mandag den 20. juli 2015

Strik i fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 8 af 8


Her ligger de 3 x Garam Masala med dekoration, nu mangler jeg bare dekoration på min Raglan Garam Masala.


I denne uge har jeg tilbragt flest timer ude, hvilket passer perfekt til dekoration på strik. Den blå og pink Garam Masala er den der har taget længst tid, men det er også bare den jeg har hygget mig mest med at dekorere.  I de næste uge vil jeg vise de Garam Masalaer frem der er kommet af pindene rundt om i landet, og her i blandt også mine egne.


Jeg fik også besøg af min svenske veninde Maria Gustaffson, der også strikker med på vores SIFs. Så vi fik luftet vores Garam Masalaer. Maria overvejer at lave et broderi på sin Garam Masala, det bliver spændende at se.


Som lovet skal det i denne uge handle om dekoration på strik, men i en lidt mere afdæmpet udgave... Selv om det ikke lige er det jeg er bedst til. Først forsøgte jeg mig med et par perler midt i blomsten, og det så da også fint ud... Det er bare ikke lige mig.


Det endte sådan her, og det kan man jo ikke ligefrem kalde minimalistisk - men i mine øjne SUPER FEDT. 

Når jeg gerne vil gøre noget mere enkelt, holder jeg mig gerne til enten at bruge en farve eller en type perler. I dette tilfælde har jeg valgt en gul blank palliet. Jeg har syet dem fast i midten af mine blomster, men gjort mig umage for at de ikke bliver helt ens. 

Tak for denne gang - Jeg glæder mig til næste strik i fællesskab der kommer til efteråret. Vi skal strikke mit design for Hjelholts uldspinderi, jeg glæder mig meget til at kunne dele mere med dig senere på året. 



RIGTIG GOD SOMMER