torsdag den 20. september 2018

Sådan bruger du sokkeblokkere og hvorfor er de gode at have



Jeg bruger sokkeblokkere når jeg strikker sokker der har godt af at blive strukket lidt ud mens de tørre. 

Det kan være når jeg strikker 2-farvet mønsterstrik eller blondestrik, hvor mønsteret skal åbne sig fint - for at du kan se det smukke arbejde. At blokke betyder at spænde ud, det kan du bla gøre over et blokkeværktøj så som en sokkeblokker.

Mine sokkeblokkere er lavet af akryl og er fra Knitpro, de er måske ikke de kønneste, men de er super anvendelige - de gør arbejdet og jeg er ikke bange for de bliver skadet af vand og slag.

Sokkeblokkerne fra KnitPro findes i Small Medium og Large.

  • Str Small passer til str 35-37,5
  • Str Medium passer til str 38 - 40
  • Str Large  passer til str 41 + ifølge KnitPro, jeg vil mene de max går til 43, da Michaels 43,5 sidder lidt løst på blokkeren som du kan se af billedet over. 


Fremgangsmåde når du skal blokke dine sokker

1. Vask dine sokker som du plejer (se vaskevejledning her)

2. Før sokken på sokkeblokkeren.

3. Hæng op og lad tørre.

4. Tag sokkerne af, de er nu blokket og rigtig fine.


Ud over at de er praktiske, så er de jo også rigtig fine for en Instagram nørd som mig, der gerne vil vise fine billeder af det jeg strikker. Og ja selv om de er blå og af akryl, så kan du sagtens tage fine delikate billeder.



Sokkeblokkere findes også i træ, og en dag drømmer jeg om at have disse super fine fra Norge... Men jeg vil altså kun bruge dem til fine Instagram billeder ikke til at blokke på, tænk hvis de blev jordslået.

Du kan også lave dine egne sokkeblokkere, jeg har selv haft stor glæde af denne tutorial.

GLEM IKKE at det er til oktober 2018 årets sidste Bootcamp skydes af (Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker. Læs mere her).


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

fredag den 7. september 2018

BETA - opskrifter (køb billige strikkeopskrifter)

BETA - opskrifter, strikkeopskrifter 50% billiger, hvad er nu det for en fisk? 

Her under min barsel har jeg arbejdet på gode ideer til min lille forretning (Hvis du ikke lige ved hvad det er, så er det at skrive strikkeopskrifter og undervise i strik). 

En af de mange gode ideer jeg har fået er denne BETA - opskrifter, inspireret af computerverdenen. Det med at udgive noget før det er helt færdigt. 

Nu er det ikke sådan at jeg udgiver en opskrift. hvor der mangler tal og sådan, NEJ - det er alt det grafiske der mangler, billeder, video og layout.

I en meget begrænset periode vil opskriften være til salg til halv pris, frem til at jeg får taget billeder, lavet videoer og layoutet opskriften. 

Har du købt en BETA - opskrift, modtager du den rigtige opskrift på den mail du har oplyst når du køber BETA - versionen. 

Hvorfor gøre det sådan tænker du måske? Det er ganske enkelt, det er for at få smør på brødet, en opskrift i skuffen giver ingen smør, mens en BETA - opskrift, der jo godt nok er 50% billigere end mine normale opskrifter, giver et tyndt lag smør. 

Og så er det naturligvis også en god måde at tjene penge ind til at få taget billeder til opskriften, hvilket jeg endnu ikke har haft råd til i min lille forretning - det med billeder er nemlig en ret dyr udskrivning. Når opskriften at tjene penge ind til foto inden jeg er klar med videoer og layout - så kommer der fotograf på, når den det ikke, tager jeg selv billederne. 

