Viser opslag med etiketten Slå og og luk af. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Slå og og luk af. Vis alle opslag

tirsdag den 23. februar 2021

Er italiensk opslag og aflukning altid det rette valg når du har en 1 ret, 1 vrang rib?

 

bliv klogere på dine opslag og aflukninger

På Instagram røg jeg ud i en længer diskussion om hvor vidt det italienske opslag og aflukning er elastisk. 

Min påstand er at det ikke er elastisk, nærmere lidt slapt. 


Når det så er sagt, så er jeg jo selv ret stor fan af det italienske opslag og den italienske aflukning... Jeg bruger dem bare ikke til alt. 

Derfor lavede jeg en video hvor jeg netop gennemgår 4 gode 1 ret, 1 vrang opslag og aflukninger, der i blandt også det italienske. 


Se videoen her 

Når det kommer til at slå op og lukke af, er det enormt vigtigt at kende til fler metoder. 

Det første opslag jeg lærte er det der hedder gammelt norsk, det er et opslag der er i familie med det almindelige krydsopslag som langt de fleste lære sig som det første... MEN vi er nogle, og jeg tror det har noget med at gøre med, hvem vi har lært at strikke af, og hvor i landet de gik i skole da de lærte at strikke. 

Mange Sønderjyder og Nordjyder har lært gammelt norsk som deres første opslag. 

Jeg er ret nysgerrig på dette, så hvor i landet er du fra og hvilket opslag var det første du lærte? 

Selv er jeg født og opvokset på Fyn, men min farmor, som er den der har lært mig at slå op, er fra Fredericia.  

fordele og ulemper ved forskellige 1 ret 1 vrang opslag og aflukninger



Det var en lille omvej... det jeg vil fortælle med gammelt norsk opslag, er at det er det MEST ELASTISLE opslag jeg kender, det kan give sig helt utroligt, og så kommer maskerne ind på plads igen, når du slipper spændingen. 

De italienske kan også give sig ret langt, men der hvor jeg mener de ikke er elastiske, er netop at de ikke hurtigt finder deres vej ind på plads igen, ofte flaner de let. Derfor kalder jeg dem for slappe opslag. 

fredag den 26. april 2019

Ribopslag og Ribaflukninger der er pæne (videovejledninger)

Video vejledninger på dansk til forskellige rib opslag og rib aflukninger + ekstra tips til en smukkere rib. på www.bykaae.dk

I denne blogpost har jeg samlet nogle af mine favoritter fra min Youtube Kanal, når det kommer til ribopslag og ribaflukninger. 

Derudover giver jeg også et par ekstra tips til det der med at strikke rib.


I denne video viser jeg hvordan du super let kan lave en usynlig ribaflukning uden at skulle huske alt for mange trin. Den er elastisk og super smuk, denne aflukning får dit strik til at se virkelig professionelt ud - ja næsten som købt. 


Det første ekstra tip handler om at stramme din rib op, uden at gå op i pind, men blot ved at bruge et lille let trick mens du strikker. Denne teknik gør en verden til forskel. 


Italiensk opslag til 1 x 1 rib, er første del af denne video, men i den efterfølgende del, viser jeg hvordan du meget let kan trylle den om til en 2 x 2 rib - GENIALT, hvis jeg selv skal sige det. 



Strikker du sokker og ønsker du bare et super elastisk opslag, så er det dette opslag, du er ude efter, det kan give sig helt enormt og trækker sig fint sammen igen - altså lige med mindre at det er strikket i alpakka eller i plantefibre, så er det slasket, men i uld og diverse strømpegarner, er det mega elastisk. Og det bedste ved dette opslag, er at du kan bruge det til alle maske fordelinger i en rib, altså en 3 r 1 vr rib, eller 2 r, 1 vr, du bestemmer. 


Ekstra tip nr 2, når du strikker rib rundt, ser det ofte sådan her ud når du har lukket den sidste maske, det viser jeg her hvordan du let og elegant kan rette op på i din hæftning.


2 farvet ribopslag, den bruger jeg selv når jeg strikker 2 farvet patentstrik, eller hvis jeg i ribben på vanter eller på en sweater vil strikke en 2 farvet rib. Den er ikke super let, men heller ikke det sværeste. 



Den letteste måde at lave et usynlig 1 x 1 ribopslag på er denne - men vær opmærksom på at den ikke er lige så elastisk som de andre. Det kan være en fordel at begynde på en pind der er 1-1,5 nr tykkere end den du skal strikke med.


Hvis du kunne lide dette blogindlæg vil du elske dette Kompendium med opslag og aflukninger 


 
35 kr 


mandag den 5. marts 2018

Lær at slå op og lukke af til 1 x 1 rib🤗


Denne uges video på Youtube er en af mine favoritter! Dette opslag og denne aflukning, er nogle af dem jeg bruger allermest.


