Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

fredag den 4. december 2020

Adventskalender for strikkere 2020 fra Charlotte Kaae

 Vanen tro, har jeg igen i år en masse dejlige julerier til dig. Sidste år flyttede jeg juleshowet fra bloggen over på Youtube, og de har jeg holdt fast i. Der er nemlig så mange andre der har super gode advents og pakkekalendere (give away) som jeg også har haft de i rigtig mange år, men for mig personligt på min blog, blev det med tiden mere hult og mistede sin klang, jeg havde ikke rigtig hjertet med i det længere. Og som med alt andet, så har det det bedst med hjerteprojekter, projekter der er meningsgivende. 


Derfor gik jeg i tænkeboks, hvad er det jeg synes er kreativt og fedt i forhold til jul? 


Ved at gå tilbage på bloggen her kan du se at jeg år efter år, har udgivet gratis juleopskrifter, i form at sødt, finurligt og sjovt julepynt. Noget jeg føler mig drevet til, noget der gør mig glad og giver mig positiv energi. 


Derfor har mit juleri udviklet sig fra en daglig give away i december til en lærerig teknikvideo i form af et lille fint juleprodukt hver søndag. 


Her i dette link kan du se adventskalenderen fra sidste år, og i dette link kan du finde dette års adventskalender. 




I søndags udgav jeg denne video, der handler om at strikke bærerdygtigt gaveindpakning. 



og på søndag får du de mest funky juletræer. videoen aktiveres kl 06:00 søndag morgen

fredag den 7. december 2018

Hvad ønsker en strikker sig? Det ønsker en strikker sig!



Skal du give en gave til en strikker - men ved du ikke lige hvad det skal være? 

Så har jeg samlet en ønskeliste af ting, enhver strikker vil elske at eje. 

Jeg har delt dette blogindlæg op, så der er en liste til.... 

- Den nye strikker✔️
- Den erfarne strikker✔️
-Til bedsteforældre der strikker til baby og børn✔️
- Til barnet der gerne vil lære at strikke✔️
- Til den strikker der er lige midt i mellem, strikkeren der har strikket i en del år, men stadig ikke kalder sig erfaren✔️
- Til strikkenørden, du kender let nørden, vi gør et stort nummer ud af at vise hele verden at vi strikker✔️

Ønskelisten for den nye strikker 
- Online strikke kursus (det kunne være mit - det finder du lige her)
- Et fedt kursus med begynder teknikker i den lokale garnbutik - Du finder det enten på deres hjemmeside, eller ved at gå i butikken - nogle butikker har endda en klub / strikkecafe.
- Strikkepinde sæt* (jeg er selv stor fan af Knit pro, der fås ret billigt)
- Strikke etui* med markøre*, saks*, pindemåle*, centimetermål*, uldnåle* og omgangstæller*
- Garn og opskrift på hue, sjal eller tørklæde - måske (hvis du ved du giver gaven til en med stor tålmodighed) en ultra let sweater såsom Trine p's Basis vinter sweater som du finder lige her.
- Gavekort til den lokale garnbutik.
- Den obligatoriske strikke mulepose, der matcher strikkerens stil.
- En god teknikbog, en af mine favoritter er Politikens Strikke og Hæklebog*

Ønskelisten for den erfarne strikker
- Et fedt kursus med teknikker i den lokale garnbutik - Du finder det enten på deres hjemmeside, eller ved at gå i butikken - nogle butikker har endda en klub / strikkecafe.
- Nye pinde, her skal du være forsigtig, kend din strikkers præferencer, for du må for guds skyld ikke give Addi til en Knit pro fan og omvendt...
- Strikkebøger, det kunne være min nye Farverig Babystrik, hvis der strikkes til de mindste eller Lene Holme Samsøes nye Mig og Mini strik*, eller fede teknik bøger, jeg anbefaler Cast on bind of* en engelsk mega fed teknik bog om opslag og aflukninger eller Jacquard strik* fra Louise Klindt, en mega mega fed teknikbog om mønsterstrik.
- Blocking gear, hvis din strikker, strikker mange fine sjaler kan det helt sikkert være den HELT PERFEKTE gave.
- Et kort højskoleophold med strik, det kunne være mit kursus på Bornholms højskole (2. - 6 maj).