I skrivende stund, har jeg en cowl (et halsrør, den på billedet) Charlottes Yndlings Cowl som BETA, du kan købe den lige her. Og Monas yndlingssjal som du kan se og købe lige her.

fredag den 31. august 2018

Lær at strikke de fineste I-Cord kanter (Workshop eller hjemme i sofaen)

Min Nye workshop I-Cord guf er en succes, der er allerede booket flere workshops rundt om i landet. 

Og som du jo ved, så er jeg begyndt at sælge kompendierne til mine workshops, således at du, der ikke har mulighed for at komme på workshop - også kan lære noget nyt.

Forskellen på at komme på workshop og så "bare" købe kompendiet er naturligvis stor. 


På workshoppen kan du se og mærke på en masse forskellige strikkeprøver, og så snakker vi meget mere om teknikkerne og om hvor og hvordan de kan bruges - her kan jeg hjælpe hver enkelt kursist til at finde den perfekte kant til det projekt de har i tankerne. 

Med kompendiet på din smartphone eller tablet, har du teknikkerne og kan prøve de forskellige I-Cords af. Men du må selv finde ud af hvor og hvordan du vil bruge dem. 


I min kursuskalender kan du se hvornår jeg holder workshoppen I-Cord guf igen, kalenderne opdateres løbende. 

Du kan købe kompendiet lige her 

fredag den 24. august 2018

Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker - efterår 2018


Tilmeldingen til årets Bootcamp har været så stor, at jeg lovede at jeg ville slå Bootcampen op igen her til efteråret. 
Til oktober (uge 40, 41, 43, 44 og 45, er jeg klar igen med et nyt live online bootcamp hold.

Strikke Bootcampen - Bliv en ørn til at strikke sokker er for dig, hvis du kan sige ja det meste af det, der står her under.

Drømmer du om at lære at strikke sokker? 
  • At få helt styr på det der med hælen - og undgå huller der hvor du samler op.
  • At kunne strikke fra tåen og op, eller skaftet ned.
  • At kende mere end en hæltype.
  • At kende mere end en type tå.
  • At finde den perfekte form.
  • At finde motivationen til sok nr 2.
  • At strikke i et fællesskab sammen med andre sokke gale.
  • At tune helt ind i sokkens forunderlige univers sammen med mig i 5 uger.
På vores Strikke Bootcamp 2018, bliver du en ørn til at strikke sokker!
  • Du får mulighed for at vælge om du vil strikke på Strømpepinde eller Magic Loop.
  • Du vælger selv om du vil strikke tå op eller skaft ned.
  • Du lære flere typer af sokketeknikker - for at kunne tage et bevidst valg, og at bruge de elementer der matcher din type fod (hæltyper, tå typer, skaft).
  • Du kommer med i en lukket Facebook Gruppe, hvor jeg hver uge holder Q&A ud fra de spørgsmål du har (i forhold til ugens opgave) 5 dage i ugen tjekker jeg ind og kan hjælpe, hvis du er gået i stå, eller har problemer med sokken.
  • Hver uge får du et digitalt kompendium med tekst, billeder og videoer på dansk, der viser dig de teknikker vi arbejder med (du får både til tå op og skaft ned - Så du efterfølgende kan prøve kræfter med det du ikke fik arbejdet med i vores Strikke Bootcamp).
  • Du får vejledning på sokker (hvor du kan bytte om i elementerne).
  • Facebook gruppen er åben yderligere 3 uger efter vi har afsluttet vores Strikke Bootcamp, og jeg vil stadig tjekke ind og svare på spørgsmål, dog ikke så ofte som under selve Strikke Bootcampen. 
Alt foregår online over 5 uger, med nye opgaver hver uge. Du kan være med hjemme fra din sofa når det passer dig. Uge 42 holder vi fri. 


Sådan siger de der strikkede med i April






Se mere på instagram #StrikkeBootcamp2018

Vi begynder til oktober SKAL DU MED?

