mandag den 22. oktober 2012

Krydret strik workshop - bunken vokser


Jeg besluttede at der skulle nye pulsvarmerer/strikkeprøver til min næste workshop, og det er jo på lørdag. 8 stk skal der strikkes, jeg har strikket 2.


Og hvorfor er det så der skal nye til, jooo det gik op for mig at selv om jeg strikke med mange farver, så er der godt nok meget blåt, så meget, at jeg næsten ikke kan hilde det ud... Der kom 2 røde til i weekenden.


Og en grøn kom der også til i ferien, der skal flere grønne, grøn er dejlig... I aften skal jeg finde farver til noget grønt.


Bunken som den ser ud nu, den skulle gerne vokse med 6 mere, der IKKE er blå, der skal også en med helt uden farver, altså i gråtoneskala, det bliver sjovt.

Inden længe er det muligt at købe mit Flerfarve kompendium på Ravelry, nu har det nemlig kørt som workshop i 1 år, jeg vil gerne ud og lave nye workshops... Men nu får vi lige at se, hvordan det bliver, mine workshops der er bestilt skal afholdes først.

En ny poncho

Strikker på en poncho for Filcolana i pelsulden... Min tanke er at den skal se sådan her ud.

Pulsvarmere til weekenden

Det er godt jeg kan mønsteret i søvne, for jeg er godt nok træt her til morgen. Jeg er ved at prøve nogle røde farve kombinationer af, det er sjovt at se, hvad en gul eller violet gør i farvekombinationen, og blandingen af kolde og varme farver.

Krydretstrik workshop i det nordlige


På fredag går turen til Hirtshals, gennem Hjørringbibliotekerne er jeg inviteret helt til Hirtshals for at undervise, og det glæder jeg mig til. Så nu skal der rulles garn i stor stil,der skal printes kompendier, bookes togbillet -  mellem 8 og 9 timer er rejsetiden, hvem fa'en var lige den knold der sejlede ind i broen?  Der skal godt nok strikkes, først helt til Ålborg, om jeg kan strikke i togbussen til  Hjørring (det er lidt over 2 timer) det ved jeg ikke, mig og bus det er ikke så godt. Men så på Hotel, lækkert.