Ønskelisten for Bedsteforælder-strikkeren der strikker til dine børn
- Bøger om Babystrik, Min egen Farverig Babystrik, Lene Holme Samsøes nye Babystrik på pinde 3 * og All you knit is love* (dansk bog) fra Susie Haumann
- Bøger om strik til børn, Min egen Strik & Mal, Lene Holme Samsøes Kærlighed på pinde* og Trine p's Nordic dansk børnestrik*
- Garn, pinde og opskrift til noget du tænker Bedste vil elske at strikke til dine børn (og måske lidt lækkert sødt til).
- Tjek om den lokale garnbutik har en strikke klub eller strikkecafe og køb en plads til bedste.
- Lydbog som bedste kan lytte til mens hun strikker.
- Et kort højskoleophold med strik, det kunne være mit kursus på Bornholms højskole (2. - 6 maj).

Ønskeliste for barnet der gerne vil lære at strikke
- Garn* og børne pinde* (pinde 4 mm, er super).
- Hvis du er sikker på det er noget for dit barn, findes der et super fint sæt med pinde, saks, uldnål, målebånd og mere, se sættet her*
- pompon maker*
- Strikkehjul* Det går lidt hurtigere end at strikke på pinde og kan give en rigtig god start. God til huer og halstørklæder.
- Hent min gratis opskrift på strikkede blomster her (et perfekt begynder projekt).

Ønskelisten til strikkeren lige midt i mellem
- Garnvinde*
- Krydsnøgleapparat* Garnvinde og Krydsnøgleapparat var den absolutte bedste gave jeg fik, da jeg for alvor fik smag for at strikke... Det lækreste garn kommer bare al for tit i fed, og hvem gider vinde i hånden? Ikke mig;-)
- Strikkekurser i den lokale garnbutik
- Et kort højskoleophold med strik, det kunne være mit kursus på Bornholms højskole (2. - 6 maj)


Ønskelisten til strikkenørden
- Kaffe / te krus med strikke citater det kunne være de fine her fra Bruuns Keramik som jeg selv har en ret fin samling af.
- T-shirt med strikkecitat
- Strikkefestival billetter Fanø strikkefestival (september 2019) er Danmarks mest besøgte


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.
Affiliate links er markeret med *

tirsdag den 4. december 2018

Julehygge for strikkere 2018

Jeg har fundet 3 skønne steder på nettet, der julehygger om dig med massere af strik.



Nr 1 By Hjort sisters  en super hyggelig blog, der drives af de super kreative tvillinger Anja og Anita. På deres blog finder du en skøn adventskalender, og en masse fine opskrifter på det sødeste julepynt, både for strikkere som os og for dem der hækler. Som det fremgår af billedet ovenover, har søsterne også en instagram profil af samme navn.


Nr 2 Filihunkat, Lene har lavet en syvejledning på den fineste projektpose, og selv om hun skriver den er til hæklere, så er jeg nu ret sikker på at strikkere også kan bruge den. Lene kan du også finde på Instagram som Filihunkatten

Nr 3 er Rito* du deltager ved at klikke på dagen låge og udfylde formularen og ja, du kommer på deres nyhedsbrev, det er der ikke noget farligt i, og du kan altid afmelde det igen.  Og hvis du i forvejen skal juleshoppe* lidt garnguf og bløde julegaver, så finder du de bedste tilbud lige her* Har selv lige lagt en handel i dag... på lidt hårde "bløde" julegaver.

Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.
Affiliate links er markeret med *

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

fredag den 23. november 2018

Julet vinterhue til baby ( Gratis strikkeopskrift)


Skal du strikke vinterhue til de mindste? Så må du da strikke min dejlig varme og julet vinterhue til baby (0-2 år fordelt på 3 størrelser).

I denne søde opskrift på min julet vinterhue til de mindste, som du kan hente helt gratis lige her får du også en række videoer på teknikker, så som usynligt ribopslag til en 2 x 2 rib, hvordan du med vendepinde skaber øreklapper og hvordan du let strikker binde snoren. 



Her kan du se en smagsprøve på én af de 3 videoer, nemlig hvordan du med italiensk opslag slår op til en mega lækker 2 ret, 2 vrang rib. 

Nu er det ikke sådan at du ikke kan strikke huen, hvis du ikke kan slå op på denne måde, så slår du bare op som du plejer. Men i mine opskrifter, elsker jeg at vise dig nye teknikker og på den måde hjælpe dig til at udvide dine strikkekundskaber. 

Opskriften er lavet sådan at du ikke skal printe den, du skal have den på din computer, tablet eller smartphone og så skal du bare klikke på video ikonerne for at se hjælpevideoerne.

Historien bag årets juleopskrift

Da Leia fik sin plads i dagplejen og det obligatoriske spørgsmål... "Hvad laver du så" kom... og jeg havde forklaret at jeg er strikdesigner og skriver opskrifter... Sluttede den søde dagplejer med i spøg at spørge om så ikke jeg ville strikke nissehuer til alle ungerne...