Tilmeld dig nyhedsbrevet om Strikke Bootcamp efterår 2018 her, og få en god rabat, når jeg åbner op for salget af min 5 uger lange Strikke Bootcamp hvor du kan blive en ørn til at strikke sokker.

fredag den 10. august 2018

Lær at strikke med Charlotte Kaae (Online begynderkursus 3 timer)

Går du med en drøm om at lære at strikke, men synes du det er svært at finde tiden eller stedet, der tilbyder et begynderkursus?

Nu skal du ikke vente længere! I samarbejde med We Teach, har jeg skruet et super godt begynderkursus sammen til dig, hvor du kan lære at strikke i dit helt eget tempo, hjemme i din sofa.

Mit online begynderkursus - Lær at strikke har en varighed på på 3 timer fordelt på 67 lektioner i 10 moduler. Du har NATURLIGVIS ikke lært at strikke på 3 timer... Til hvert modul er der en række opgaver du skal lave - i form at projekter. Du kan gemmenføre kurset på alt fra 3-6 måneder måske lidt hurtigere eller langsommere afhængigt af hvordan din hverdag er skruet sammen.

Her får du en lille smagsprøve på en lektion fra et modul - her handler det om hvordan du passer på det du har strikket - altså hvordan du vasker (dette er et klip af et klip - altså ikke den fulde video).

Du kan se flere klip lige her hos We Teach

Her kan du se et par af de produkter du kommer til at strikke mens du lære at strikke


Trekantet tørklæde i ret-strik.


Halstørklæde med striber og hulmønster.


Pulsvarmere med knaphuller og fine knapper.

Se flere billeder hos We Teach.

Prisen for mit online kursus hos We Teach er 399kr - du får evig adgang og kan se videoerne, læse materialet og bruge opskrifterne igen og igen. 


fredag den 6. juli 2018

Instagram strikketv



Jeg er mere end glad for Instagrams nyeste tiltag IGtv (Instagram tv). Selvfølgelig var jeg lynhurtig med at få oprettet min egen kanal, med en fin lille intro video. 

Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil med den, så den skildre sig ud fra min Youtubekanal. Planen er nemlig at poste begge steder 1 gang hver uge og kun om strik. Der er naturligvis mange der ønsker tutorials, men der ud over er der også en del der ønsker at se mere 'bag om' og videoer med design's - Hvad kunne du tænke dig at se?

På IG har jeg mulighed for at lave videoer, der er op til 10 min lange (60 min hvis du er en af deres favorit kanaler) - i høj format. Hvor de på YT kan være så lange som jeg ønsker og i det traditionelle bredformat - det er altså 2 forskellige videoer jeg skal filme, jeg kan ikke bare genbruge... og så har jeg alligevel genbrugt lidt og lagt en video fra IG strikke tv op på YT ;-)



Sådan her ser den seneste video ud som jeg har lavet til IG strikket tv #IGstrikkeTV 

Den digitale omgangstæller finder du lige her 

Men hvad med dig, har du selv en kanal på Instagram hvor du snakker om og viser dit strik frem? skrive din @navn i en kommentar, så flere kan finde dig og dit IGstrikkeTV :-)

Læs hvad Instagram selv skriver om den nye funktion på Instagram  her

Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop andet strikkegear på Rito via dette link og støt mit arbejde med gode strikkevideoer

mandag den 25. juni 2018

Udbud af foredrag, kurser og workshops om strik fra Charlotte Kaae


Dette er for dig der gerne vil booke mig
Denne side opdateres jævnligt

Forskellen på et kursus og en workshop:
En workshop et en kort introduktion til en eller flere teknikker eller et emne. Varighed 3 timer.
Et kursus går i dybden med en teknik, eller et emne. Varighed 6 eller flere timer. 

PT udbyder jeg følgende:

Foredrag (+ Foredrag med mini workshop)

Kunsten at kunne slå op og lukke af 1,5 time
Et foredrag med miniworkshop, hvor deltagerne får indblik i opslag og aflukninger, hvorfor er det at foretrække at kunne mere end ét eller to? Deltagerne får lov at prøve kræfter med et opslag og en aflukning. Der ud over får de mulighed for at hente min powerpoint med endnu 2 opslag og aflukninger som de kan øve sig på selvstændigt. 