Som du nok ved, findes der et hav af måder at slå op og lukke af på - over 100 faktisk. I denne uges video på min Youtube kanal giver jeg dig et opslag og en aflukning som jeg bruger rigtig ofte. Nemlig et basis (usynligt) ribopslag og lænkeaflukning i rib. Her viser jeg 1 x 1 rib, men de kan bruges til præcis den rib du vælger, om det er 1 x 3 rib eller 2 x 2 rib, det spiller ingen rolle. 
Jeg bruger ofte dette opslag og denne aflukning når jeg strikker sweatre og cardigans. 

Skal du bruge et super elastisk opslag - så er det dette her, dobbelt krydsopslag som du skal have fat i. Den er rigtig god til sokker, eller huer. 


Vil du gerne lære mange flere måder at slå op og lukke af på, så anbefaler jeg varmt mit Slå op og Luk af kompendium som du kan købe lige her for bare 35 kr.

Kunne du bruge denne video? 
brug 15 sek og hop over på min youtube kanal og gi et like. Det hjælper min video til at komme hurtigere frem i søg🙏🏻

mandag den 13. marts 2017

Dekorativt opslag - picot opslag


Dette opslag er super fint, når du strikker smukt blondestrik, eller måske rundt i halsen på en feminin sweater på tynde pinde.


Det smukke opslag er super let - se med her.



Du kan også lukke af med picot - se med her. 

Vil du lære flere  opslags og afluknings metoder kan du købe det digitale kompendium med 12 opslag og aflukninger (6 af hver). Her lære du bla et opslag fra midten, hvis du skal strikke en rund cirkel eller måske en firkant fra midten. En løs aflukning og mange mange flere. Der alle giver dit strik en flottere finish. Køb dit kompendium her


Har du et ønske til en strikke video?

Følg min Youtube Kanal, der er nye videoer hver uge.

mandag den 5. september 2016

Strik Bornholm 2016

For anden gang er jeg på Bornholm og undervise på Strik Bornholm. Jeg startede ud med at åbne festivalen med et Mikro foredrag på den første strikkecafe. 

Jeg valgte at broadcaste dette via min Facebook side, sammen med et par smugkig med ind på mine workshops.


Det næste projekt var 2 Mikro workshops på Woolspires stand.
Først et lækkert opslag og dernæst en intro til Gobelin Strik. Det var helt fantastisk at se tilfredsstillelsen hos strikkerne, når det gik op for dem at et opslag eller en aflukning, kunne være med til at gøre deres strikketøj mere lækkert.
Tak til alle de søde damer, der kom forbi og sagde hej mens jeg sad på standen.




Trine P aka Knit by Trine P og jeg havde en fest med at lære Woolspires praktikant at strikke. Et pandebånd er da en meget god start ikke?

Lørdag underviste jeg i 6 timer i mit yndlings emne, nemlig farver. 2 af mine favorit strikkere var mødt op. 

Sara og Heidi i deres smukke Garam Masala trøjer fra min bog Krydret strik - Tænk de 2 tøser har strikket næste alle mine designs, og været på stort set alle mine workshops, også mere end en gang... Tænk at være SÅ HELDIG at have så gode folk... Bliver helt rørt. 

Et billede slået op af Malene Rimmen Damkjær (@malenerimmen) den

Søndag sluttede jeg af med mit Neverkont kursus. I skrivende stund overvejer jeg om jeg skal lave dette kompendium om til et kompendium jeg sætter til salg... Men kan ikke helt beslutte mig. 

Var  du på Bornholm, eller er der en anden strikkefestival du skal på / har været på? 

Min næste festival er Knitwork16 i København om små 14 dage (23-25. sep), hvor jeg har et par workshops der stadig er pladser på. Ellers er jeg at finde på vores stand Garnselskabet, hvor du kan komme og købe mine opskrifter og bøger, måske et kit eller 2. SES VI?

fredag den 29. juli 2016

12 måder at slå op og lukke af på i strik


Vil du lære flere typer opslag og aflukninger til dit strik, så er dette et kompendium for dig!

Hvorfor, tænker du måske, hvorfor skulle jeg have brug for at kunne slå op og lukke af på mere end én måde?

Det skal jeg fortælle dig!


I dette kompendium har jeg samlet mine 6 favorit opslag, dem jeg bruger igen og igen. 

1: Hæklet opslag, matcher lænke aflukningen. Når jeg strikker noget hvor jeg gerne vil have ens opslag og aflukninger er dette en af mine favoritter. Jeg bruger den på Cardigans strikket fra siden, halstørklæder, klude og så er den også super fin hvis du skal bruge et midlertidigtopslag, altså et der skal trævles op igen. 

