fredag den 29. juli 2016

12 måder at slå op og lukke af på i strik


Vil du lære flere typer opslag og aflukninger til dit strik, så er dette et kompendium for dig!

Hvorfor, tænker du måske, hvorfor skulle jeg have brug for at kunne slå op og lukke af på mere end én måde?

Det skal jeg fortælle dig!


I dette kompendium har jeg samlet mine 6 favorit opslag, dem jeg bruger igen og igen. 

1: Hæklet opslag, matcher lænke aflukningen. Når jeg strikker noget hvor jeg gerne vil have ens opslag og aflukninger er dette en af mine favoritter. Jeg bruger den på Cardigans strikket fra siden, halstørklæder, klude og så er den også super fin hvis du skal bruge et midlertidigtopslag, altså et der skal trævles op igen. 

2: Dobbelt krydsopslag, dette opslag var faktisk det første jeg lærte, jeg lærte det af min farmor. de fleste i Danmark, lære det almindelige krydsopslag (det var det der var i håndarbejdsbøgerne). Det dobbelte krydsopslag har den egenskab at det er mere elastisk end det almindelige opslag. Det giver en fin dekorativ kant. Jeg bruger den på alle typer rib, og når jeg skal strikke ret-strik, det giver en pænere kant.

3: Løkkeopslag, dette opslag er ikke kønt, jeg anbefaler ikke at du bruger det i din opslagskant, med mindre det er fordi du er en helt ny strikker og bare har brug for at kunne komme hurtigt og let i gang med at strikke. Der hvor jeg anbefaler dette opslag, er når du skal slå nye masker op i forlængelse af arbejdet. Jeg bruger den under ærmer, når jeg strikker oppefra og nedefter. 

4: Strikket opslag, det strikkede opslag, er i familie med løkkeopslaget, men i stedet for at slå garnet om pinden, strikker du dine masker op på pinden. Dette opslag kan være en fordel at bruge, når du skal slå mange masker op, du kommer ikke til at sidde med en for kort ende, eller i forlængelse af arbejdet. Jeg bruger den meget, når jeg strikker Grafisk Gobelinstrik, så som mine tæpper, hvor jeg arbejder i form. Eller over knaphuller.

5: Magisk løkkeopslag, du kender den helt sikkert fra hækling, hvis du hækler, den var meget hip for et årstid siden. Men den findes jo faktisk også til strik. Den giver et super smukt resultat. Jeg bruger den, når jeg strikker en hue fra toppen ned, cirkel eller firkanter strikket fra center og udefter. 

6: Usynlig ribopslag til 1x1 rib, super elastisk og så er det her opslag bare så svine lækkert at du bare må prøve det! Dine ribber i 1x1 rib kommer til at ligne dem du ser på købte trøjer. Modsat at folde sin rib ned for at opnå samme resultat, får du her en ribkant i et lag, men uden en synlig opslagskant. Jeg bruger den på alle 1x1 ribkanter.

BONUSINFO

Er du træt af at slå op til det almindelige krydsopslag og løbe tør for garn, når du bare mangler 10 masker igen? 

Tag dit garn - tag dine pinde - kend dit masketal -> slå garnet det antal gange om pinden som du skal have masker (jeg slå 10 masker om på en lang række og ganger op). + 30 cm = DU LØBER ALDRIG TØR FOR GARN IGEN!


Du skal naturligvis også have mine 6 favoritter når det kommer til aflukniner!

1: 3 pinds aflukningen, en fast og meget holdbar aflukning der giver en søm med et godt hold. Når du har to stykker der skal sys sammen i i aflukningskanten, det kunne være en skuldersøm. Så bruger jeg denne. Jeg bruger den i stedet for at lukke af og sy sammen. Jeg synes det giver en pænere finish, et bedere hold og ikke mindst, mindre montering.

2: Hestetømme / Icord aflukning, en dekorativ 3 dimensionel  aflukning. Denne aflukning er super flot på kanter, den kan strikkes på mange måder, og i kontrastfarver for at give et pift. Der findes også et opslag med hestetømmekant / Icord kant, det er super svært at få til at blive pænt. Derfor anbefaler jeg altid, at du starter med at lave et hæklet opslag, strikke og så åbne maskerne igen, for at lukke af med en hestetømmekant. Det bliver bare mere lækkert.