Mit farverige univers 1,5 - 2 timer
Et foredrag med miniworkshop, hvor deltagerne får lov at få en smagsprøve af, hvor legende let det er at sammensætte farver til det næste strikkeprojekt. 
Deltagerne medbringer garnrester i forskellige farver og sammen laver vi 3 farvecirkler, og Charlotte viser hvordan du kan arbejde med de farver du elsker aller mest, også selv om det er skrig gul, og du slet ikke tør strikke en skriggul trøje. 

Mit strikkeliv 1 time
Et foredrag om mit liv med strik. Jeg fortæller om arbejdet med mine bøger og opskrifter. Om min passion for at lave strikke videoer på Youtube og hvorfor jeg bare ikke kan lade være med at strikke.

Workshops

Strikkede motiver  3 timer 
En workshop med udgangs punkt i min 3. bog Strik & Mal.  Vi strikker sjove motiver af garnrester, efter snorlige grafiske linjer - Al strik er i ret-strik. En sjov, legende let og anderledes måde at strikke med flere farver på. 
Motiverne der strikkes efter, kan enten være nogle jeg har valgt, eller også kan du selv få lov at lege med perle og lave et motiv du vil strikke efter. (Der kan kun strikkes efter motiver lagt på en firkantet perleplade og alt må hænge sammen).

Det siger kursisterne om denne workshop 


Se flere billeder og læs hvad andre synes om workshoppen og teknikken her

Strik med mange farver 3- 4 timer NY

Min nyeste farveworkshop, med afsæt i den traditionelle farvelære arbejder vi med farver - mange farver. 
Alle kursister medbringer hver 6 eller flere farver garn (rester 10 - 20 gr) i garn passende til pinde 3 - 3,5 mm. 
Denne workshop er en afspringer af min populære workshop Krydretstrik (denne workshop er sat på pause, men kommer igen). 

Tå op mini sokker 3 timer NY











En workshop for dig, der er i tvivl om det der med at strikke sokker er noget du kan finde ud af, og om det overhovedet er noget for dig. Eller dig, der har lyst til at prøve at strikke sokker fra tåen og op

Du lære:
8-tal opslag, udtagninger til tå, kilehæl med hælklap og en usynlig ribaflukning.

Medbring
Rester af strømpegarn (210 m på 50 g)
Rundpinde 2,5 og 3 mm 60 cm + 2 strømpepinde 2,5 mm (der er mulighed for at låne)
saks
nål, der passer til garnet (uden spids)



3 hæltyper 4 timer NY












En workshop for dig, der gerne vil lære en ny hæl. Du behøver ikke at have strikket strømper før.
Du bestemmer selv om du vil strikke tå op eller skaft ned sokker. Vi strikker minisokker.

Du lære følgende hæltyper at kende:
kilehæl med hælklap
Sweet tomato hæl
timeglas hæl

Medbring
Rester af strømpegarn (210 m på 50 g)
Strømpe pinde eller Rundpinde 2,5 og 3 mm 60 cm + 2 strømpepinde 2,5 mm (der er mulighed for at låne)
saks
nål, der passer til garnet (uden spids)







fredag den 15. juni 2018

Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker live online strikkekursus


Fra den lukkede facebook gruppe

Jeg er netop blevt færdig med afholde mit første lange online kursus. Strikke Bootcamp 2018 bliv en ørn til at strikke sokker, er det vildeste jeg nogen sinde har prøvet.  Med lidt over 250 deltagere og 5 uger, med opgaver og en masse glade sokkestrikkere, har det været en sand fest. TAK til alle kursister for en fantastisk Bootcamp.