Jeg synes ideen var super, men gad ikke at strikke røde traditionelle huer - jeg ville lave et design, der passede til at Leia går i en dagpleje, hvor de er ude det meste af dagen, at de leger og bliver beskidte. 

Det blev til de julet vinterhuer. Jeg har strikket 6 stk (der er 2 passere på til 6 børn - er det ikke fantastisk). 

Materialer
2 ngl Yaku i hver sin farve fra CaMaRose (Trine var så sød at sponsorere garn til alle 6 huer).
Pinde 3,5 og 5 mm korte rundpinde eller strømpepinde

Hent opskriften her
og glem ikke at du samtidig kan tilmelde dig til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver uge sender tips og tricks, der gør dig til en bedere strikker. Når jeg udgiver en ny opskrift får du som fast læser af mit nyhedsbrev mulighed for at spare 25% på nye opskrifter... og en gang imellem kommer der lidt reklame. 

onsdag den 3. oktober 2018

Genbrugelig pakkekalender for de mindste...


Jeg elsker en god pakkekalender, med pakker der er lavet med stor kærlighed. 

Når det kommer til bamser og legesager, er det bare finest at de er hæklet og ikke strikket (synes jeg). Her kan hækling bare noget i forhold til tekstur og formgivning, som strik ikke kan. Sådan skrev jeg sidste år, det var før jeg selv gik i gang med eksperiment strikket legemad - Lige nu har jeg kun opskrifterne på min Instagram profil, hvor du kan hente dem helt gratis.

Det er ingen hemmelighed, jeg hækler ikke, men det gør min søster - og heldigvis elsker hun at hækle til Leia. 

I år er det Leias anden jul, og det er på tide at indføre nogle traditioner, en tradition jeg selv elsker er pakkekalender -hjemmegjort naturligvis. Det var så hyggeligt sidste år, Jeg vurderede dog hurtigt at en lille en på bare 1 år og 3 mdr ikke havde glæde af at få gaver hver dag, derfor tog jeg lidt fra, sådan at hun fik en gave hver 2. / 3. dag. Særligt de små nisser fra min søster var et hit. 

Nu i år hvor hun er 2 år og 3 mdr, ELSKER hun pakker, og overraskelser. Min mand og jeg er enige om at pakkerne ikke skal pakkes ind, de skal bare ned i den store luffe (se videoen under). Det er kun de pakker der ikke kan være i luffen - altså de fleste advents gaver der får lidt papir om sig. 

For mig behøver en pakkekalender ikke at rumme 24 nye gaver, der alle kan leges med. 

Nej jeg er til gaver som man finder frem og pakker ind år efter år. Eksempelvis små hæklet julet bamse figurer som  dem fra bogen hæklet jul. Suppleret med gaver der er til at beholde. Min søster har lovet at hækle nissefar og nissemor. 

Leia's pakkekalender kommer til at bestå af 2018 (her er hun 1 år og 3 mdr)

Små hæklet julebamser fra moster, der igen bliver pakket væk med julepynten når julen er omme. Som bonus får moster et nyt hæklenåle sæt lækkert bomuldsgarn og sikkerhedsøjne til bamser og en bog at hækle efter naturligvis Jeg er ret vild med Hæklet Jul af Louise Grimm Hansen. 

Lidt bøger og spil jeg har fundet brugt på Reshopper

Fingermaling så vi kan male julekort til familien og ja jeg har købt unicorn sættet... 

og en ny natlæsningsbog Natbjørnen Tjugga fra Emilie (Mor bliver så også lige forkælet med hendes super gode indre ro meditation). Efterfølgende har Emilie lavet en app med meditationer, jeg har 3. mdrs abonnement og har adgang til ALT. Fordi vi hver aften læser Tjugga, så benytter vi os af Meditationerne med Tjugga når Leia har brug for ro. Og ja jeg lytter selv til indre ro næsten dagligt. 

Hvordan er din pakkekalender til ungerne skruet sammen?

REDIGERET julen 2019 (Leia er nu 2 år og 3 mdr)
Sidste år som du kan læse, startede min søster og jeg denne tradition, med at lave en genbrugelig pakkekalender til min datter. 

I år vil jeg vise nogle af de pakker hun skal have i denne lille video. Nogle af gaverne er fra sidste år og andre er nye. Nogle har vi lavet og andre lægger op til at vi skal lave noget julet sammen. 


