Hjemme fra havde jeg startet på Ruth Sørensens vidunerlige sjal Tusindfryd, jeg havde lavet mig 2 magic balls af diverse kauni rester og rester af andet uldgarn (læs her nøgler der er klippet hved hvert farve skift).
De blå/grønne/brune danner bundfarven og de Rød/violette/orange/gule danner mønster farven. Der er MANGE farver i de to nøgler.
Jeg har bare taget tilfældigt og viklet en passende mængde (mellem 1 og 3 meter) af.
Dette er et nærbillede, jeg viser det netop fordi, en af de ting Brandon lærte os var; Man skal holde sit strik væk fra sig, gerne på noget kiks'e farvet baggrund
Det er så det jeg har forsøgt at gøre her, godt man har et kiks'e farvet tæppe Som Kusinen har lavet... Det tæppe kan jeg tale længe om... Det har to sider, en meget stille kiks'e farvet en, hvor enkelte firkanter med farve fra den anden side trænger igennem, den anden side er mere vild. Tjæk linket tæpper, så ved I hvad jeg mener.
Nok om tæppet (selvsving), tilbage til sjalet. Dette er mit første eksperiment i mangefarvet strik, og som i kan se, virker det ind i mellem, og andre gange forsvinder blomsten nærmest med baggrunden, tæt på er tone i tone så flot, men få afstand, der forsvinder det altså. Jeg må lære at lægge mit strikke tøj, træde et par skridt væk og beundre det... Ikke bare strikke, strikke, strikke.
I takt med at jeg blogger om Tusindfryd, vil jeg fortælle mere om det fantastiske møde med selveste Brandon Mably... "vær' ikke bange for farver"
Jeg fortsætter med mit farveeksperiment, og håber på at ende ud med et fantastisk sjal