2: Dobbelt krydsopslag, dette opslag var faktisk det første jeg lærte, jeg lærte det af min farmor. de fleste i Danmark, lære det almindelige krydsopslag (det var det der var i håndarbejdsbøgerne). Det dobbelte krydsopslag har den egenskab at det er mere elastisk end det almindelige opslag. Det giver en fin dekorativ kant. Jeg bruger den på alle typer rib, og når jeg skal strikke ret-strik, det giver en pænere kant.

3: Løkkeopslag, dette opslag er ikke kønt, jeg anbefaler ikke at du bruger det i din opslagskant, med mindre det er fordi du er en helt ny strikker og bare har brug for at kunne komme hurtigt og let i gang med at strikke. Der hvor jeg anbefaler dette opslag, er når du skal slå nye masker op i forlængelse af arbejdet. Jeg bruger den under ærmer, når jeg strikker oppefra og nedefter. 

4: Strikket opslag, det strikkede opslag, er i familie med løkkeopslaget, men i stedet for at slå garnet om pinden, strikker du dine masker op på pinden. Dette opslag kan være en fordel at bruge, når du skal slå mange masker op, du kommer ikke til at sidde med en for kort ende, eller i forlængelse af arbejdet. Jeg bruger den meget, når jeg strikker Grafisk Gobelinstrik, så som mine tæpper, hvor jeg arbejder i form. Eller over knaphuller.

5: Magisk løkkeopslag, du kender den helt sikkert fra hækling, hvis du hækler, den var meget hip for et årstid siden. Men den findes jo faktisk også til strik. Den giver et super smukt resultat. Jeg bruger den, når jeg strikker en hue fra toppen ned, cirkel eller firkanter strikket fra center og udefter. 

6: Usynlig ribopslag til 1x1 rib, super elastisk og så er det her opslag bare så svine lækkert at du bare må prøve det! Dine ribber i 1x1 rib kommer til at ligne dem du ser på købte trøjer. Modsat at folde sin rib ned for at opnå samme resultat, får du her en ribkant i et lag, men uden en synlig opslagskant. Jeg bruger den på alle 1x1 ribkanter.

BONUSINFO

Er du træt af at slå op til det almindelige krydsopslag og løbe tør for garn, når du bare mangler 10 masker igen? 

Tag dit garn - tag dine pinde - kend dit masketal -> slå garnet det antal gange om pinden som du skal have masker (jeg slå 10 masker om på en lang række og ganger op). + 30 cm = DU LØBER ALDRIG TØR FOR GARN IGEN!


Du skal naturligvis også have mine 6 favoritter når det kommer til aflukniner!

1: 3 pinds aflukningen, en fast og meget holdbar aflukning der giver en søm med et godt hold. Når du har to stykker der skal sys sammen i i aflukningskanten, det kunne være en skuldersøm. Så bruger jeg denne. Jeg bruger den i stedet for at lukke af og sy sammen. Jeg synes det giver en pænere finish, et bedere hold og ikke mindst, mindre montering.

2: Hestetømme / Icord aflukning, en dekorativ 3 dimensionel  aflukning. Denne aflukning er super flot på kanter, den kan strikkes på mange måder, og i kontrastfarver for at give et pift. Der findes også et opslag med hestetømmekant / Icord kant, det er super svært at få til at blive pænt. Derfor anbefaler jeg altid, at du starter med at lave et hæklet opslag, strikke og så åbne maskerne igen, for at lukke af med en hestetømmekant. Det bliver bare mere lækkert.

3: Usynlig ribaflukning 1x1 rib, når du slår op med usynlig ribopslag, må du naturligvis også kunne lukke af med et. Ligesom opslaget, er denne aflukning til en 1x1 rib. Dette er en syet aflukning, en dejlig elastisk en, hvilket jo er meget godt på en rib - ikke?

4: Super løs aflukning, nogle gange kan du få brug for at kunne lukke af med en meget løs aflukning. For mig er det min go to aflukning når jeg arbejder i meget tynde og sarte garner, der ikke kan holde til et stræk. Det er ikke det kønneste, og i tykt garn vil jeg aldrig anbefale det. 

5: Picot aflukning: elastisk, dekorativ og meget let at lære. Jeg bruger denne aflukning på kanter  der enten skal være lidt mere end bare en aflukning, og på sokker strikket fra tåen op, der har brug for at kunne strækkes godt ud i deres aflukning (min læg er ret stor og min ankel tynd).