3: Usynlig ribaflukning 1x1 rib, når du slår op med usynlig ribopslag, må du naturligvis også kunne lukke af med et. Ligesom opslaget, er denne aflukning til en 1x1 rib. Dette er en syet aflukning, en dejlig elastisk en, hvilket jo er meget godt på en rib - ikke?

4: Super løs aflukning, nogle gange kan du få brug for at kunne lukke af med en meget løs aflukning. For mig er det min go to aflukning når jeg arbejder i meget tynde og sarte garner, der ikke kan holde til et stræk. Det er ikke det kønneste, og i tykt garn vil jeg aldrig anbefale det. 

5: Picot aflukning: elastisk, dekorativ og meget let at lære. Jeg bruger denne aflukning på kanter  der enten skal være lidt mere end bare en aflukning, og på sokker strikket fra tåen op, der har brug for at kunne strækkes godt ud i deres aflukning (min læg er ret stor og min ankel tynd).

6: Sammensyning med åbne maskesting, den her er en du bare SKAL kunne! Den er god hvor du skal bruge en sammensyning men ikke vil have nogen monterings kant. Jeg bruger den på sokker strikket fra skaftet og ned, i lommeposer. og bedst af alt, når jeg skal strikke et smukt halstørklæde i blondestrik, hvor jeg gerne vil have at de lange ender er ens, så slår jeg op med det hæklede opslag, strikker halvdelen af halstørklædet, lader det hvile, mens jeg igen slår og og strikker endnu en halvdel - og så syr jeg sammen med de åbne maskesting. 

Det her var en kort intro til de 12 opslag og aflukninger. I mit kompendium finder du videoer på dansk der viser hver teknik, der er brugt.

Du kan købe mit kompendium i form af en e-bog / interaktiv PDF for blot 30 kr. 

onsdag den 27. juli 2016

Top 5 strikkebøger - Bohus Stickning på nytt

link til forlag http://www.bohuslansmuseum.se/produkter/bohus-stickning-pa-nytt-the-revival-2/

Som inspiration og læringsbog er denne bog for dig, der kan lide det historiske islæt og smuk farverig mønsterstrik.

Det der fascinere mig er disse skønne diagrammer, der er tegnet i 50'erne og 60'erne, ud fra dem kunne strikkedamerne der strikkede til manufakturen, strikke de smukkeste Bohus mønstre. Jeg linker her til min Pinterest mappe med Bohus, for at du kan få en mere ægte fornemmelse af HVOR LÆKKERT det er. 

Bogen handler blandt andet om, overgangen fra Emma til Solveig, hvor Solveig måtte lære sig en masse nyt, for at Bohus strikningen blev ved med at være lige så unikt og perfekt som under Emmas tid. Bohus, er kendt for at være noget af det ypperste inden for strikningen. 

Bohus strik er kun Bohus strik, hvis der strikkes efter de givne mønstre, i tyndt lækkert angora garn på pind mikro tynd. Bare fordi du tilsætter et par vrangmasker til dit mønsterstrik er det IKKE Bohus strik!

Tilbage i 2009 var jeg på kursus i Bohus Strik, det kan du læse om her


Bohus Lækkernes 
I 2009 var jeg så heldig at se alle disse skønne bluser live, det var blusen øverst til venstre ved siden af pigen med kraven, der var udgangspunktet for de pulsvarmere vi skulle strikke. Allerede dengang besluttede jeg mig for at en hel bluse strikket på p 1,5 og 2 mm ikke var noget for mig, men at jeg en dag skulle eje en Bohus sweater... Nu 7 år senere, har jeg samme holdning, jeg kommer ikke til at strikke på de tynde synåle, men en kan jo regne en opskrift om ;-) 

I bogen finder du en del opskrifter, du kan se dem her på Ravelry

Jeg drømmer lidt om denne her

Har du prøvet Bohus strik før? 