Listen af ting der er i pakkekalenderen

Hæklet bamser fra sidste år fra moster 2 stk
Hæklet legemad fra moster juletema gemmes væk igen
Hamaperler + stjerne fordelt over et par dage - har planlagt vi skal lave julepynt.
jule pixier (3 stk, kommer frem i julen og bliver pakket væk igen)
Dantoy spisestel 2 x advent
Stempler til modellervoks Advent 
Strikket jule legemad  gemmes væk og tages frem igen
strikket blåbær
Nissehuen fra sidste år, næste år skal der strikkes en ny
strikket julesokker, har gemt garn, så jeg kan forlænge dem næste år
Stansejern med juletræ, grøn karton og hvid maling til juletræer.
Jule elg i gobelinstrik pakkes væk igen




Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - Der er nye videoer hver uge ❤️1000 tak.

Shop på Rito via dette link og NatureBaby via dette link

På den måde støtter mit arbejde med gratis materialer

fredag den 22. december 2017

Rigtig glædelig jul - vi ses igen i det nye år🎄🎄🎄


Så gik det år - og hold da op et år.

2017 er det største år for både Michael og mig - Vi fik ENDELIG vores lille pige, som vi har gået og ønske på i så mange år - Der er bare ikke noget der overgår det at blive forældre.

Derfor har jeg besluttet at trække stikket i små 3 uger og holde fri, nyde livet med vores lille guldklump, helt uden at arbejde. 

Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nyt år - jeg håber du får strikket en masse egostrik til dig selv i juledagene.

Mange varme strikkehilsner
Charlotte og Co

mandag den 4. december 2017

Elsker du også en håndstrikket jul? 🤶🎅🎄


Jeg elsker bare jul og julestrik - Noget af det jeg elsker allermest er at strikke værtindegaver til alle julens fester. Derfor har jeg også lavet et lang række gratis juleopskrifter + et par enkelte der koster lidt, jeg har valgt at dele dem jeg har - der er gratis med dig lige her...


De mindste julesokker er en af mine favoritter, der strikker jeg en 3-5 stykker, så de kan pynte på en gren eller måske på juletræet. Opskriften finder du gratis lige her


Juletræer der er strikket er super fin pynt på julegaverne, eller på julebordet. Jeg strikker en masse i flere grønne nuancer og så får de en mærkat med navn på - og vupti så er de blevet til bordkort. Hent opskriften gratis lige her


Julehjerterne her er så lette at strikke og finest bliver de i et garn der er fluffy. Jeg bruger silk mohair og en tråd glimmer. Sidste år strikkede jeg dem når jeg var på vej på job hos Woolspire i kbh, det passede lige med at jeg kunne nå at strikke 3 i alt på turen ud og hjem. Hent opskriften gratis her


Julekugler der bliver transmogriffet til snemænd - det er da for cute ikke? Det der er sværest er at få fat i hvide julekugler, Føtex plejer at have dem. Jeg strikker så mange som der er kugler i en æske, det kan være 6 eller 12. De er så fine på juletræet. Opskriften er gratis og du finder den lige her


Se flere af mine juleopskrifter her her er både en super fed nissehue og de sødeste kopvarmere der matcher julekuglerne. 


onsdag den 14. december 2016

Den mindste Julesok

Endnu en lækker jule DIY... Denne gang til dig der elsker at strikke sokker.
I denne video kan du lære at strikke magic loop, væve garnet ind når du strikker mønster og sidst men ikke mindst, lære at strikke den enkle bonde-hæl (After Thougth Heel). 

Du skal bruge:
Rundpind 2 mm - 80 cm
2 farver strømpegarn, her er brugt en rød og en hvid Arwetta Classic fra Filcolana
Julemusik efter eget valg og måske et par småkager :-)

Hent opskriften på Ravelry, den er helt gratis, glem ikke at tilføje den til dine favoritter, så hjælper du mig med at blive set på det kæmpe store Ravelry - TAK 

Se hele videoen her...

Ca 30 min ren julehygge...
Støt mit arbejde med at lave gratis undervisnings videoer ved at købe en af mine opskrifter...

Tak for et dejligt år her på bloggen. 
Og Rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår til alle.

Frem til Januar blogger jeg ikke, men er at finde på de sociale medier:
Instagram @bykaae
Facebook @Bykaae
Twitter @Bykaae
Youtube Charlotte Kaae



mandag den 12. december 2016

Strikkede Julehjerter - en jule DIY


Disse julehjerter har jeg strikket i årevis, både til at hænge til træet, eller til at binde om min pakker.