6: Sammensyning med åbne maskesting, den her er en du bare SKAL kunne! Den er god hvor du skal bruge en sammensyning men ikke vil have nogen monterings kant. Jeg bruger den på sokker strikket fra skaftet og ned, i lommeposer. og bedst af alt, når jeg skal strikke et smukt halstørklæde i blondestrik, hvor jeg gerne vil have at de lange ender er ens, så slår jeg op med det hæklede opslag, strikker halvdelen af halstørklædet, lader det hvile, mens jeg igen slår og og strikker endnu en halvdel - og så syr jeg sammen med de åbne maskesting. 

Det her var en kort intro til de 12 opslag og aflukninger. I mit kompendium finder du videoer på dansk der viser hver teknik, der er brugt.

Du kan købe mit kompendium i form af en e-bog / interaktiv PDF for blot 30 kr. 

mandag den 25. juli 2016

Strikkestafetten på Tisvilde Højskole


Der er ikke noget mere skønt når det kommer til strikkeophold, end 1 uge på højskole!
Igen har jeg været så heldig at Tisvilde bookede mig til at være kursusleder og underviser i en uge. Denne gang var det i Tisvildes højsæson, og jeg skal lige love for at der var fuld knald på badebyen. Heldigt for os ligger Højskolen i de mest idylliske rammer, med den smukkeste have. I skygge fra huset tilbragte vi mange timer med vores strikke og snakketøj.


Opholdet startede med en miniworkshop, med 12 opslag og aflukninger 6 af hver. Jeg havde lavet et digitalt kompendium med videoer til alle opslag og aflukninger, men glemt at tage højde for at teknik kan drille. 

Først var det Projektoren der drillede, det viste sig at der var nogen der havde rodet med indstillingerne. Da mailen med kompendiet skulle rundt, var internetforbindelsen så LANGSOM, at kompendiet var mere end 1 time om at gå igennem. Så Der måtte Freestyles - Ikke en fed start, men det gik. 

Alle har nu deres kompendier med videoer i, og vi fik også gennemgået de fleste opslag og aflukninger inden ugen var omme. 

Kompendiet, kan du købe her for blot 30 kr. 


En uge på højskole, er også en uge uden tv og gode film. Til gengæld er der SÅ MANGE andre underholdende indslag. Den ene aften havde vi fint besøg af Karl Erik Frederiksen, en af Nordkystfortællerne, han kom og fortalte folkeeventyret om SlattenLangPatte. Der blev fortalt i lidt over en time, men vi lå flade af grin (og strikkede naturligvis). Erik havde en fantastisk fortællerevne og med hans rekvisitter, beskrivelser og meget malende sprog, havde vi alle et helt tydeligt billede af, hvem hende Slattenlangpatte var. 


Ingen ophold på Tisvilde højskole uden god musik. Kofoed og Schandorff, spillede op til fest torsdag aften, og tænk, de kunne en sang om Slattenlangpatte. 


På mit hold arbejdede vi med farveforløb og magiskenøgler. Første del stod på Farvelære dagen lang, og anden del stod på strik. De fleste kunne vist sagtens bruge en hel dag mere på bare at lege med farverne. Vi strikkede EPade (Ipad) lommer. Og meget spontant, efter et besøg hos Uldgalleriet i Tibirke, kom vi alle også til at strikke Haslevsjalet, i vores aftentimer. 


Hver dag tilbød Kristine, morgensvømning for de friske og  1 time med afspænding, enten i haven eller på stranden. Det var lækkert, nogle af os fik også lov at prøve kræfter med Qigong


Garnlotteri og strikkequiz, der var mange skønne lækkerier at vinde med hjem. En af kursisterne (Lis) havde pakket fine æsker med garn og en opskrift, andre havde bøger og blade med, massere af garn var der naturligvis også.


Og så var det ellers bare på almindelig lotteri maner, til trappen var tømt for skønne sager. 

På god gammel folkeskole maner blev kursisterne evalueret gennem en lille quiz... Der var en del der drømte om at få lov at gå om ;-)


Kun fordi vejret  virkelig var med os, fik jeg taget dette skønne billede at et helt tomt lokale, der bobler over af kreativitet.


Mens de fleste strikkede IPad-lommer, var der nogle få der valgte at strikke fra det kompendium jeg normalt bruger, til Krydret strik, og strikke pulsvarmere med eget design.

Flittig kursist fra martsholdet havde lavet lektier hjemme. Diagrammet er fra Pinterest, jeg har fundet det til dig her. og så er der ellers strikket i uld på tykke pinde, og filtet i maskinen efterfølgende.


Inden afgang fredag, blev der lavet en lille miniudstilling. 


TAK for denne gang, jeg håber at se dig på et højskoleophold i nær fremtid.