Drømmer du om at eje en Bohus sweater?






mandag den 25. juli 2016

Strikkestafetten på Tisvilde Højskole


Der er ikke noget mere skønt når det kommer til strikkeophold, end 1 uge på højskole!
Igen har jeg været så heldig at Tisvilde bookede mig til at være kursusleder og underviser i en uge. Denne gang var det i Tisvildes højsæson, og jeg skal lige love for at der var fuld knald på badebyen. Heldigt for os ligger Højskolen i de mest idylliske rammer, med den smukkeste have. I skygge fra huset tilbragte vi mange timer med vores strikke og snakketøj.


Opholdet startede med en miniworkshop, med 12 opslag og aflukninger 6 af hver. Jeg havde lavet et digitalt kompendium med videoer til alle opslag og aflukninger, men glemt at tage højde for at teknik kan drille. 

Først var det Projektoren der drillede, det viste sig at der var nogen der havde rodet med indstillingerne. Da mailen med kompendiet skulle rundt, var internetforbindelsen så LANGSOM, at kompendiet var mere end 1 time om at gå igennem. Så Der måtte Freestyles - Ikke en fed start, men det gik. 

Alle har nu deres kompendier med videoer i, og vi fik også gennemgået de fleste opslag og aflukninger inden ugen var omme. 

Kompendiet, kan du købe her for blot 30 kr. 


En uge på højskole, er også en uge uden tv og gode film. Til gengæld er der SÅ MANGE andre underholdende indslag. Den ene aften havde vi fint besøg af Karl Erik Frederiksen, en af Nordkystfortællerne, han kom og fortalte folkeeventyret om SlattenLangPatte. Der blev fortalt i lidt over en time, men vi lå flade af grin (og strikkede naturligvis). Erik havde en fantastisk fortællerevne og med hans rekvisitter, beskrivelser og meget malende sprog, havde vi alle et helt tydeligt billede af, hvem hende Slattenlangpatte var. 


Ingen ophold på Tisvilde højskole uden god musik. Kofoed og Schandorff, spillede op til fest torsdag aften, og tænk, de kunne en sang om Slattenlangpatte. 


På mit hold arbejdede vi med farveforløb og magiskenøgler. Første del stod på Farvelære dagen lang, og anden del stod på strik. De fleste kunne vist sagtens bruge en hel dag mere på bare at lege med farverne. Vi strikkede EPade (Ipad) lommer. Og meget spontant, efter et besøg hos Uldgalleriet i Tibirke, kom vi alle også til at strikke Haslevsjalet, i vores aftentimer. 


Hver dag tilbød Kristine, morgensvømning for de friske og  1 time med afspænding, enten i haven eller på stranden. Det var lækkert, nogle af os fik også lov at prøve kræfter med Qigong


Garnlotteri og strikkequiz, der var mange skønne lækkerier at vinde med hjem. En af kursisterne (Lis) havde pakket fine æsker med garn og en opskrift, andre havde bøger og blade med, massere af garn var der naturligvis også.


Og så var det ellers bare på almindelig lotteri maner, til trappen var tømt for skønne sager. 

På god gammel folkeskole maner blev kursisterne evalueret gennem en lille quiz... Der var en del der drømte om at få lov at gå om ;-)


Kun fordi vejret  virkelig var med os, fik jeg taget dette skønne billede at et helt tomt lokale, der bobler over af kreativitet.


Mens de fleste strikkede IPad-lommer, var der nogle få der valgte at strikke fra det kompendium jeg normalt bruger, til Krydret strik, og strikke pulsvarmere med eget design.

Flittig kursist fra martsholdet havde lavet lektier hjemme. Diagrammet er fra Pinterest, jeg har fundet det til dig her. og så er der ellers strikket i uld på tykke pinde, og filtet i maskinen efterfølgende.


Inden afgang fredag, blev der lavet en lille miniudstilling. 


