torsdag den 3. maj 2012

Strike monogam - der findes kun Persisk Nordisk Re-mix


Det gør virkelig en stor forskel, på progressionen, at jeg kun har dette ene strikketøj i lejligheden. Alle andre er pakket pænt i flyttekasser... 4 mønster rep. har jeg strikket på en uge, og det selv om jeg har pakket, overtaget hus, og klargjort en masse, der absolut ikke tillader megen strik. Og som du kan se, er det heller ikke der bedste strikkelys jeg har at tage billeder i. Solen forsvandt nemlig pludselig fra mit vindue.  Jeg mangler endnu 7 mønster rep. før end forstykket er færdigt. I mellemtiden skal jeg tage stilling til bagstykket. Skal det være samme gobelin mønster? skal det bare være striber? og hvad med ærmerne, hvordan skal ribben være? Det er som altid store spg. Rachel, og jeg har talt om, at det måske er dumt med et stykke mere med meget gobelin, det tager trods alt ret lang tid at strikke.


Striberne, der jo er spydtsplejset, er jeg helt vild med, der er en slags impressionisme over dem, og så alligevel ikke, det mørke mønster bryder hårdt, med de bløde stribet farveskift.


Ideen med at blæse de små mønstre op, er egentlig Helena Magnussons, hendes strik er super inspirerende, kender du det ikke allerede, skulle du kikke forbi hendes blog  Hendes bog Icelandic knitting, er en jeg ejer, og rent faktisk har strikket fra. Jeg læser jo mest bare strikkebøger, har over 100, og har strikket fra måske 10... Jeg anbefaler varmt hendes strik.