Mellem alle mine designbestillinger, arbejder jeg på to nye bøger "En drøm om Grønland" og "Tilbehør" I har set kamikkerne før, det er flere måneder siden jeg slog op, men nu er prototypen kommet af pindene, og er blevet valket i maskinen. Inspirationen til mønsteret på "kamikken" er hentet fra denne smukke blog lavet af Dorthe Ivalo. Dortehar lovet at være behjælpelig med info til bogen samt billeder fra det smukke Sisimiut i Grønland.
Min fortolkning af de smukke kamikker, er en benvarme, hvor der både er strikket mønster, men også et broderi (mellem de 2 røde streger, kommer der et broderi) Stykket her, er min fortolkning, af det hæklede og broderet stykke, der præger støvlens top. Garnet de er strikket i er Rauma, sponseret af Rasmilla Garn