Denne blogpost har ladet vente på sig... For snart mange uger siden var vi (CPH-Knitwork) på studietur, og noget af turen gik forbi, verdens måske hyggeligste garnbutik i Odense, nemlig Tante Grøn. De søde Tanter serverede kaffe, te, og det lækreste flødeboller for os, mens vi fik nogle sjove, og lange snakke omkring bordet. Der blev grint og strikket en masse. Tænk at vi kunne få lov at komme efter lukketid, og bare hygge med dem - FEDT!
Nu blev der ikke kun snakket, der blev også handlet en del, min kurv var fyldt til bristepunktet. Der blev købt vare til både bogen med tilbehør, børnebogen, og en drøm om Grønland. Jeg kan afsløre at jeg er ved at strikke i noget sindsygt lækkert silkegarn, med en tråd metal i Tetsu hedder det. jeg strikker et bånd der skal bindes i håret, da jeg jo elsker at have bånd i håret. Det er til tilbehør, glæder mig til at kunne vise den til jer, der skal lige strikkes lidt mere, før end der er noget at se. Jeg fik også noget andet effektgarn med hjem, noget indisk effektgarn, med en masse "diller-daller" i, det er super fedt, det bliver til halsrør.... Glæder mig til at kunne vise jer det hele en anden dag.
Kender du ikke allerede butikken, og er du i nærheden, så læg din vej forbi, du vil elske den.