Michael og jeg har taget den helt store beslutning - vi har købt hus sammen. Vi rykker teltpælene op og rykker fra vores elskede København, til Strøby egede, der ligger tæt på Køge. Og tænk jer, det her er vores nye udsigt, i morgen kl. 11 overtager vi huset. Jeg glæder mig til at sidde i haven, med mit strikketøj, og bare stirre ud over havet. Jeg glæder mig til freden, til at svømme i havet, til at gå lange ture... Ja og til at komme ind til København og mærke byen, og så tage hjem igen. Jeg håber det højner min kreativitet, og at I vil se meget mere vildt strik, fra min hånd.