Hent pdf opskrift  gratis lige her

mandag den 5. december 2016

Pakkekalender på nettet


I mange år har jeg været vært for den fedeste strikke pakkekalender på nettet.

Men som alle gode ting fik den en ende. sidste år var mit sidste år med pakkekalender her på kanalen. Det betyder nu ikke at jeg er gået helt ned på jul... tværtimod. 

I år er jeg sammen med Trine P booket til at lave pakkekalender for Woolspire - en mega fed tjans! for vi er begge nogle kæmpe jule-tosser.

Det er sjovt at lave et pakkekalender set-up, som man får løn for at udvikle, og tilmelder du dig Woolspires pakkekalender, kan jeg allerede nu afsløre at der er FEDE gaver i vente.

Liste med pakke og adventskalendere
listen vil løbende blive opdateret, kender du til en, så send mig en mail knitting@bykaae.dk ingen links i kommentarerne det ryger i spam...
FLERE KOMMER TIL


onsdag den 23. november 2016

Strik de sødeste juletræer DIY


For mig er jul = håndlavet julepynt...
Og denne her den er så let at alle kan være med.

SE VIDEO, HUSK LYD 😘



Du kan hente opskriften som PDF ganske gratis lige her


Støt mit arbejde med at lave gratis videovejledninger køb en opskrift en af mine bøger, eller kom til en af mine mange workshops rundt om i landet, se min kursuskalender her... 



fredag den 18. november 2016

Strik sjove julekugler til træet - Gratis opskrift


Jeg indrømmer blankt! Jeg hoppede ikke på de strikkede julekugler der længe var en landeplage...

Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt... De her snemænd på kugler, lavede jeg for 2 år siden, og de har været et hit på juletræet, de giver både hygge men også lidt humor til træet. Kuglerne er for dig, der er til en sjov og hyggelig jul... 

Og så passer de så fint til mine kopvarmere du også kan strikke.
Her en fotovejledning... For at få hele opskriften, skal du se med i videoen nederst i indlægget..

  1. du skal bruge garn, fyld, pinde, lim, julekugle, en nål og en saks. 
  2. strik alle dele.
  3.  sy armene på.
  4. bind halstørklædet om halsen.
  5. sy næse på.
  6. broder øjne og knapper på.
  7. lim fast på kuglen.
  8. lad tørre.
  9.  strik en masse
  10. pynt dit træ.

I denne video, der er filmet via Google hangout, viser jeg dig hvordan du strikker en snemand på dine julekugler. Her er alt beskrevet. 

For at se alle afsnit af den strikkede julekugle, skal du følge denne playliste på min Youtube Kanal.

Rigtig god strikkelyst og varme julehilsner fra mig til dig...

Følg mig på Youtube, der kommer nye strikke videoer hver uge.👍

fredag den 4. november 2016

Tips til julestrik - sådan når du dine projekter inden jul


Julen er den mest fantastiske og fortryllende tid på året. For mig har der altid været noget særligt magisk over julen. Men noget af det der kan tage magien fra mig, er stress...

Kalenderen siger 4. november og det er tid til at du begynder at tænke på dine strikkede julegaver, hvis du skal nå dem inden juleaften... uden stress

Her får du mine bedste tips til at nå dine gaver inden d. 24 dec... i år.

Nr 1.
Dan dig et overblik, hvad skal der strikkes og hvor mange skal der strikkes til?

Nr 2. 
Lav en tidsplan for hvert produkt... Det tager altid længere tid end man regner med.

Nr 3. 
Før en strikkekalender, hvor du skriver din progression ind, så kan du redigere din plan undervejs... Måske må moster Erna nøjes med en hue og ikke den sweater du først havde tænkt.

Nr 4. Har du alt hvad du skal bruge? Det er død træls at finde ud af at du mangler pind 2,5 lørdag aften, når du havde planlagt at strikke på mors sokker i weekenden.

Nr 5. Strikker du i denne periode mere end du normalvis gør, kan du blive godt øm, husk din strikke træning.



Julestrikkehygge med veninderne, tag på café og få et dejligt glas gløgg og nogle gode klejner... mens I sammen strikker på jeres julegaver/pynt.


Over på KnitPurlHunter kan du læse et humoristisk blogindlæg (på engelsk) om det stressende arbejde med julestrikken... Det er en sød og sjov lille historie jeg fandt til dig, da jeg ledte efter lidt strikke julehumor på onkel Google

Jeg håber dette blogindlæg hjælper dig til en mindre stressende tid med dit strik her i måneden op til jul. Hvad er dit bedste tip i forhold til de strikkede julegaver?

Rigtig god strikkelyst.