mandag den 11. maj 2015

Grafisk gobelinstrik Charlotte Kaae besøger Lollandsvæveforening

Det er anden gang jeg besøger Lollands væveforening, sidst var det med Krydret strik, denne gang var det Grafisk gobelinstrik, næste gang i oktober er det med Giga snoninger.

Det er altid hyggeligt nede på Lolland, stemningen er god, og der er tid - de booker nemlig 6 timer, og får på den måde et kursus der går mere i dybden, frem for en workshop, der bare skal inspirere.

Og bemærk lige at jeg var i bil :-) Elsker i den grad at jeg endelig har kørekort, det gør bare livet lettere. Har kørt over og under det første hav helt alene - det var stort. Jeg var ikke ene om at rejse langt, en af mine kursister var rejst fra Aalborg og en anden fra København -vildt!

Vil du også på workshop eller kursus med mig?
Se min kursuskalender her, og se om jeg kommer i nærheden af dig.

Vil du invitere mig til at holde kursus, så send en mail på knitting@bykaae.dk 

Short in English
I have been teaching Graphical intarsia this weekend at Lollands weaving community. It was such a delight to be there again, and Im happy to announce that they have invited me to teach again in the fall.