Ja det har faktisk været så godt, at jeg har lovet at gentage kurset til efteråret - Du kan blive skrevet op til at modtage nyheder omkring kurset lige her 



fra den lukkede facebook gruppe

Vi har nørdet på flere planer, både med pasform og med strikkefastheder - en af kursisterne, Thomas, gjorde sig denne erfaring, som du nok også kan drage rigtig god nytte af. At en pind 2 mm i træ og en p 2 mm i Karbon kan give 2 forskellige strikkefastheder... 

fra den lukkede facebook gruppe

Kurset er for dig der gerne vil blive en bedere sokkestrikker, og dig der gerne vil lære at strikke sokker (men stadig har erfaring med at strikke). Det er ikke for dig, der allerede er en ørn til at strikke sokker. Pernille, er en dygtig strikker, der gerne vil strikke sokker der passer - og de må man sige lykkes rigtig godt - Pernille har udfordret sig selv, og brugt elementer fra Bootcampen og fra andre kanaler - Hun blev aldrig ven med det opslag jeg anbefalede, men fandt bare et andet, der er lige så fint. 



Vi har arbejdet med 3 tå-typer og 3 hæl-typer, for at kursisterne kunne finde den, der passede bedst til dem. 



I de første uger arbejdede vi med elementerne og strikkefastheder - det blev til bikinisokkerne



I de sidste 2 uger arbejdede vi med at få strikkede sokker der passer. 



Kursisterne lærte hvad de skulle tage højde for, når de strikker efter en opskrift og gerne vil bytte elementer ud - når opskriften siger en type hæl, men man ved at en anden passer dig bedere. 



De kursister der havde mod på det fik snust til Magic Loop 2 på 1 gang. 



Jeg arbejder ALTID ud fra kagereglen... Når jeg skal lave noget jeg har svært ved, eller svært ved at tage mig sammen til... Så må jeg få kage når det er gjort. 



Når det virkelig skal passe - så er en god arbejdstegning vigtig. Og skønne Knit We Do gav gode procenter på sokkegarner under hele bootcampen - og forkælede med vingummi af den mest vidunderlige slags. 

Sysleriget, Cleo garn, Fox & JaneRasmilla  + Fru Kamp  var også med til at gøre oplevelsen helt i top med fede rabatter under bootcampen. 



Nu strikker Kursisterne selv videre, og jeg tjekker ind i Facebook Gruppen 1 gang hver uge i yderligere 5 uger, hvor jeg kan hjælpe, hvis nogen er løbet ind i et problem, der ikke kan løses i gruppens fællesskab. 

De dygtige kursister i Bootcampen, er i skrivende stund, i gang med en evaluering, der gerne skulle gøre at Strikke Bootcampen i efteråret bliver endnu bedere - Denne første gang var Beta versionen til reduceret pris (150 kr) den endelige pris for 5 ugers Bootcamp bliver 200 kr. 

For 200 kr får du:
  • 5 ugers live onlinekursus med mig.
  • Hvor du finder af hvilken type sok der passer dig bedst.
  • Og hvordan du bedømmer hvilken type sok der passer andre du strikker til.
  • Basis sokke vejledning str 24-47, så du selv bestemmer om du vil strikke timeglas, sweet tomato, eller kile hæl, om du vil strikke bånd, skrå eller rund tå.
  • Hvordan du bytter en hæl eller tå ud i en opskrift.
  • Og et mega fedt fællesskab.
  • Du får hver uge opgaver i et kompendium på mail - samt videoer, der ud over går jeg live i den lukkede Facebook gruppe for medlemmer.
  • Strikke 2 på en gang magic loop
  • Tå op og skaft ned sokker (Magic Loop og strømpepinde).
  • Den lukkede Facebook gruppe er åben 5 uger efter Bootcampen slutter og 1 uge før, vi starter.
  • Efterfølgende har du adgang til alle videoer og alle kompendier til tid og evighed (eller til internettet lukker).


Bliv skrevet op lige her til at høre mere om Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker efterår 2018 

Du kan følge #strikkebootcamp2018 på Instagram og se mere