Så landede Kreativstrik nr 6 i min postkasse... Springfyldt med lækre vintermodeller.... Er ret vild med Stines drengetrøje på forsiden. Se hendes blogindlæg om modellen her
Mine 3 opskrifter i bladet er alle 3 i tilbehørsafdelingen. Først de fede Chunky fingerløse vanter med Giga-snoninger
Selv om det ser meget indviklet ud, er det en super let teknik. Først strikkes der en helt normal type snoning, efterfølgende strikkes der en hestetømme, det kan være i en anden farve, eller som her i samme farve. Denne snos og flettes ind i den strikkede snoning, og giver en meget effektfuld chunky snoning - Giga-snoning.
Næste opskrift er et uendeligheds tørklæde strikket i super lækkert blødt ikke kradsende glimmergarn fra Permin Her har jeg strikket vendbare snoninger, således at der ikke er en vrangside på tørklædet.
Sidste opskrift er en Hue med skygge, også strikket i de lækre bløde ikke kradsende glimmergarn fra Permin. Den lille skygge er klart en fordel når sneen daler...
Som altid kan du se alle modellerne i Kreativstrik på nettet. Følg blot linket http://www.e-pages.dk/kreativstrikfree/32/.
Rigtig god weekend.