket fra tåen og op.

Hangoutet afholdes onsdag d. 16. sep. kl 16:30-17:30 - hjemme i din sofa, du skal bare have en computer og adgang til nettet. Det tekniske med at lave en google konto, kan jeg ikke hjælpe med.

Se eller gense forrige Hangout, der også handlede om sokker lige her 

Du kan deltage gratis ved at følge dette link - der er blot plads til 9 deltager og det er først til mølle.

Har du nogle ønsker til hvad jeg skal lave Hangouts om, så skriv en kommentar, måske er det noget jeg har lyst til :-)

Rigtig god weekend

onsdag den 9. september 2015

Charlotte Kaae's top 5 - bøger om sokker, 2015


For tiden er jeg optaget af strikkede sokker, jeg tør-strikker rigtig mange par sokker om dagen - inden længe har jeg nemlig et langt kursus i Sommerfuglen om præcis dette emne. Kurset hedder Skønne sokker - hug en hæl klip en tå, læs mere om kurset her.

En af de bøger der virkelig fanger min interesse er Melissa Morgan-Oakes' 2-at-a-time SOCKS. Bogen er velskrevet, humoristisk og indeholder 17 smukke opskrifter, nogle er kun til kvinder, nogle til mænd og andre til børn. 
Men for mig er det afsnittet med teknik, der er det spændende. Foto-vejledningerne, er så detaljeret, at jeg vil mene at du vil kunne strikke efter dem, uden at kunne et ord engelsk. Teksten er kort og enkel - på hver side finder du en tekst boks med små tips, et af dem, jeg synes er rigtig fine, er det tip, der fortæller dig, at det er en rigtig god ide at holde sine sokker midt på kablet på sin rundpind - Magic Loop - med en  loop/løkke på hver side af sokkerne, for at undgå at skulle tælle sine masker. Super pædagogisk har Melissa, et par prøve sokker, i 2 forskellige farver, som du kan strikke, mens du følger den deltaljerede foto-vejledning.
På dansk har Lene Randorff fra Lille strik, lavet en super fin booklet om teknikken, 2 på en pind- fra tå til top. I hæftet finder du links til små videoer, hvor Lene viser teknikkerne. 


En af de mere sjove bøger, er denne Socks Socks Socks, en bog der er blevet til, ved at der i USA  via the Knitter's Magazine var en konkurence om at designe sokker. Mere end 300 sendte deres sokker ind, i bogen ser vi de 70 udvalgte sokker, og dertil hørende opskrifter. En er de fedeste, er helt sikkert sokkerne der vises her på forsiden - de er strikket i free-form, hatten af for Bebbie New, der har skrevet den opskrift! 



Og nu til en af mine store strikke heltinder - Nancy Bush. Hendes bog om Vintage sokker, Knitting Vingage Socks, New Twist on Classic Patterns, er rigig fin. Det bedste er det lange og detaljerede afsnit om den type sokker der blev strikket i det 19. årh. Tænk at skulle re-desinge sokker fra en tid, hvor strikkefasthed ikke blev opgivet, garnet blev blot beskrevet som godt eller smukt og pindene var p. 0,75 mm. Jeg synes afsnittet om formgivningen af hæle er interessant. Det er ikke bare i dag, vi strikker sokker på mange måder - det gjorde de også i gamle dage ;-)
Er du som jeg en strikker, der finder historisk strikning spændende, så er det bestemt en bog for dig. Bogen er på Engelsk.


Trænger du til at få de små grå motioneret, søger du udfordrende og komplicerede mønstre - Så behøver du ikke lede længere, det her er bogen du skal have fat i. Cookie A, er genial! Hendes bog Sock Innovation, er virkelig innovativ. Cookie er en matematisk nørd, med stor hang til matematiske formler, det er tydeligt i hendes design. Hendes bog begynder med et afsnit om hvordan hun designer, efterfulgt af en vejledning til at bruge bogen - Denne bog er nemlig teknik-opbyggende. Din værktøjskasse med strikketeknikker vil vokse kolosalt ved at strikke Cookie A. 
Er du ikke så vild med matematik, bliver du skræmt af tallene X, Y og Z sammen med en række tal, er det her nok ikke lige en bog for dig. Bogen er på Engelsk.

Jeg ved godt at mange af de bøger jeg anbefaler er på engelsk, det er ganske enkelt fordi det er dem jeg falder for. Det danske marked er for lille til at, bøgerne bliver oversat - Men gør det noget?

Det synes jeg ikke, det er jo bare en mulighed for at lære noget nyt. Der findes massere af hjemmesider der kan hjælpe med termologien, en af de sider jeg selv bruger, hvis der er en engelsk strikke term jeg er i tvivl om er Irenes hjemmeside På Pinden, her finder du strikkeordbogen, i den er der både skreven tekst, og i mange tilfælde en lille hjælpe video, til teknikken.