TAK for denne gang, jeg håber at se dig på et højskoleophold i nær fremtid.


mandag den 11. juli 2016

Ferielukket


Ahh sommer...
Det er blevet tid til at geare ned, det betyder at jeg ikke tjekker mails, tager telefonen eller er super social på de sociale medier. Jeg er gået på ferie.

I denne uge nyder jeg ferien med familien, og den efterfølgende uge er jeg på arbejdsferie på Tisvilde Højskole, hvor jeg underviser hele ugen.

Keder du dig, kan jeg anbefale at du ser forbi min Youtube Kanal, jeg har lavet en ny playliste med opslag og aflukninger, som du kan se lige her.

Knitworkhuen, del 2 udkommer på Youtube i næste uge, se med her.

Nyd sommeren!




fredag den 8. juli 2016

Picot aflukning


Denne aflukning er jeg blevet helt tosset med, jeg elsker den effekt den giver til kanten.



Det fine sommer sjal er strikket i et af mine favorit garner, når det kommer til håndfarvet garn, nemlig Hedgehog Merino DK denne gang fra Tante Grøn i Odense. Jeg har brugt farven Genie. af 1 nøgle, kan du få et lille sommersjal. Jeg har brugt ca 20 g Bøllefrø i farven rød,  til at lukke af med, den er også fra Tanterne.
Har du strikket noget med Hedgehoge endnu?

onsdag den 6. juli 2016

Top 5 strikkebøger - Knitwear design workshop


Denne bog er et musthave, hvis du selv pusler med design og tilretning af opskrifter!

Jeg har haft min bog i en del år, og vender tilbage til den igen og igen. En af de features fra bogen som jeg ALTID bruger er afsnittet "Selecting a body shape and drawing a schematic" Altså vælge en facon og tegne en arbejdstegning med mål på. 

Som du nok har gættet er bogen på engelsk - det er alle de gode teknik og arbejds bøger.

Bogen har arbejdsark til alle de klassiske konstruktioner, den indeholder standard målskema og beskriver i detaljer hvordan du skal arbejde ud fra dine strikkeprøver, hvordan du vælger det rette garn og sammensætter forskellige mønstre.

Jeg kan ikke vise nogle sider med arbejdstegninger fra bogen, det vil være brud på copyright, men du kan se mere og blive super inspireret hos Shirley selv, hendes hjemmeside finder du her.

I bogen finder du også en lille portion meget smukke designs, som du med hjælp af arbejdsark og strikkeprøver, kan tilrette så de passer dig.

På læringsplatformen Crafsy kan du købe et online kursus med Shirley Paden, der tager udgangspunkt i bogen - KØB DET, det er alle pengene værd. Kurset hedder Master Sweater Design koster knap 200 kr og indeholder 12 lektioner. 

Denne bog er min bibel når det kommer til at lave konstruktioner og designs. 

Enhver ny strikdesigner bør investere i både bog og kursus.

mandag den 4. juli 2016

KnitWorkHuen - Strik i fællesskab / knit a long


#Knitworkhuen 2016 
Denne hue er en opskrift lavet til Strikkefestivalen Knitwork i København 2016, opskriften er gratis.

Ideen med at lave en opskrift til  strikkefestivalen i København er inspireret af Strikke helg i Stavanger 2015 og den smukke Stavangerlua designet af Ann Myhr og Shetland Wool Week, der altid har en opskrift til deres årlige træf, designet af en designer til begivenheden.

Som designer bage denne hue, har jeg ikke taget betaling for designet, men ved at købe dette garn til opskriften hos Woolspire fra dette link får jeg en procentdel af salget (dette er et affiliate link), og du støtter på den måde mit arbejde med at  have fundet på huens design, skrive opskriften og lave videoerne til dig, samt denne Strik i Fællesskab / Knit a long, hvor jeg guider dig gennem huens elementer.

Alle kan strikke denne hue til eget brug.
(Vi frabeder os op strik til kommercielt brug og videresalg).