Har du en favorit bog om sokker?

mandag den 24. august 2015

Gratis kursus i at strikke basis sokker oppe fra og ned med hælklap


I onsdags holdt jeg endnu et gratis kursus via Google Hangout med plads til 9 deltagere. Tak til alle jer der kikkede forbi - til dig der ikke fik plads, du får muligeheden for at kikke med her.

This blogpost is only in Danish, It is a post about basic sock knitting.


Sokkens anatomi
Sokken her er en basis sok, strikket oppe fra og ned, med en hælklap, der er mange andre måder at strikke hæl på.
Denne sok består af 7 dele,  først strikkes ribkanten, dernæst skaftet, efterfulgt af en hælklap, der strikkes frem og tilbage på pindene. Vendepinde, der giver sokken form, indtagninger til vrist, fod og tå.

Her får du 1 times gratis workshop i at strikke denne type basis sok.

Næste hangout handler også om sokker, denne gang ser vi på en basis sok, strikket fra tåen og op efter med timeglashæl. Se workshoppen her



Du kan støtte mine gratis kurser ved at købe opskriften til basis sokken fra Hangoutet lige her  


Kom godt igang med sokker - hent mit Basis kompendium her

fredag den 14. august 2015

Lær at strikke sokker - gratis Google hangout kursus


Onsdag d. 19. kl 14 - 15:30 invitere jeg igen på Google Hangout. Denne gang handler det om at strikke sokker. Dette er et begynderkursus. Jeg gennemgår basissokkens elementer. De der deltager i liveudsendelsen, får tilsendt en pdf, med opskrift og det der vises i Hangoutet, samt link til videoer.  

Efterfølgende sættes dette online kursus til salg for blot 50 kr.

Meld dig til her, der er 9 pladser - helt gratis

Short in English
Im inviting to a google hangout about basic sock knitting, this is in danish.

fredag den 7. august 2015

Strømpe kursus med Charlotte Kaae, Skønne sokker - hug en hæl, klip en tå

Sock knitting, cours with Charlotte Kaae, www.bykaae.dk

Der bliver strikket sokker til den store guldmedalje. I efteråret åbner jeg nemlig op for et nyt kursus 12 timers sokkestrik med overskriften >> Skønne sokker - hug en hæl, klip en tå <<  På kurset vil der være fokus på at finde netop den hæl eller tå der skaber den perfekte sok til den type fod der strikkes til. Det er nemlig ikke lige gyldigt. For mit vedkommende, har jeg det meget svært med timeglas hælen, da jeg har høj vrist, den runde tå sidder også dårligt på min flade andefod. Min veninde derimod har det svært med hælklappen, da hun har en smal fod med en lav vrist. 

Short in English
I'm working on a lot of socks these days. In the fall I'm presenting a new course on how to knit socks that fit your foot. And most important, how to make the changes on a sockpattern so you get the perfect sock.

Sock knitting - how to fit a sock - www.bykaae.dk

Lige nu har jeg disse på pindene, i Hakkespet fra Dale. Det er et selvstribende garn, som jeg er ret glad for - det der gør mig glad er at striberne er utroligt smukke, farverne skifter hyppigt, så striberne ikke bliver for brede. Hvis du vil se et lille trick til at få din farve overgang ved hælen til at være den samme som på resten af sokken. Så skal du se denne video

Short in English
On the needles, a pair of basis socks in lovely Hakkespet from Dale. I have made a video in danish on, how to knit the heel and still keep the striping going - you can watch it here.


Jeg kan simpelhen ikke få nok af Eucalans nye duft Wrapture. Den dufter af jasmin - personligt er jeg ikke til at det dufter for meget, men præcis denne her og så bare halv dosis. Eucalan skal ikke skyldes ud, det beskytter mod møl og andet utøj.

Short in English
I just love the new sent from Eucalan - Wrapture have a nice warm sent of Yasmin.


Noget af det jeg virkelig elsker ved at strikke sokker, er at eksperimentere med mønstre og pasform. Dette er dog en gammel en. Det er nu 3. gang jeg strikker dette mønster, denne gang bliver det til en opskrift. Første gang jeg strikkede sokken var i 2006, anden gang var i 2008. Begge gange var det meningen at opskriften skulle skrives ned og gradueres i 3 str. Mon 3. gang er lykkens gang for mig? Ind til da, kan du få diagrammet jeg har strikket efter, hælen er en timeglashæl med vendepinde - her har jeg udnyttet hullerne ved vendingen, da de passer meget godt til mønsteret. Jeg har strikket rundt i ret-riller over hæl og sål. dvs. hver 2. omg strikkes vrang. Tåen er en rund tå. (diagrammet går blot over 16 m, men jeg fik ikke klippet det sidste hak af)

Short in English
I love doing experiments when knitting socks, using different charts and  tweeking them to fit my liking.


Jeg håber du får lyst til at deltage på mit kursus i efteråret, hold øje med bloggen her, for jeg slår kurset op inden længe.

Rigtig god weekend - Have a nice weekend