Men du kan også strikke huen og deltage i konkurrencerne om Gavekort og weekend armbånd til Strikkefestivalen, eller et et garnkit fra Woolspire til endnu en hue. Læs mere i teksten herunder

Konkurencerne 
Fælle for dem alle:
Du vælger selv garn og farver, det vi lægger vægt på er at, følgende elementer fra huen indgår:
Teksten med #Knitwork
Stjerneindtagningen for oven
Brug af mere end 3 farver i huen

Vind Weekendarmbånd
Du kan op til festivalen, lægge et billede op af #knitworkhuen på Instagram. Brug hashtag #knitworkhuen.
En gang om ugen trækker vi lod om et weekendarmbånd til #Knitwork16 + et garnkit fra Woolspire.

Vind gavekort med #Knitworkhuen på Strikkefestivalen
På selve festivalen vil der søndag  eftermiddag være et modeshow med huer, her trækkes lod bland 3 x gavekort til Tante Grøn butik/ webshop a 1500 kr, 1000, kr og 500 kr. Med disse tre præmier følger en lille ekstra gave, som Tante Grøn sponsorerer. Du skal deltage i selve modeshowet for at være med i den lodtrækning. 
Mød op med din hue, og vær frisk på en lille tur på den røde løber.

Udstilling
Under #Knitwork16 festivalen vil der være ophængt en udstillingssnor, som huerne til modeshowet kan hænges på.
De skal hæftes til et manilamærke med navn og kontaktinfo (tlf eller mailadresse) på huer, der skal hænges op. Klemmer og manilamærke fås i infoboden.

Instagrambillederne på #Knitworkhuen
Vi vil også vise de huer fra Instagram med #Knitworkhuen på en skærm, og gøre endnu en lodtrækning på 3 x gavekort á 500 kr sponsteret af Woolspire






Strik i fællesskab / Knit a long
Hent opskriften hos Woolspire, Tante Grøn, Knitwork eller i min Ravelryshop, opskriften er gratis.

Find noget garn i dit lager eller køb lidt nyt, hvis du handler hos Woolspire, kan du bruge dette link og på den måde støtte mit arbejde, med denne opskrift, videoer og strik i fællesskab, men det er ikke et krav.

Vi starter med at slå op og strikke vores 2-farvet rib.



Del 2 teksten










fredag den 1. juli 2016

Top 5 strikkebøger 2016 - Room 606 fra Amimono


Jeg er vild med Helga Isagers nye bog Room 606. Jeg er nu altid vild med Helgas bøger, hendes æstetik er så lækker.

Jeg er måske lidt farvet af at Helga i sin tid, da jeg flyttede til kbh var min LYS (lokale garnbutik), da lå hendes hyggelige studio/shop i Jægersborggade et par 100 m fra hvor jeg boede. 

Mit første møde med Helga i butikken, var et af de der kundemøder, som alle butiksejere bør gøre sig!

Jeg kom ind i butikken, forelskede mig straks i en model "Lavender" en lækker poncho sweater. Da jeg står og køber kittet, siger Helga; "skal jeg ikke lige regne den om så den kommer til at passe dig lidt bedere?"  Det er sq god stil!

Når jeg har Helgas nyest bog med i min top 5, er det bla. fordi jeg finder den mega inspirerende, billederne er smukke, der er nogle sjove teknikker og så er det DESIGN for alle pengene. Når jeg regner på hvor meget Helga har brugt på selve bogens udgivelse (fotograf, stylist, model, redigering, grafiker og tryk)... SÅ ER DER GODT NOK MEGET BOG FOR PENGENE.

Ingrid sweater billede fra Amimono.dk

Min favorit!
En sweater i patent, med super skønne detaljer på ærmerne. Helga starter opskriften med at strikke ærmer, så er det sjove og for mange, det sværeste i opskriften også overstået. 

Opskrifterne kommer for det meste i 3 str, enkelte blot i 1.

Bagerst i bogen er der en lille strikkeskole, her savnede jeg lidt om patent, når nu madrassting var vist. Faktisk synes jeg en strikkeskole i tegnede billeder er overflødigt i moderne bøger, men det er en smagssag. 


Billeder fra Amimono.dk


Er du også en af de mange, der bare måtte eje denne smukke bog? 

Hvilken af de 11 modeller er din favorit?